Jobbet "Erfaren radiograf til Dansk Center for Partikelterapi" er udløbet

Region Midtjylland

Dansk Center for Partikelterapi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Dit næste skridt
Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) søger en erfaren radiograf, der skal være med i alle funktioner i forbindelse med centrets CT og MR-scanninger.

Stillingen er fast og på 37 timer pr. uge. 

Du skal
  • være uddannet radiograf
  • være indstillet på at arbejde med patienten i centrum
  • have gode evner til samarbejde lokalt og nationalt
  • være ambitiøs og have lyst til at fuldføre dit arbejde i samspil med andre
  • være indstillet på at løse mangeartede opgaver
  • have lyst til at bruge, og udvikle dine kompetencer indenfor billedvejledt protonterapi.
DCPT stiller resurser til rådighed til uddannelse og oplæring i forskellige aspekter inden for protonterapi.

Eksempler på de opgaver du skal være med til at løse
  • forestå CT-skanninger som er grundlæggende for patientens behandlingsplan
  • forestå MR- skanninger som er grundlæggende for patientens behandlingsplan
  • import og eksport af billedmateriale
  • fremstilling af lejrings- og fiksationsudstyr og sikring af korrekt lejring
  • deltage i kvalitetssikring
  • deltage  i undervisning og udvikling af uddannelsesplaner og kurser

Hvem er vi?
DCPT startede patientbehandling i  januar 2019, og antallet af patienter og patientgrupper vil gradvis stige gennem de næste år.  Radiografer med ansættelse ved DCPT skal være indstillet på at kunne varetage flere forskellige opgaver, der over tid bl.a. vil veksle mellem planlægnings relaterede og kliniske opgaver.

DCPT er et nationalt center, der  leverer protonterapi af højest mulig kvalitet til alle relevante danske kræftpatienter. Aarhus Universitetshospital er vært for det nationale center, og centeret fungerer som en selvstændig hospitalsafdeling på Aarhus Universitetshospital.
Behandlingsudstyr består af en protoncyklotron, tre behandlingsrum med 360˚-gantry og et forskningsrum med horisontal strålegang. Derudover er der en dual-energy CT-skanne fra Siemens og en 3 tesla MR-skanner fra Philips.

Gennem aktiv og integreret forskning forventer DCPT at blive blandt de internationalt førende protonterapicentre. Det forventes, at radiografer  i samarbejde med centerets akademiske medarbejdere aktivt understøtter og eventuelt deltager i forsknings- og udviklingsopgaver. Forskningen og udvikling vil foregå i et tværfagligt onkologisk forskningsmiljø på Aarhus Universitetshospital. Radiografer vil indgå i et tværfagligt team med læger, fysikere, stråleterapeuter, sygeplejersker, ingeniører og teknikere; og de vil indgå i et tæt samarbejde med fuldtidsforskere, der ligeledes arbejder på at udvikle teknologi og klinisk udnyttelse af protonterapi.

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. 
 
Ansøgning sker via nedenstående link. Ansøgningsfrist onsdag den 19. juni 2019. Der er planlagt ansættelsessamtaler i uge 26, til ansættelse 1. august eller 1. september 2019. 

Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Dorte Oksbjerre Mortensen på 3046 3670 eller på dortmort@rm.dk.

Du kan også læse mere på vores hjemmeside



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.