Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Sygeplejerske med (lyst til) klinisk vejlederfunktion søges til gastrokirurgisk afsnit 213, da vores ene vejleder skal en tur til Grønland.

Har du interesse i at sætte et aftryk på vores kommende kollegers fremtid? Og ønsker du samtidig at udfordre og udvikle din sygeplejefaglige gastrokirurgiske profil, selv om du har flere års erfaring? Så ser vi gerne en ansøgning fra dig!

Vi er et afsnit med god normering, hvor kvalitet, udvikling og godt arbejdsmiljø er i fokus. Teamet består af dygtige, engagerede kollegaer, en god blanding af både ungt og mere erfarent personale, som er gode til at hjælpe hinanden.

Vi har et højt flow af sygeplejestuderende fra 1.–6. semester og du vil som klinisk vejleder indgå i et tæt samarbejde med afsnittets øvrige vejlederteam og den kliniske underviser.

Vi er et elektivt afsnit for kirurgiske kolo-rektalpatienter. Specialet har en bred variation i patientklientel og forløb, der spænder lige fra udredning og operation i cancerpakkeforløb til de helt unge patienter med Colitis Ulcerosa og Morbus Crohn. Vi har højt specialiseret funktion i pouch kirurgi. Da afdelingens speciale er stor abdominalkirurgi, har vi meget fokus på akutsygepleje til den kritisk syge patient.

En af vores spidskompetencer er at yde sygepleje og behandling i de accelererede operationsforløb, som vi gennem forskningsprojekter var Danmarks første afsnit til at udvikle og implementere. Vi holder os løbende opdateret på evidensen og er ofte inddraget i nye forskningsprojekter, for at udvikle og kvalitetssikre. Det gør os også i internationale sammenhænge, førende på området. Aktuelt er vi i gang med et tværfagligt projekt med fysioterapien omkring optimering af kerneydelserne i det accelererede forløb i aftenvagten. Desuden er vi midt i implementering af et stort udviklingsprojekt omkring stomioplæring, som vi vandt hospitalets sygeplejepris 2018 for. Målet er at udvikle og afprøve et nyt gruppebaseret undervisningskoncept til vores indlagte stomipatienter og deres pårørende. Vores afsnit skaber gode resultater og tilfredse patienter.

Vi tilbyder:

  • Et introduktions- og kompetenceudviklingsprogram, der planlægges individuelt i samråd med dig og dine mentorer og som støtter op omkring dig og det at være ny
  • En arbejdsplads med en erfaren, dygtig og velfungerende personalegruppe der kender sine kerneopgaver
  • Et afsnit der er på forkant med sit speciale og som vægter udviklingsarbejde og kvalitetssikring højt
  • Et godt arbejdsmiljø med godt humør og fokus på hinandens trivsel
  • Et solidt tværfagligt samarbejde både kirurger, fysio- og ergoterapeuter etc.
  • Månedlig undervisning fra mono- og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Refleksion i den svære samtale ud fra systemisk anerkendende tilgang
  • Mulighed for klinisk vejlederuddannelse og relevant efteruddannelse
  • Stor indflydelse på egen vagtplan med mulighed for ønsker og arbejde hver 3. weekend i 8 timers vagter eller i 12 timers vagter hver 4. weekend

Vi søger en sygeplejerske der er teamplayer og som

  • Har været uddannet i minimum to år
  • Gerne specialeerfaring
  • Har interesse for at vejlede sygeplejestuderende
  • Er bevidst omkring sin kommunikation og retorik i et udviklende læringsmiljø
  • Har interesse for at arbejde med patienter i det gastrokirurgiske speciale
  • Naturligt stræber efter høj faglig standard
  • Er nysgerrig og har mod på at reflektere med sine kolleger og leder
  • Har mod på at tale med patienter og pårørende i krise
  • Kan bidrage til et sundt studie- og arbejdsmiljø

Afsnittet har aktuelt sengekapacitet til 22-24 patienter og har i kraft af opbygningen omkring det accelererede operationsforløb tilknyttet selvstændigt sygeplejeambulatorium, hvor samtaler med patient og pårørende, både præ og postoperativt, er et af de vigtige elementer i vores forløb. Vi er netop flyttet til nyrenoverede lokaler.

Stillingen er fast på 37 timer/uge med start efter aftale eller pr. 1. juni 2019. Samtaler holdes løbende.

Ansøgningsfrist 20. juni, samtaler holdes løbende. Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, eller har du lyst til at besøge afsnittet, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingssygeplejerske Katja Glud, Afsnit 213, tlf. 38 62 57 13

katja.balle.levring.glud@regionh.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Serap Bicen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2019
  • Regionens jobnr.
    218624
  • Quick-nr.
    367802
  • Indrykningsdato
    28-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Serap Bicen
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2019
  • Regionens jobnr.
    218624
  • Quick-nr.
    367802
  • Indrykningsdato
    28-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.