Introduktionsstilling - oftalmologi
Øjenafdeling E, Odense Universitetshospital, tilbyder
1-årige klassificerede introduktionsstillinger i Oftalmologi. Stillingerne ønskes besat pr. 1. oktober 2019 eller efter
aftale.
Stillingerne er rettet mod speciallægeuddannelse i
Oftalmologi, og har berøringsflader med mange specialer, herunder neurologi,
øre-næse-hals og endokrinologi.
Vi tilbyder ansættelse i et dynamisk klinisk speciale,
hvor udviklingen præges af mange nye behandlingsformer. Øjenafdelingen har en
høj forskningsaktivitet, så der er også mulighed for deltagelse i forskning.
Til stillingen er knyttet et uddannelsesprogram med god introduktion,
superviseret klinisk uddannelse, og 2 dages teoretisk kursus.
I øjenspecialet møder man patienter i alle
aldersklasser, fra for tidligt fødte børn til gamle. Specialet giver mulighed
for håndtering af en stor mængde forskelligt apparatur og er præget af en
rivende teknologisk udvikling. Stillingen fordrer, at du er selvstændig, god
til at kommunikere og ansvarlig – den faglige indsigt og de praktiske håndgreb
får du undervejs.
Arbejdstilrettelæggelse
Efter introduktion fungerer du selvstændigt under
supervision i ambulatoriet. Efter 3-6 måneder i specialet går man i 10-skiftet tilkaldevagt
fra hjemmet i tilslutning til tilstedeværelse.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomsten mellem Regionernes
Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Yngre Læger. 37 timer
ugentligt.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende
børneattest.
Afdelingen
Afdelingen omfatter alle subspecialer indenfor
oftalmologien: Børne-, neuro-oftalmologi, medicinske øjensygdomme, grøn stær,
kirurgi af nethinde- og glaslegeme, tåreveje, øjenlåg og øjenmuskler samt
laserbehandlinger. Afdelingen har alle hoved- og regionsfunktioner og højt
specialiserede funktioner for hele Region Syddanmark.
Som en del af introduktionsstillingen afholdes
speciale-specifikt introduktionskursus.
Klinikken deltager i uddannelsen af lægestuderende.
Der er mulighed for at opnå undervisningserfaring, hovedsageligt internt i
afdelingen.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Ledende overlæge Gerda Nørrelykke Møller,
gerda.moeller@rsyd.dk (tlf. 6541 2789), eller
uddannelsesansvarlig overlæge Majbrit Lind,
majbrit.lind@rsyd.dk (tlf. 6541 1635).
Målbeskrivelse for specialet Oftalmologi, udarbejdet
af Dansk Oftalmologisk Selskab (januar 2014), findes på: http://www.dansk-oftalmologisk-selskab.dk/arkiver/3166
Yderligere oplysninger om uddannelsen kan findes her:
http://www.dansk-oftalmologisk-selskab.dk/speciallaegeuddannelsen.
Motiveret ansøgning med vedhæftet CV og kopi af
autorisation sendes elektronisk via nedenstående link.
Bemærk, at ansøgningsfristen er onsdag den 19. juni 2019.
Der forventes afholdt ansættelsessamtaler mandag den 24. juni 2019.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winslæws Vej 4, Indgang 132, 1. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Alice Høyer-Nissen - Stillingstype
Introduktionsstilling - Antal stillinger
2 - ESK-numre
420217-44.i.04, 420217-44.i.05 - Speciale
Oftalmologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2019 - Regionens jobnr.
207791 - Quick-nr.
368208 - Indrykningsdato
05-06-2019 -
Ansøgningsfrist
19-06-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×