Region Midtjylland

Holmstrupgård Engen

Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand

Holmstrupgård søger afdelingsleder til afdeling Engen

Holmstrupgård  er en socialpsykiatrisk selvejende institution, med driftsoverenskomst med Region Midtjylland. Vi søger en afdelingsleder til en 37 timers stilling pr. 1. august 2019 til døgnafdelingen Engen i Brabrand. Har du en uddannelsesmæssig baggrund som pædagog, ergoterapeut eller lignende relevant sundhedsfagligt uddannelse? Har du erfaring og interesse i ledelse og socialpsykiatri? Så er det måske lige præcis dig, vi står og mangler!
 
Holmstrupgård er et socialpsykiatrisk dag- og døgntilbud til unge i alderen 14-23 år med psykiatriske vanskeligheder. Holmstrupgård består af 7 døgnafdelinger samt intern skole, beskæftigelse, dagtilbud og udslusningstilbud, samt flere forskellige specialiserede ambulante tilbud. Vi tilbyder en helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling på et psykodynamisk grundlag.
 
Afdelingen
Engen er et miljøterapeutisk døgnbehandlingstilbud placeret på hovedmatriklen i Brabrand. Målgruppen er normaltbegavede unge, som er diagnosticerede med forskellige former for spiseforstyrrelser. Dertil kan der være flere kombinationsproblemstillinger, som også skal varetages i behandlingsarbejdet.  
 
Der er 10 pladser på Engen, og afdelingen giver tilbud til unge, som kommer fra hele landet. De unge benytter som udgangspunkt Holmstrupgårds interne skole og beskæftigelsestilbud, og vi prioriterer skolegang og andre aktiviteter højt. Formålet er at understøtte de unges udvikling, så de får det bedre, kan tage mere eget ansvar og på sigt flytte til mindre indgribende tilbud indenfor eller udenfor Holmstrupgård.
 
Engen har 15 faste medarbejdere med tværfaglige uddannelsesmæssige baggrunde som pædagog, ergoterapeut, sosuassistent  mv.  Medarbejdergruppen er stabil, har et godt og sundt samarbejdsklima og et højt fagligt nuanceret blik for målgruppens udfordringer. Robusthed er noget som skabes i fællesskab via supervision og koordinering af indsatserne og ikke alene et individuelt anliggende.
 
Opgaven
Afdelingslederens opgave er, at sikre trivsel, udvikling og faglighed, i alle beslutninger. Afdelingslederen skal sikre en kobling til Holmstrupgårds øvrige tilbud og i fællesskab med 15 ledelseskollegaer bidrage til udvikling af såvel Engen samt Holmstrupgårds øvrige og fremtidige aktiviteter.
 
Vi mener, at trivsel for både unge og ansatte er betinget af en høj faglighed, og at det er i sammenspillet mellem disse ting, at en positiv udvikling kan finde sted. Vi baserer vores arbejde på en psykodynamisk miljøterapeutisk tænkning, som søger at balancere rammer og relation ligeligt. Du kan læse mere om Holmstrupgård på vores hjemmeside: www.holmstrupgaard.dk.
 
Afdelingslederen har fælles behandlingsansvar med afdelingspsykologen.
 
Afdelingslederen for Engen refererer til Holmstrupgårds ledelse, som består af forstander/områdechef og souschef/chefpsykolog. Dette foregår via planlagte individuelle møder og fælles ledelsesmøder samt ad hoc-møder, hvor det er nødvendigt.
 
Som leder på Holmstrupgård får du:
  • Mulighed for at arbejde med nogle spændende unge mennesker, der trives med struktur, stabilitet og autenticitet
  • Løbende fokus på din ledelsesfaglige udvikling i form af efteruddannelse, kursus og fokus på at implementere teori i praksis
  • En veletableret organisation, hvor robusthed er et fælles anliggende
  • En velfungerende ledergruppe med løbende ledelses supervision
  • En aktiv personale forening
Vi ansætter dig, som  
  • Har en lyst til og erfaring med ledelse, og som har en relevant uddannelsesmæssig baggrund (pædagog, ergoterapeut, sygeplejerske eller lign.) og gerne viden og erfaring med målgruppen
  • Formår at fremme et godt arbejdsmiljø og god trivsel via tydelighed
  • Kan opnå individuelle og organisatoriske mål ved målrettet at omsætte Holmstrupgårds værdier i hverdagen
  • Kan bidrage til tværgående opgaveløsninger enten alene eller i kollegafællesskab med andre ledere
  • Er loyal overfor den aftalte struktur og praksis, og bidrager til fortsat videreudvikling
  • Evner at bevare roen i arbejdet med de komplicerede sager
  • Har forståelse for kerneopgaven og tydeligt kan lede personalegruppens opgaveløsning og trivsel
  • Kan arbejde individuelt, struktureret og evner at omsætte kvalitetsarbejde og organisatoriske beslutninger i dagligdagen
  • Kan lede behandlingsarbejdet lokalt i samspil med medarbejdere og afdelingspsykolog og samtidig bevare blikket på den samlede organisation.
     
     
     
     
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander og områdechef  Rasmus Ladefoged Dinnesen, tlf: 7847 8607 eller souschef og chefpsykolog Trine Paludan Malver, tlf: 7847 8631.

 
Ansøgningsfrist 23. juni 2019
Samtaler forventes afholdt 27. juni 2019




















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Rasmus Ladefoged Dinnesen
  • Adresse
    Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    17734
  • Quick-nr.
    367959
  • Indrykningsdato
    29-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    23-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
  • Kontaktperson
    Rasmus Ladefoged Dinnesen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    17734
  • Quick-nr.
    367959
  • Indrykningsdato
    29-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    23-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.