Introduktionsreservelæge, Neurologisk Afdeling Roskilde, Neurologisk Afsnit, Medicin 3, Slagelse
Har du færdiggjort KBU, og overvejer du neurologi eller klinisk neurofysiologi som dit kommende speciale?
Så har du nu mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med neurologien gennem denne delte introduktionsstilling.
Første halvår vil ansættelsen være på Neurologisk afdeling i Roskilde, hvor fokus vil være på den akutte del af neurologien.
Sidste halvår med ansættelse på Neurologisk afsnit i Slagelse, med fokus på længerevarende indlæggelsesforløb og den ambulante funktion, heriblandt Hukommelsesklinikken.
En forudsætning for skiftet fra Roskilde til Slagelse er endelig godkendelse af dette af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. Alternativt vil ansættelsen fortsætte i Roskilde. Senest inden udgangen af 5. måned af ansættelsen vil du blive meddelt denne afgørelse.
Neurologisk afdeling, Roskilde
Vi er en afdeling, hvor uddannelse vægtes højt og er naturligt integreret i det daglige kliniske arbejde. Vi har eksempelvis:
- Stuegangsfunktion, hvor du altid arbejder sammen med en speciallæge
- Dubleret forvagt døgnet rundt, dvs. du altid har en yngre læge- makker med i vagt, hvor vi forsøger at matche mere erfarne med mindre erfarne
- Foruden de obligatoriske kurser i intro-stillingen, mulighed for op til 2 uddannelsesdage under din ansættelse, hvor du eksempelvis følger din vejleder i ambulatoriet, går med i neuroradiologien, i trombolysen, i neurofysiologien, eller anden specialerelevant aktivitet efter eget ønske
- Faste ugentlige undervisningsseancer for YL, journal club og patientdemonstrationer
- Fast debriefing efter nattevagt sammen med bagvagten
Vores afdeling har en god omgangstone og plads til faglig sparring med alle læger.
Vi varetager udredning og behandling af neurologiske patienter indenfor alle neurologiske subspecialer, og du får derfor mulighed for en bred introduktion til specialet, både de akutte og de ambulante patientforløb.
Aktuelt er vi et team bestående af 24 overlæger og 26 yngre læger. Afdelingen er forskningsaktiv, og har aktuelt 5 ph.d. forløb, og du vil få mulighed for at stifte bekendtskab med klinisk forskning under din ansættelse, hvis du har kvalifikationer og interesse herfor.
Du kan læse mere om Sjællands Universitetshospital på http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/roskildesygehus/Sider/default.aspx
Neurologisk afsnit, Slagelse
Er en afdeling hvor der siden maj 2018 er sket en gennemgribende forandrings- og udviklingsproces med fokus på patientoplevet kvalitet og patientsikkerhed.
Afdelingen er nu et team bestående af en ledende overlæge og 7 speciallæger samt en forskningslektor tilknyttet Syddansk Universitet ved Institut for Molekylærmedicin og Institut For regional Sundhedsforskning
Afdelingen har særligt fokus på uddannelse og forskning og kan tilbyde dig
- Kontinuitet i din arbejdsfunktion
- Forstuegang og stuegang under supervision ved speciallæge
- Superviseret ambulatoriefunktion
- Delt vagtfunktion med tilstedeværelsesfunktion, hvor speciallæge i bagvagt har ansvar for de akutte kontakter og varetager supervision af forvagten
- Fastlagt undervisningsprogram dels internt dels tværspecialiseret, case-præsentation, røntgenkonference og mikrobiologi-konference
- Afdelingen er forskningsaktiv og har aktuelt 2 ph.d.-forløb. Du vil under din ansættelse få mulighed for klinisk forskning, hvis du er interesseret
Ansøgningsfrist: 20.06.2019
Ansættelsesstart: 01.09.2019 eller efter nærmere aftale
Ansøgning modtages elektronisk.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde & Slagelse Sygehus - Adresse
Sygehusvej 11, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Jacob Gren - Stillingstype
Reservelæge & Introduktionsstilling - Antal stillinger
1 - ESK-numre
3800A80-20-i-08 - Speciale
Neurologi - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2019 - Regionens jobnr.
006475 - Quick-nr.
368094 - Indrykningsdato
03-06-2019 -
Ansøgningsfrist
20-06-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×