Region Midtjylland

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Lægesekretær til Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi, Aarhus Universitetshospital


Har du lyst til at være en del af et robust og velfungerende sekretærteam?
 
En af vores sekretærer går på barsel og vi søger derfor en ny kollega 37 timer/uge i Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi pr. 1. september 2019 og et år frem. 

Så drømmer du om et job, hvor du kan bruge din faglige viden og bidrage til at løse kerneopgaven med patienten i centrum og samtidig vægter et godt arbejdsmiljø og tværfagligt samarbejde højt? Så er du måske vores nye kollega!

Vi er en velfungerende og engageret sekretærgruppe med i alt 11 sekretærer fordelt i henholdsvis Lungekirurgisk-, Karkirurgisk- og Hjertekirurgisk Afsnit. Du vil fortrinsvis blive tilknyttet Lungekirurgisk Afsnit, men vi skriver på tværs af specialerne og arbejder på også at kunne booke på tværs af specialerne.

Vi tilbyder  
  • høj faglighed og engagerede kolleger med god ledelsesopbakning
  • godt arbejdsmiljø, hvor en god omgangstone er en selvfølge
  • en spændende arbejdsplads med tæt tværfagligt samarbejde
  • en arbejdsdag med varierende arbejdsopgaver og uden bunker af uskrevne notater eller lange fejllister

Og forventer, at du
  • er uddannet lægesekretær, stabil og med stor lyst til tæt tværfagligt samarbejde
  • har erfaring med Midt EPJ samt booking og visitation 
  • kan lide at tage ansvar og være med, hvor tingene sker
  • kan bevare venlighed og overblik i en travl hverdag         

Arbejdsopgaverne består bland andet i visitation, booking og indkaldelse af patienter til både operation og ambulante besøg samt diverse øvrige sekretæropgaver i forbindelse med dette.

Desuden deltager du i et rul med opgaver i forhold til sengeafsnit og klinik og fælles skrivning på tværs af alle tre specialer. Arbejdstiden er som udgangspunkt fra kl. 8.00-15.30 med deltagelse i et vagtrul med ca. en senvagt fra 10.30-18.00 hver anden uge og vagt hver 8. fredag og lørdag.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Du er meget velkommen til at søge yderligere oplysninger om stillingen ved ledende lægesekretær Dorte Hindby på 2477 8775.


Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den  27. juni 2019.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Dorte Hindby Koszyczarek
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    17793
  • Quick-nr.
    368329
  • Indrykningsdato
    07-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Dorte Hindby Koszyczarek
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    17793
  • Quick-nr.
    368329
  • Indrykningsdato
    07-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.