Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

Fysioterapeuter til Bornholms Hospital

Vi søger to gode kollegaer med lyst til at arbejde både med indlagte patienter og ambulante opgaver. Stillingerne er faste stillinger. Den ene stilling er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge og den anden en deltidsstilling på 30 timer pr. uge.

Om os

Bornholms Hospital er et akuthospital i Region Hovedstaden for øens ca. 40.000 indbyggere samt de 600.000 turister som årligt besøger Bornholm. Blandt Bornholms Hospitals ca. 550 ansatte er 20 ansat i terapien, hvoraf 10 er fysioterapeuter. Terapiens personale består desuden af ergoterapeuter, sekretær, portør og én terapiassistent.

Om jobbet

I dagligdagen er arbejdet med indlagte patienter fordelt i tre grupper, med henholdsvis kirurgiske, medicinske og neurologiske diagnoser. Som nyansat vil du blive tilknyttet én af grupperne, og efter nogle måneders oplæring flyttet videre til næste gruppe, så du efter tur introduceres til fysioterapiens samlede arbejdsopgaver. Efter introduktion kan du indgå i vagtrul.

Det ambulante arbejde kommer i starten til at bestå af holdtræning af hjerte-, KOL- og diabetespatienter. Holdtræningen varetager du sammen med en kollega. Du vil gradvis blive introduceret til individuelle ambulante opgaver af stigende kompleksitet.

Vi arbejder målrettet med at uddanne den enkelte fysioterapeut til at være ressourceperson for et eller flere områder, for at sikre at vi kan tilbyde træning og behandling af høj kvalitet. Samtidigt forsøger vi at holde et generelt højt fagligt niveau hos den enkelte terapeut, så vi har mulighed for at afløse og hjælpe hinanden i dagligdagen og kunne løse opgaver på alle afsnit i weekendvagter.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ledende terapeut Camilla Schmeltzer på telefon 38 67 18 00 eller mail: cnie0126@regionh.dk.

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Arbejdstiden ligger hovedsageligt i tidsrummet mandag til torsdag kl. 8:00 – 15:30, fredag kl. 8:00- 15:00. Derudover vil der være vagter i weekenden ca. hver 9. uge og enkelte vagter på helligdage.

Bornholms Hospital er udvalgt som udviklingshospital for RegionH.

Hospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Stillingen forventes besat pr. 31. august 2019.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser samt dokumentation for relevant erfaring senest den 14. juni 2019.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.

Læs om Bornholms Hospital på www.bornholmshospital.dk

Bornholm bliver ofte set som en ren ferieø. Men Bornholm er meget mere end det. Vi har et attraktivt samfund med overraskende natur, tiltrækkende nærvær, høj livskvalitet, berømte fødevarer og en behagelig lavere puls. Bornholm summer af liv, udfordringer og oplevelser. Foretrækker man afveksling, er storbyen lige rundt hjørnet – 30 minutter med fly.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at følge linket og læse ”Flyt til Bornholm” http://flyttilbornholm.dk/hvorfor/tilflytterkonsulenten.aspx

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholminfo.dk

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Camilla Schmeltzer
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    31-08-2019
  • Regionens jobnr.
    218751
  • Quick-nr.
    368115
  • Indrykningsdato
    04-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Camilla Schmeltzer
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    31-08-2019
  • Regionens jobnr.
    218751
  • Quick-nr.
    368115
  • Indrykningsdato
    04-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.