Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby

Overlæge til intensivt afsnit, Psykiatrisk Center Glostrup

Vi søger en overlæge til vore intensive afsnit på Psykiatrisk Center Glostrup (PCG), matrikel Brøndbyøstervej. 
 
Vi kan tilbyde en ansættelse på et dynamisk center med patienten i centrum og med fokus på høj faglighed og udvikling. De intensive afsnit har et tæt samarbejde med den store akut intensive modtageafdeling som er placeret på matrikel Nordstjernevej og de åbne afsnit på begge matrikler. 
 
Brøndbyøstervej (BRV) matriklen på Psykiatrisk Center Glostrup 
BRV-matriklen har 4 intensive sengeafsnit, et åbent afsnit og et specialiseret rehabiliteringsafsnit.  
 
Desuden er det store Psykoterapeutisk Ambulatorium med ansvar for alle de ambulante pakkeforløb placeret på denne matrikel. 
 
Vi har et omfattende undervisningsprogram på matriklen og derudover er man velkommen til at deltage i mange andre undervisningstilbud på PCG.  
 
Aktuelle indsatsområder på PCG   
  • Sammenhængende patientforløb 
  • Nedbringelse af tvang.  
  • Pårørendesamarbejde og patienttilfredshed.  
  • Aktivitetstilbud til patienterne   
  • Sanseintegration.  
  • Fremskudte kommunale indsatser.  
Kvalifikationer  
Vi ønsker os en speciallæge med bred klinisk erfaring og gerne med særlig interesse for den akutte og intensive psykiatri og for det sammenhængende patientforløb. Du skal være fagligt ambitiøs og have lyst til at arbejde med forebyggelse af tvang og inddragelse af patienter og pårørende. Vi forventer, at du har gode samarbejdskompetencer, både i forhold til lægelige og sygeplejefaglige kollegaer, samt plejepersonale og tværfaglige medarbejdere på afsnittene, patienter/pårørende samt eksterne samarbejdspartnere.  
 
Ansøgning   
Ved ansøgning om ansættelse vil bedømmelse af din ansøgning ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 kompetence områder, jf. vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden. Du bedes udarbejde ansøgningen i henhold til disse.  
 
Ansøgningen bedes bilagt CV, samt dokumentation for formelle og faglige kompetencer.   
 
Ansøgningsfristen er fredag 14. juni 2019 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt snarest herefter. Forud for eventuel ansættelse vil der blive indhentet referencer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med ansøgeren. 
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Ansøg via linket nedenfor.  
 
Om PC Glostrup 
PCG er et center med ca. 190 senge fordelt på 2 matrikler i Glostrup (NSV) og Brøndby (BRV), samt 3 ambulante matrikler på Gammel Kongevej, H.J. Holstvej og Ishøj Storcenter. Vi har bl.a. følgende enheder: 
  • Akutmodtagelse 
  • Intensive og åbne døgnafsnit. 
  • Mange ambulante enheder – herunder distriktspsykiatriske centre, OPUS teams, OP-teams og et psykoterapeutisk ambulatorium, 
  • Regionsfunktion indenfor retspsykiatri, skizofreni, ældrepsykiatri, oligofreni,  
  • Specialiserede enheder indenfor fx ADHD og autisme, rehabilitering og ældrepsykiatri 
  • Velrenommeret forskningsafdeling med særligt fokus på skizofreni, affektive sindslidelser samt psykopatologi og i alt 4 professorer tilknyttet. 
Vores optageområde udgør ca 320.000 borgere. Udredning, behandling, uddannelse og forskning varetages af ca. 720 dygtige og dedikerede medarbejdere. 
 
Læs mere om Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatrisk Center Glostrup på: 
 
 
 
Stillingen ønskes besat 1.september 2019 eller efter nærmere aftale.  
Der er tale om en fuldtidsstilling (37 timer ugentlig) med deltagelse i speciallæge i front (SIF) funktion i akutmodtagelsen på Nordstjernevej. Du skal være speciallæge i psykiatri. 
Løn- og ansættelsesforhold vil være i overensstemmelse med Organisationsaftale mellem Region Hovedstaden og FAS.  
 
Søg gerne yderligere oplysninger ved klinikchef Mette Brandt-Christensen på mail: anne.mette.brandt-christensen@regionh.dk eller på tlf. nr.: 23452039 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Anne Mette Brandt
  • Adresse
    Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    218527
  • Quick-nr.
    367560
  • Indrykningsdato
    21-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
  • Kontaktperson
    Anne Mette Brandt
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    218527
  • Quick-nr.
    367560
  • Indrykningsdato
    21-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.