Jobbet "Neuropsykolog til Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Hospitalsenhed Midt, med funktion i neurorehabiliteringsafsnittene i Lemvig og Skive" er udløbet

Region Midtjylland

Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Voldbyvej 15, 8450 Hammel

Dit næste skridt
En stilling som neuropsykolog ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, er ledig til besættelse den 1. september 2019.
Stillingen er på 22 timer, og man vil skulle varetage neuropsykologfunktionen i sengeafsnit 14 i Lemvig samt supplere neuropsykologfunktionen i sengeafsnit 12 og 13 i Skive.
 
Om stillingen
Som neuropsykolog på Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • samarbejder du tæt med læger, plejepersonale, fysio- og ergoterapeuter og logopæder
  • varetager du neuropsykologiske vurderinger af kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige skadesfølger
  • vejleder du teams i forhold til rehabiliteringen
  • rådgiver du pårørende
 
Vi lægger vægt på
  • at du er autoriseret og under videreuddannelse til specialist i neuropsykologi
  • at du har erfaring indenfor neuropsykologien
  • at du har lyst til og erfaring med at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde
 
Vi tilbyder
  • en meget spændende arbejdsplads med faglige udfordringer blandt engagerede tværfaglige kollegaer
  • tilknytning til den samlede gruppe af neuropsykologer på Hammel Neurocenter
  • gode muligheder for faglig udvikling
  • supervision af erfarne kollegaer
Stillings- og funktionsbeskrivelse kan hentes her.

Om afdelingen/centret
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er et højt specialiseret udviklingshospital, som varetager neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade.
Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra hele Vestdanmark, dvs. Jylland og Fyn.
Som en del af hospitalet har vi en stor udviklings- og forskningsafdeling samt et vel fungerende uddannelsescenter. Vi har en forskningsansvarlig neuropsykolog tilknyttet forskningsafdelingen.
 
Sengeafsnit 14 i Lemvig har 13 pladser på regionalt niveau, og sengeafsnit 12 og 13 i Skive har hver 15 pladser på regionalt niveau.
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Regionshospitalet Lemvig og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt.

De fem regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Der vil være god introduktion til arbejdsopgaven.
 
Med henvisning til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Afsnitsleder Birgit Haahr, mail: birgit.haahr@midt.rm.dk
eller tlf. 78419280.
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest fredag den 21. juni 2019.
 
Ansættelsessamtaler finder sted snarest derefter.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.