Region Midtjylland

Blodprøver og Biokemi, RHH

Sundvej 30, 8700 Horsens

Afdelingsbioanalytiker til Blodprøve og Biokemi

Afdelingsbioanalytiker til sektion for Præanalyse og POCT, Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Horsens
 
Blodprøver og Biokemi tilbyder en afdelingsbioanalytikerstilling i et spændende laboratorium, hvor nærhed til patienter og kolleger, samarbejde med klinikere, kvalitet, faglighed, dygtighed og dristighed er nøgleord i strategien. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. september.
 
Hvilke kompetencer søges?:
Vores forventninger til den kommende afdelingsbioanalytiker er, at du sammen med resten af ledelsesgruppen sikrer en konstant udvikling af Blodprøver og Biokemi i relation til dets medarbejdere, brugere, klinisk biokemiske afdelinger i regionen og andre interessenter. Vi forventer, at du har vilje og gå-på-mod til at indgå i løsningen af strategiske udfordringer, både hvad angår: 
  • personaleledelse og udvikling
  • arbejdstilrettelæggelse
  • daglig drift
  • optimering af arbejdsgange
  • analysekvalitet og fremtidig akkreditering
  • udvikling og konsolidering af sektionens elektroniske dokumenter
  • behov for udvikling indenfor IT og apparatur
 
Derudover lægges vægt på, at du har: 
  • gode samarbejdsevner og lyst og vilje til at arbejde i helheder
  • en resultatskabende adfærd, der afspejler afdelingens målsætning
  • gode kommunikative evner, også når det gælder formidling af laboratoriets ydelser i samarbejdet med de andre afdelinger
  • en tillidsvækkende personlighed, som er anerkendende i sin omgangsform og ikke mindst, at du er lydhør og nærværende
  • evnen til at delegere og motivere en selvstændig og ansvarlig medarbejdergruppe
 
Vi forventer, at du har erfaring, interesse og evner for ledelse, kompetencer indenfor klinisk biokemisk drift , samt evner til at koordinere og træffe beslutninger under hensyn til ressourcer, opgaveportefølje og uddannelsesbehov. Ved hjælp af dialog, dygtighed og dristighed kan du bevare overblikket, sikre kontinuitet og fremdrift.
 
Praktisk information om afdelingen:
Laboratoriet har en stab af dygtige medarbejdere og er en velfungerende afdeling med høj produktivitet. Laboratoriet har fokus på tiltag, der kan effektivisere arbejdsgange og styrke samarbejdet med klinikerne. Afdelingen har et godt samarbejde med laboratoriets brugere og har jævnligt dialogmøder med de kliniske afdelinger. Derudover har laboratoriet også et velfungerende samarbejde med områdets praktiserende læger.
 
Blodprøver og Biokemi varetager den klinisk biokemiske funktion og har derudover funktioner indenfor knoglebank, klinisk immunologi, herunder donortapning, serologi og blodudlevering. Funktionen indgår i et regionalt samarbejde under Blod- og vævscenter Midt med fælles kvalitetsledelsessystem. Afdelingen har endvidere prøvetagning i Skanderborg Sundhedshus samt Vitapark Odder.
 
Afdelingen har tre afdelingsbioanalytikere, to kemikere, én bioanalytikerunderviser, der også er laboratoriefaglig konsulent, og én kvalitetsleder, der sammen med afdelingsledelsen leder driften af laboratoriet. Afdelingen består i alt af 75 medarbejdere, primært bioanalytikere.
 
Sektion for Præanalyse og POCT:
Sektionen består udover afdelingsbioanalytikeren og driftspecialisten af 18 bioanalytikere.
 
Arbejdsopgaver i Sektion for Præanalyse og POCT: 
  • Prøvetagningssteder
  • Mobiltjeneste
  • Prøvefordeling og forsendelse
  • Afdelinger
  • POCT
  • EKG
 
Regionshospitalet Horsens - en attraktiv arbejdsplads:
Regionshospitalet Horsens har en størrelse og kultur, hvor der er kort vej fra tanke til handling. Samtidig er helheden i fokus, og der er et tæt og tværfagligt samarbejde på tværs af hospitalets afdelinger. Afdelingerne hjælper hinanden til at nå deres mål og løfter i flok.
 
Blodprøver og Biokemi er en del af et innovativt akuthospital, der bl.a. satser meget på at være i front inden for IT og patientsikkerhed til gavn for både patienter og medarbejdere.
Regionshospitalet  Horsens arbejder ud fra principperne i Patientsikkert Sygehus og deltager aktivt i det nationale program Sikkert Patientflow. Vi er en attraktiv arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Vi sætter udvikling højt på dagsordenen og arbejder hele tiden for gennem dialog, anerkendelse og uddannelse af medarbejdere at sikre borgerne den bedst mulige oplevelse i mødet med hospitalet. Regionshospitalet Horsens vil både nu og i fremtiden skille sig ud ved at yde en ekstraordinær indsats på mange fronter.
 
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Sundhedskartellet (Danske Bioanalytikere) og Danske Regioner.
 
Funktionsbeskrivelse for stillingen:
Funktionsbeskrivelse afdelingsbioanalytiker
 
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 14.06.2019
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 28. juni og 1. juli 2019
 
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte ledende bioanalytiker Tina Arentzen Bjerre på 78 42 60 47 eller ledende overlæge Else Marie Vestergaard på 51 26 60 76
Se i øvrigt mere på http://www.regionshospitalet-horsens.dk/afdelinger/blodprover-og-biokemi/
  
Vi glæder os til at høre fra dig

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Tina Arentzen Bjerre
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    17578
  • Quick-nr.
    367439
  • Indrykningsdato
    16-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Tina Arentzen Bjerre
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    17578
  • Quick-nr.
    367439
  • Indrykningsdato
    16-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.