Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 11, 4000 Roskilde

Sygeplejestuderende til timelønnede vagter på Medicinsk sengeafsnit, SUH Roskilde

 

Er du sygeplejestuderende, og kunne du tænke dig et studiejob, der udvikler sig i takt med dine kompetencer på studiet?

Vi er et sengeafsnit med to specialer: lungemedicin og infektionsmedicin.

Dine opgaver vil understøtte det gode patientforløb og være en opbakning til de sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som er på afdelingen. Du får mulighed for at snuse til dit fag, lære af sygeplejerskerne omkring dig og selv byde ind med nye opgaver, når du føler dig rustet til det.

Vi har brug for dig til følgende fire hovedfunktioner:

Måltider:

  • Servere og anrette mad

  • Motivere småtspisende patienter

  • Hjælpe patienter med brug for støtte til spisning

Hygiejne:

  • Støtte patienter til personlig hygiejne

Mobilisering:

  • Hjælpe patienter med at sidde og ligge rigtigt i stol og seng

  • Gå tur med patienter

Opfyldning og oprydning:

  • Sørge for, at der er fyldt op på hylder og i skabe

  • Rydde op på hylder og i skabe og andre relevante steder

Vagterne vil primært ligge om aftenen og have en varighed af 3-4 timer efter aftale.

Vi forventer, at du er nysgerrig og opsøgende og selv tager initiativ, når du ser, at der kan være brug for dig. Vi er et afsnit, hvor der er flere forskellige faggrupper, som håndterer en bred patientgruppe fra hele regionen – herunder også akutte patienter. Vi vægter faglighed højt og mener, at alle kan være med til at udvikle afdelingen i en positiv retning – uanset funktion og stillingsbetegnelse.

Har du lyst til at prøve kræfter med os og vores patienter og give dit studie et boost i et dynamisk, sygeplejefagligt miljø? Så send en ansøgning til os - vi glæder os til at høre fra dig.

 Vi af holder samtaler løbende.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Mathilde Andersen
  • Adresse
    Sygehusvej 11, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-07-2019
  • Regionens jobnr.
    006360
  • Quick-nr.
    367689
  • Indrykningsdato
    21-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    17-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 11, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Mathilde Andersen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-07-2019
  • Regionens jobnr.
    006360
  • Quick-nr.
    367689
  • Indrykningsdato
    21-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    17-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.