Region Midtjylland

Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling

Olof Palmes Alle 15, 8200 Aarhus N

Sundhedsfaglig uddannelseskonsulent

Sundhedsfaglig uddannelseskonsulent til Center for Kompetenceudvikling
 
Center for Kompetenceudvikling søger en sundhedsfaglig uddannelseskonsulent til udvikling, planlægning, ledelse og evaluering af kompetenceudvikling og uddannelsesaktiviteter inden for det sundhedsfaglige område og indgå i undervisning/procesfacilitering bredt.
 
Kerneopgaven består i via interne og eksterne samarbejdspartnere at udbyde kompetenceudviklingsaktiviteter - både korte kurser og længere uddannelsesforløb.
Stillingen indeholder primært planlægning, udvikling og facilitering af kursusaktiviteter for sundhedsfagligt personale bl.a. ergo- og fysioterapeuter indenfor somatik og psykiatri. Opgaverne vil bl.a. bestå i møde- og kursusledelse og kommunikation med mange interne og eksterne samarbejdspartnere.  
 
Vi arbejder ud fra en inddragende tilgang til kompetenceudvikling, hvor både rekvirenter, medarbejdere og borgere er vigtige ressourcer for at få størst muligt udbytte af uddannelsesaktiviteter til gavn for både regionens medarbejdere og borgere.
 
Relevante kvalifikationer:
  • Sundhedsfaglig uddannelse (fysioterapeut, ergoterapeut mm.) kombineret med relevant videregående uddannelse på kandidat- eller masterniveau
  • Erfaring med undervisning og tilrettelæggelse heraf
  • Opdateret teoretisk fundament om pædagogik og læring
  • Selvstændig og evner at skabe overblik for dig selv og andre
  • Analytisk, refleksiv og handlekraftig
  • Er fleksibel og i stand til at indgå i mangeartede samarbejdsrelationer
  • Kan se muligheder og bidrage med input til samarbejdspartnere og kolleger
  • Erfaring med facilitering af samarbejde på tværs
  • Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
 
Det anses som en fordel, hvis din kompetenceprofil rummer nogle af følgende:
  • Klinisk erfaring inden for det sundhedsfaglige område, gerne tværprofessionelt og tværsektorielt
  • Har erfaring med at lede og tilrettelægge uddannelsesaktiviteter for sundhedsfaglige medarbejdere
 
Vi tilbyder:
  • En spændende og udfordrende stilling i en organisation med engagerede kolleger
  • En arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet og selvstændighed i planlægning og tilrettelæggelse
  • En stor og mangfoldig kollegagruppe
  • En stor kontaktflade i Region Midtjylland og nationalt
 
Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling er Region Midtjyllands interne uddannelses- og kursusudbyder og en del af den samlede Koncern HR afdeling. Vi er en stor afdeling med ca. 60 ansatte.
Vi varetager efter- og videreuddannelse, herunder E-læring, for regionens ansatte på hospitaler, institutioner og administration. Afviklingen af vores aktiviteter foregår spredt på regionens adresser. En del af aktiviteterne har lands- eller landdelsfunktion.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge og ønskes besat 1/8-2019 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Tjenestestedet er Olof Palmes Allé 32, 8200 Aarhus N.
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Vicekontorchef, Thorkil Munch Lund tlf. 29 37 97 66 eller kontorchef, Bente Gjørup tlf. 40 43 36 59.
 
Ansøgningsfrist: 5. juni.
 
Samtaler forventes afholdt: 13. juni




















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshusene i Region Midtjylland
  • Kontaktperson
    Thorkil Munch Lund
  • Adresse
    Olof Palmes Alle 15, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    17546
  • Quick-nr.
    367322
  • Indrykningsdato
    14-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    05-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshusene i Region Midtjylland
  • Adresse
    Olof Palmes Alle 15, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Thorkil Munch Lund
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    17546
  • Quick-nr.
    367322
  • Indrykningsdato
    14-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    05-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.