Forskningslæge til projekt om diabetes, SGLT2 og sygdom ved Klinisk Biokemisk afdeling, Rigshospitalet
Per 1. september 2019 eller snarest herefter.
Stillingen på Klinisk Biokemisk afdeling, Rigshospitalet er 1-årig, med mulighed for forlængelse til samlet tre år. Hvis du ikke allerede har en ph.d.-grad, forventes det, at du indskrives som ph.d.-studerende ved Københavns Universitet. Det forventes, at du bidrager til selvstændigt at skaffe egene driftsmidler og ph.d. indskrivningsgebyr. Din uddannelsesmæssige baggrund er læge.
Du tilbydes en forskningsmæssig uddannelse på højeste internationale niveau med udgangspunkt i et projekt om type 2 diabetes, variation i genet der koder for SGLT2 receptoren (efterligner effekten af SGLT2 hæmmere) og risiko for sygdom. Du forventes at kunne indgå i et allerede etableret forskningsmiljø på afdelingen.
Forskningsmæssigt beskæftiger vi os med epidemiologi, Mendelsk randomisering og molekylærgenetisk epidemiologi, dvs. årsager til, forebyggelse af og arvelighed af store befolkningssygdomme som blodprop i hjertet, slagtilfælde, kræft og lungesygdom mm. Hertil har vi indsamlet informationer, plasma og DNA på over 100.000 raske og syge danskere (se for eksempel www.cgps.dk).
Under vejledning vil du lære at bearbejde, analysere og dokumentere dine forskningsresultater. Vi kræver omvendt, at du selv gør alt, hvad du kan for at tilegne dig ny viden.
Med henblik på præsentation af resultater vil du lære at holde foredrag og undervise på både dansk og engelsk. Vores overordnede mål er, at du det første år får startet forskningsprojektet samt skrevet en artikel som førsteforfatter i et internationalt højt rangeret tidsskrift.
Den epidemiologiske forskningsgruppe på Klinisk Biokemisk afdeling, Rigshospitalet samarbejder med en forskningsgruppe på Klinisk Biokemiske afdeling på Herlev og Gentofte Hospital. Du vil deltage i forskningsmøder og journal club hver anden uge.
Hvad kræves af dig? At du gør dig umage med at yde dit bedste, at du har lyst til at forske, er velbegavet, selvstændig, flittig, vedholdende, har stor ordenssans og er omgængelig. Vi foretrækker personer, som har lyst til at bidrage til afdelingens og forskningsgruppens fælles succes. Til gengæld tilbyder vi vejledning af meget kompetente forskere.
Send venligst ansøgning inklusive curriculum vitae med kopi af eksamensbeviser med karakterer (gymnasium, HF, universitetsstudium mm) og autorisation. Tidligere forskningserfaring og højt gennemsnit er klare fordele, men ikke absolutte forudsætninger. Mange andre egenskaber og faktorer er også vigtige. Det vigtigste er, at du har lyst til at forske, har interesse for biokemi/ epidemiologi/genetisk epidemiologi og er villig til at yde dit bedste.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Yngre Læger.
Stillingen er på 37 t/uge.
Ansøgningsfrist: søndag den 30. juni 2019 kl. 23:59. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 4. juli 2019.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos Marianne Benn, overlæge, professor, dr.med. og ph.d., +45 3545 3040, e-mail: marianne.benn@regionh.dk.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Marianne Benn - Stillingstype
Forsker - Speciale
Klinisk biokemi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2019 - Regionens jobnr.
218797 - Quick-nr.
368233 - Indrykningsdato
06-06-2019 -
Ansøgningsfrist
30-06-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×