Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 57, 4700 Næstved

Bioanalytiker til fast stilling på Klinisk biokemisk afdeling, Næstved Sygehus

Vi søger en bioanalytiker til en fast stilling fra d. 1. september 2019. Stillingen er på 37 timer ugentlig.

 

Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads hvor:

  • Vi har et introduktionsprogram og en mentorordning til alle nyansatte
  • Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk
  • Vi har fokus på kompetenceudvikling og uddelegering af ansvar
  • Vi har mulighed for faglig udvikling i superbrugerfunktioner
  • Vi har et stort udbud af spændende analyseudstyr

 

Vi har arbejdsopgaver inden for klinisk biokemisk analysearbejde og udfører EKG- og blodprøvetagning på børn og voksne. Vi er alle ansvarlige for at oplære nyt personale og studerende i praktisk arbejde. Efter nødvendig oplæring har fundet sted, vil du skulle deltage i afdelingens vagtordning, som i øjeblikket indebærer dag- og aftenvagter på hverdage og dagvagter i weekend og på helligdage.

 

Vi har derfor brug for, at du er uddannet bioanalytiker og har lyst til nye udfordringer. Vi forventer at, du er glad for patientkontakt og vil vægte et godt samarbejde med vores brugere højt. Vi er med i hele forløbet fra blodprøven tages på de kliniske afdelinger eller i vores ambulatorium til svaret afgives, derfor vil vi gerne have, at du er service- og kvalitetsbevidst.

 

Fakta om afdelingen

Afsnittet i Næstved er en del af Klinisk Biokemisk afd., Næstved-Slagelse-Nykøbing Sygehus og har ca. 40 medarbejdere fordelt på bioanalytikere og laboranter.

 

Klinisk biokemisk afdeling er akkrediteret efter standarden ISO 15189 og er arbejdsmiljøcertificeret efter standarden DS/OHSAS 18001:2008.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn i henhold til gældende overenskomst, samt principperne om Ny Løn 

 

Yderligere oplysninger samt stillingsprofil

Hvis ovenstående har vakt din interesse og du har fået lyst til at høre mere om stillingen og dine kommende kollegaer, er du velkommen til at kontakte ledende bioanalytiker Vibeke Jæger tlf. 56 51 40 48 eller email: vja@regionsjaelland.dk

Ansøgning vedlægges CV og eksamensbeviser.

 

 

Ansøgningsfrist:

Den 3. juni 2019

 

Samtaler:

Vi forventer, at samtaler vil finde sted d. 12. juni eller d. 17. juni 2019.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Kontaktperson
    Vibeke Jæger
  • Adresse
    Ringstedgade 57, 4700 Næstved
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    006286
  • Quick-nr.
    367242
  • Indrykningsdato
    10-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    03-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Adresse
    Ringstedgade 57, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Vibeke Jæger
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    006286
  • Quick-nr.
    367242
  • Indrykningsdato
    10-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    03-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.