Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte

Speciallæge i endokrinologi til Steno Diabetes Center Copenhagen

Vil du være en del af en organisation i hastig udvikling med dedikerede, innovative medarbejdere, der brænder for diabetesspecialet, så har vi jobbet til dig.

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger en speciallæge i endokrinologi til en stilling som afdelingslæge eller overlæge med tiltrædelse september 2019.

Om SDCC

SDCC er Skandinaviens største diabetescenter med behandlingsansvar for mere end 9000 patienter. SDCC er organiseret i fire enheder: Klinikken, Klinisk Forskning, Uddannelse og Sundhedsfremme.

Klinikkens ca. 120 medarbejdere er organiseret i teams: type 1-diabetes, type 2-diabetes, team med højt specialiserede funktioner samt kliniske specialistteams ansvarlige for øjenklinik, fodklinik, kliniske diætister, laboratorium og klinisk fysiologi.

Patientbehandlingen foregår på to matrikler, SDCC-Gentofte Hospital samt på SDCC Niels Steensens Vej. Der varetages tillige udefunktion på Herlev Hospital.

Vi lægger stor vægt på et godt uddannelses- og undervisningsmiljø, hvor der stilles krav om aktiv deltagelse. Der fokuseres på kompetenceudvikling både indenfor type 1 og 2 behandling samt brug af ny teknologi.

Det tværfaglige samarbejde mellem læger, sygeplejersker, kliniske diætister, patientkoordinatorer, bioanalytikere, kliniske forskere samt udviklingsprojekter i sundhedsfremme prioriteres og værdsættes højt.

Vi har igangsat flere nye behandlingsinitiativer med fokus på at videreudvikle tilbuddene til personer med diabetes og er på vej.

Om jobbet

Dine arbejdsopgaver er at varetage ambulant behandling af personer med type 1 og med type 2 diabetes i et tværfagligt og inspirerende miljø. Vi har tilrettelagt et  uddannelsesprogram for at sikre opnåelse af optimale kompetencer inden for type 1 og 2 diabetes indenfor ansættelsens første 5 år.  

Vi forventer desuden, at du engagerer dig de supplerende behandlingsinitiativer. 

Afdelingslægen/overlægen indgår i beredskabsvagten, som deles med overlægerne på hospitalet. Afdelingslægen/overlægen vil endvidere i lighed med hospitalets øvrige speciallæger fungere som kontaktlæge for et antal patienter.

Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i intern medicin og endokrinologi. Vi lægger vægt på, at ansøgeren er fagligt velfunderet med erfaring i behandling af diabetes. Dokumenteret forskningserfaring indenfor diabetes er en fordel. Vi ser gerne, at du har interesse for udvikling af den kliniske behandlingskvalitet og gerne påtager sig ledelse af konkrete udviklingsopgaver.

Løn og ansættelsesforhold

Afdelingslægen ansættes i henhold til overenskomst indgået imellem Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner. 

Information

Hvis du ønsker at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte klinikchef Anne Mette Rosenfalck tlf. 9117 0438.

Ansøgning

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en ansøgning udformet i overensstemmelse med beskrivelse af de 7 lægekompetencer, CV samt dokumentation for uddannelse og tidligere ansættelser.

Ansøgningsfristen er den 24-06.2019.

Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 26 2019

 

Om Steno Diabetes Center Copenhagen  

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital, der har tilknyttet omkring 9.000 personer med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Kontaktperson
    Lene Lotte Hovmand
  • Adresse
    Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    218732
  • Quick-nr.
    368077
  • Indrykningsdato
    03-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    26-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Adresse
    Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte
  • Kontaktperson
    Lene Lotte Hovmand
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    218732
  • Quick-nr.
    368077
  • Indrykningsdato
    03-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    26-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.