Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Akademisk medarbejder til kvalitetssikring af stamcelleproduktion

Kardiologisk Stamcellecenter, Rigshospitalet
 
En ansættelse som akademisk medarbejder til translationelt stamcelleprojekt er ledig pr. 1. september 2019. Der er tale om en 2-årig ansættelse med mulighed for forlængelse. 
 
Kardiologisk Stamcellecenter udvikler og producerer forsøgslægemidler til avanceret terapi indeholdende mesenkymale stromale celler fra fedtvæv. Vores GMP produktionsapparat benytter nyeste teknologi indenfor stamcelleproduktion. Vi leverer celleprodukter til mange forskellige kliniske forsøg, herunder egne kliniske studier af hjertesygdom.  
 
Vi søger en naturvidenskabeligt uddannet akademiker (f.eks. biolog, farmaceut eller lignende), som vil tage ansvar for dokumentation af vores GMP-produktion, vedligehold af vores eksisterende kvalitetssystem samt videreudbygning heraf i samarbejde med resten af gruppen.  
 
Fra dit tidligere virke har du mindst 3 års erfaring med at arbejde i henhold til GMP, og ideelt har du erfaring med kvalitetssikring i farmaceutisk produktion. Derudover har du praktisk erfaring fra et laboratorium, og du er parat til også at bidrage i det praktiske arbejde under produktionen af vores celleprodukt. Du har et stort fagligt engagement og imødekommenhed overfor varierende arbejdstider. 
 
Du skal være med til at sikre, at vores produktion opfylder gældende Europæisk standard for kvalitet af ”Advanced Therapy Medicinal Products”.  
 
Dette vil indeholde opgaver som: 
  • Ajourføring af gældende lovgivning på området  
  • Implementing af Quality Risk Management 
  • Identifikation, indsamling og evaluering af kvalitetsdata 
  • Formulering af kvalitetsstandarder og procedurer 
  • Udarbejdelse af afvigelsesrapporter, risikoanalyser, udviklingsrapporter 
  • Dokumentation af træning af personale, kvalificering og vedligehold af apparatur 
  • Udarbejdelse af rekommandationer til korrigerende og forebyggende handlinger  
  • Udformning og eksekvering af valideringsplaner  
  • Afholdelse og dokumentation af interne og eksterne audits 
  • Forbedring af eksisterende kvalitetssikringssystem 
  • Deltagelse i videreudvikling af vores produktionsproces og kvalitetskontrol 
Vi mener, at for at kunne løfte ovenstående opgaver, er et tilbundsgående kendskab til selve produktionsprocessen nødvendigt. Vi forventer derfor, at du periodevist er klar til selv at gå med i produktionen så du, i samarbejde med det øvrige produktions-team, kan sikre høj kvalitet af vores produkt. 
 
Vi forventer, at du er systematisk og omhyggelig og har forståelse for kvalitetsarbejde. Til gengæld tilbyder vi et job hvor du får lov til at prøve kræfter med mange forskellige discipliner.   
 
På Kardiologisk Stamcellecenter arbejder vi i front af klinisk stamcellebehandling, - det kræver gåpåmod og kreativitet, men belønnes med stort ansvar og indflydelse på opgaveløsningen.  
 
Vi er en gruppe af dedikerede forskere, - læger, cand.scient’er, bioanalytikere og sygeplejersker, med et tæt og stærkt tværfagligt samarbejde. Vi har alle mange forskelligartede funktioner og sætter en stor ære i at løfte i flok.  
 
Har du lyst til at være med i spidsen af dansk translationel og klinisk stamcelleforskning, hvor udfordringerne er store og tempoet højt, - men engagementet overstiger begge? 
 
Så send en ansøgningen så vi har den i hænde senest 17. Juni 2019
 
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.  
 
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse hos professor dr. med Jens Kastrup, Kardiologisk Laboratorium 2014, Rigshospitalet, tlf. 35 45 28 19 eller laboratorieleder Annette Ekblond, Kardiologisk Stamcellelaboratorium 9302, Rigshospitalet, tlf. 35 45 67 30.
 
”Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads” 
 
 
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Annette Ekblond
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    218459
  • Quick-nr.
    367417
  • Indrykningsdato
    16-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    17-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Annette Ekblond
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    218459
  • Quick-nr.
    367417
  • Indrykningsdato
    16-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    17-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.