Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup

Er du sygeplejerske, og brænder du for at udvikle og uddanne vores fremtidige kollegaer? Så har vi lige nu en sjældent opslået stilling som klinisk vejleder på elektivt afsnit på Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Gentofte hospital

Vi søger en sygeplejerske, der brænder for opgaven med at uddanne de studerende på forskellige niveauer i et team med vores andre kliniske vejledere og undervisere. En sygeplejerske der har fokus på den anerkendende kommunikation, og som er god til at fremme refleksion og motivere de studerende til opgaven. Gerne en sygeplejerske der har bred erfaring indenfor sygepleje og ortopædkirurgi. 
 
Om afsnittet  
Vi er et stort sammenhængende elektivt sengeafsnit med plads til i alt 37 patienter. Vi modtager elektive patienter til hofte- og knæalloplastikker i accelererede patientforløb, men også patienter til skulder- og albuealloplastik samt fodkirurgi. Vores gennemsnitlige indlæggelsestid er 1-2 dage.  
Vores fælles omdrejningspunkt er høj patientoplevet tilfredshed og høj faglig kvalitet. Vi arbejder kontinuerligt med at optimere vores patientforløb bl.a. igennem patientseminar og plejeform. 
 
Vi uddanner sygeplejestuderende i klinik på både 1., 2. og 6. semester. Klinikkerne varierer fra 4 uger til 20 uger.  
Desuden modtager vi studerende på 6. semester på udveksling fra andre kliniksteder, som skal indsamle data i afdelingen og social- og sundhedsassistentelever i 3. praktik. 
 
Vi ønsker en kollega, som vil: 
 
  • Medvirke til, at den kliniske del af uddannelsesforløbene bliver varetaget målrettet, pædagogisk og sygeplejefagligt bevidst i relation til den enkelte studerende 
  • Medvirke til, at det konkrete uddannelsesforløb lever op til hospitalets strategi for kvalitet i uddannelsen og i henhold til bekendtgørelsen for uddannelserne 
  • Samarbejde tæt med den kliniske underviser, de andre kliniske vejledere, afdelingssygeplejersken samt resten af personalegruppen 
  • Arbejde for et godt studie- og arbejdsmiljø i afsnittet 
Du har/er: 
  • Klinisk vejleder uddannelse eller interesseret i at få en klinisk vejlederuddannelse (min. 1/6 diplomuddannelse)  
  • 2 års klinisk erfaring 
  • Gode pædagogiske evner og ægte interesse for studerende 
  • Lyst til at medvirke til at udvikle vores afsnit og studiemiljø  
  • Udadvendt og opsøgende 
  • Et ordentligt menneske, som har lyst til at gøre den ekstra indsats for den fællesopgaveløsning 
Vi tilbyder: 
 
  • En afdeling med indflydelse på egen vagtplan 
  • En spændende afdeling med fokus på udvikling og kvalitet 
  • Et godt og positivt arbejdsmiljø 
  • Tæt samarbejde og teammøder med afdelingens andre kliniske vejledere 
  • Arbejdsdage til relevant udviklingsarbejde 
  • Opbakning af vores kliniske underviser, der varetager den administrative del
  •  
Stillingen er 32-37 timer om ugen i skiftende vagter.  
Stillingen ønskes besat med start 1. august 2019 eller efter aftale. 
Ansøgningsfrist den 24. juni 2019. 
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 26. 
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst og individuel forhandling. 
 
OM AFDELINGEN 
På Afdelingen for Led- og Knoglekirurgi, Herlev og Gentofte Hospital, får du 350 kolleger fordelt på to matrikler.  
Afdelingen for Led- og Knoglekirurgi har hovedfunktion inden for traumatologi og infektions- og idrætskirurgi, regionsfunktion inden for fod-, ankel- og alloplastikkirurgi og højt specialiseret funktion inden for skulder-, albue- og håndkirurgi. 
På afdelingen for Led- og Knoglekirurgi arbejder vi efter hospitalets ambition ”Godt behandlet”. 
Vi varetager den akutte behandling på Herlev Hospital, og den elektive behandling foregår på Gentofte Hospital. 
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingssygeplejerske Nadia Schnipper på telefon 38673356 eller klinisk underviser Camilla Paaske på telefon 38 68 96 82 eller 38 67 33 89. Du er også velkommen til at kontakte afsnittet til en rundvisning, inden du søger. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Belinda Ierst
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    218415
  • Quick-nr.
    367312
  • Indrykningsdato
    14-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Belinda Ierst
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    218415
  • Quick-nr.
    367312
  • Indrykningsdato
    14-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.