Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sydvang 1, 6400 Sønderborg

Specialeansvarlig overlæge i endokrinologi ved Diabetes, Hormon- og Nyresygdomme, Sygehus Sønderjylland

Specialeansvarlig overlæge i endokrinologi ved Diabetes, Hormon- og Nyresygdomme, Medicinske sygdomme Sønderborg/Tønder, Sygehus Sønderjylland med tiltrædelse 1. oktober 2019 eller efter aftale. 
Afdelingen Medicinske sygdomme Sønderborg/Tønder søger en specialeansvarlig overlæge i endokrinologi. 
 
Medicinske sygdomme Sønderborg/Tønder er inddelt i fire afsnit, hvert afsnit ledes af en eller flere afdelingssygeplejersker, der i relation til den faglige ledelse samarbejder tæt med de specialeansvarlige overlæger. De fire afsnit er:  
  • Diabetes, hormon- og nyresygdomme med det endokrinologiske/nefrologiske område omfatter udover sengeafsnit tillige ambulatorier indenfor specialerne samt hæmodialyseafsnit 
  • Medicinsk modtagelse rummer afdelingens akutte medicinske modtagelse samt kardiologiske patienter og medicinsk dagafsnit  
  • Lungesygdomme og kræftsygdomme består af specialerne lungemedicin og onkologi, samt fagområdet palliation. Endvidere et afsnit til patienter tilmeldt samordnet pleje, med cancerdiagnose. Sygehusets palliative team er tilknyttet dette afsnit. 
  • Medicinsk daghospital i Tønder har udelukkende ambulant funktion, herunder akut modtagelse af ambulante patienter 
Medicinske sygdomme Sønderborg/Tønder råder over 75 senge på matriklen i Sønderborg. 
 
Afsnittet Diabetes, hormon- og nyresygdomme består af: 
  • Et sengeafsnit med nefrologiske, diabetes og endokrinologiske samt internmedicinske patienter, tillige patienter med diabetessår samt kroniske sår på baggrund af en medicinsk grundlidelse. 
  • Diabetes og Endokrinologisk ambulatorium på tre matrikler: Sønderborg, Aabenraa og Tønder 
  • Nyremedicinsk ambulatorium med kold nefrologi samt PD 
  • Hæmodialyseafsnit (inkl. hjemmehæmodialyse) 
  • Sårambulatorium 
 
Der er flere spændende tiltag i gang, blandt andet et helt nyt ambulatorietorv med fællesambulatorier indenfor relevante medicinske specialer.  Diabetes og hormonafsnit indgår i samarbejdet i det nyetablerede Steno Diabetes Center (SDCO), samarbejde omkring KOL- og diabetespatienter med Sundhedscenter Haderslev og indgår via Medicinsk daghospital Tønder i Samdrift Tønder 
 
Med henvisning til stillingsbeskrivelse for den specialeansvarlige overlæge, har den specialeansvarlige overlæge det faglige ansvar inden for det endokrinologiske speciale. Den specialeansvarlige overlæge refererer til afdelingsledelsen (ledende overlæge og oversygeplejerske). 
 
Den specialeansvarlige overlæge skal sikre en fortsat faglig udvikling baseret på høj grad af evidens og tværfaglighed, skal deltage i uddannelsen og videreuddannelsen af såvel det lægefaglige personale  
som øvrigt personale inden for specialet og samarbejdende specialer.  
Den specialeansvarlige overlæge indgår i en fælles faglig ledelse med afsnittets afdelingssygeplejerske. 
 
Den specialeansvarlige overlæge er ansvarlig for at: 
  • patienten sættes først og sikrer sammenhængende patientforløb 
  • arbejde for at patienten modtager den bedste behandling 
  • arbejde med faglig udvikling for at opnå de bedste patientforløb 
  • indgå i en fælles faglig ledelse med afsnittets afdelingssygeplejerske(r) 
  • udarbejde og godkende kliniske retningslinjer, som hører ind under specialet og har det overordnede ansvar for at udvikle og vedligeholde disse efter gældende nationale standarder 
  • gældende retningslinjer for kvalitet overholdes 
  • eget faglige område varetages i henhold til Sygehus Sønderjyllands gældende retningslinjer med henblik på opfyldelse af afdelingens aktivitetsniveau, kvalitetsmål samt gældende strategi for afdelingen og Sygehus Sønderjylland 
  • samarbejdet med samarbejdspartnere fungerer 
  • sikre at der foreligger planer for fastholdelse, rekruttering og kompetenceudvikling af personalet i afdelingen, under hensyntagen til fremtidens krav til den offentlige sundhedssektors opgaver 
  • afdelingens personale efteruddannes under hensyntagen til fremtidens krav til den offentlige sundhedssektors opgaver 
Den specialeansvarlige overlæge samarbejder med afdelingens lederforum samt relevante tværgående funktioner i afdelingen. Hver anden uge afholdes specialemøde i det pågældende speciale, hvor den specialeansvarlige overlæge, afdelingssygeplejerske og afdelingsledelsen deltager. Her drøftes specialespecifikke udfordringer. 
 
Overlægen skal indgå i kliniske funktioner i det endokrinologiske område og/eller stuegangsfunktion på medicinsk afdeling med forskellige medicinske patientgrupper. Der er i afsnittet tilknyttet 5 speciallæger i endokrinologi, kliniske diætister samt diabetessygeplejersker. 
Medicinske sygdomme Sønderborg/Tønder har fokus på at udvikle nye løsninger, behandlingsmæssigt såvel som organisatorisk, herunder inddragelse af telemedicin og fællesambulatorier for at optimere vores behandling. Vi arbejder tværfagligt med patientforløb som omdrejningspunkt og har et tæt samarbejde med andre relevante afdelinger på sygehuset såvel som eksternt. Vi arbejder ud fra Sygehus Sønderjylland vision: ”Din tilfredshed - vores stolthed".  
 
Sygehus Sønderjylland har stort fokus på at styrke forskningen, og Medicinske sygdomme Sønderborg/Tønder har etableret et forskningsmiljø i Medicinsk Forskningsenhed, blandt andet med fokus på patienter med kroniske sygdomme, sektorovergange mm. Til forskningsenheden er tilknyttet to forskningslektorer samt en forskningskoordinator. 
 
Vi forventer at du: 
  • er overlæge med speciale i endokrinologi og har en høj faglighed  
  • har fokus på at skabe patientforløb, der har værdi for patienterne 
  • er energisk, engageret, innovativ og handlekraftig  
  • har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde, der har fokus på høj faglighed og sammenhængende patientforløb  
  • har fokus på udvikling, kvalitet og kontinuitet 
  • er god til at kommunikere og inddrage andre i diskussioner  
  • har gode samarbejdsevner og formår at få specialets læger til at følge den faglige kurs 
  • er arbejdsom, ansvarlig og har humor  
  • deltager i implementering af den syddanske forbedringsmodel i afsnittet 
 
Vi tilbyder: 
  • medindflydelse på udviklingen af afdelingen  
  • tæt samarbejde med andre specialer  
  • velfungerende tværfagligt samarbejde med udgangspunkt i patientforløb  
  • godt lægefagligt miljø  
  • mulighed for forskningsaktivitet 
 
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i endokrinologi.  
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. 
 
Yderligere oplysninger:  
Du kan læse mere om afdelingen Medicinske sygdomme Sønderborg/Tønder på http://www.sygehussonderjylland.dk/wm358771  
Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos sekretær for afdelingsledelsen Ulla Mai, mail: Ulla.Mai@rsyd.dk

Du er også velkommen til at kontakte os for at høre mere om stillingen:
  • Oversygeplejerske Anette Brink, tlf. 2440 4724, mail anette.brink@rsyd.dk 
  • Ledende overlæge Frans Brandt Kristensen, tlf. 7997 3010, mail frans.brandt.kristensen@rsyd.dk  
 
Ansøgning:  
Du søger via linket nedenfor.  
 
Af hensyn til overlægebedømmelsen, som vil ske på baggrund af en vurdering af dine kompetencer indenfor hver af de 7 roller, bedes du også udfylde skema og vedhæfte din ansøgning.  Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer
 
Ansøgningsfrist er d. 10. juni 2019. Ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 25. 
Vi kontakter dig i ansættelsesprocessen på den e-mail adresse, du opgiver i forbindelse med din ansøgning i det elektroniske system. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
  • Kontaktperson
    Ulla Mai Busch
  • Adresse
    Sydvang 1, 6400 Sønderborg
  • Stillingstype
    Specialeansvarlig overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    207627
  • Quick-nr.
    367578
  • Indrykningsdato
    21-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
  • Adresse
    Sydvang 1, 6400 Sønderborg
  • Kontaktperson
    Ulla Mai Busch
  • Stillingstype
    Specialeansvarlig overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    207627
  • Quick-nr.
    367578
  • Indrykningsdato
    21-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.