Social- og sundhedsassistenter til lukket intensivt afsnit C270W, PC København, afdeling Frederiksberg
Udviklingen i psykiatrien i Region Hovedstaden fortsætter og vi fortsætter med at optimere normeringen og at kapacitetstilpasse personale til vores patientgruppe. I den forbindelse søger vi en social- og sundhedsassistent i fastansættelse med blandede vagter og arbejde hver anden week-end. Du skal have mod og lyst til at samarbejde om at styrke den moderne og positive psykiatri i de intensive afsnit på Psykiatrisk Center København.Du er en SSA, som brænder for videreudvikling af sygeplejen, og har lyst at være med til at fortsætte med at sikre og understøtte kvaliteten og udviklingen af sygeplejen i vores afsnit. Det er muligt at få medicin kompetencer, efter bestået kursus i dette.
Vi er et velfungerende afsnit, med et højt fagligt niveau og en høj patient tilfredshed. Vores team består af 10 sygeplejersker, 9 social- og sundhedsassistenter, samt plejere og hjælpere der i det daglige støttes af socialrådgiver, læger, psykolog, ergoterapeut og fysioterapeut i klinikken.
I afsnittet forventer vi du vil kunne udføre opgaver som
- At være kontaktperson, hvor du vil være med til at støtte patienten i dennes recovery-proces.
- At være ansvarlig og delagtig i at opbygge en god og personlig relation til patienterne.
- At deltage aktivt i udviklingen af aktiviteter i samarbejde med patienterne.
- At arbejde ud fra en kognitiv miljøterapeutisk tilgang i hverdagen.
- At bidrage til at styrke medinddragelse og samarbejdet med patientens pårørende.
- At være med til at vedligeholde og udvikle den sygeplejefaglige kvalitet.
- At være med til at nedbringe brugen af tvang og bæltefikseringer.
- At være med til at uddanne og vejlede social- og sundhedsassistentelever samt sygeplejestuderende i klinikken.
Dine kvalifikationer
- Du har psykiatrisk erfaring fra akutpsykiatrien. Dette er dog ikke et krav.
- Du har gode kommunikative evner, hviler godt i dig selv, er robust og formår bevidst at gøre brug af deeskalerende kommunikation i hverdagen.
- Du har gode samarbejdsevner, både mono- som tværfagligt.
- Du har erfaring og lyst til at arbejde med sygeplejefaglig dokumentation.
- Du er nysgerrig, energisk og vil være med til hele tiden at udvikle den psykiatriske sygepleje.
- Du er fleksibel, ansvarsfuld og kan bevare overblikket i pressede situationer.
- Du kan og skal have lyst til at arbejde tværfagligt.
- Du prioriterer sikkerheden i afsnittet højt.
- Du har erfaring med Sundhedsplatformen. Dette er dog ikke et krav, da du kan få oplæring i denne.
Vi prioriterer en god introduktion med et omfattende introduktionsprogram. Derudover vil du blive tildelt en fast mentor, som vil støtte dig både fagligt og personligt. Vi har et meget godt arbejdsmiljø og vi har mange erfarne, engagerede og faglig kompetente medarbejdere. Alle nye social- og sundhedsassistenter vil blive grundigt introduceret på afdelingen, og vil blive sendt på relevante kurser. Vi kan tilbyde dig en arbejdsdag/hverdag der er præget af alsidighed, spændende udfordringer, og god faglig sparring under gode arbejdsmiljømæssige rammer.
Vi har ugentlig supervision og undervisning til personale. Vi har nogen rigtig gode fysiske rammer i afsnittet. Vi har sanserum, motionsrum, træningshave som kan benyttes hele døgnet med fokus på patienternes individuelle behandling og behov.
I de lukkede intensive afsnit kan der til tider være risiko for fysisk håndtering af patienter, og vi anbefaler du gør dig overvejelse herom, inden du søger. Som ansat hos os forventer vi at du deltager til psyko/fysisk-træning og opretholder dine kvalifikationer med deeskalerende kommunikation og magtanvendelse. Sikkerhed i afsnittet er for os et spørgsmål om gensidighed, forudsigelighed og samarbejde.
Interesserede, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Stillingerne er ledige snarest eller efter aftale. Og er på 32-37 timer om ugen i skiftende vagter og der skal forventes arbejde hver anden weekend. Desuden er der en stilling som fast nattevagt 56 timer hver anden uge i lige uger.
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst.
Referencer: Det indgår, som fast procedure inden ansættelse, at der indhentes referencer. Dette aftales nærmere i forbindelse med ansættelsessamtalen.
Ansøgningsfristen er mandag d. 24. juni 2019 kl. 12.00. Men send den allerede i dag, da vi afholder samtaler løbende.
Psykiatrisk Center København er nu landets største psykiatriske center. Vi arbejder målrettet med patient-og pårørendeinddragelse samt recovery-orienteret indsats i rammerne af en kognitiv miljøterapi. Centrets 5-års strategi- og behandlingsplan har til hensigt at udvikle behandlings, uddannelses- og forskningsområderne samt arbejdsmiljøet.
Læs mere om Region Hovedstadens Psykiatri på: http://www.regionh.dk
Du er velkommen til at kontakte og aftale et uforpligtende besøg. Yderligere oplysninger – kontakt konstitueret afdelingssygeplejerske Caroline Gill på telefon 38643868 eller mail anne.charlotte.caroline.gill @regionh.dk
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri - Adresse
Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg -
Kontaktperson
Anne Gill - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
218855 - Quick-nr.
368395 - Indrykningsdato
10-06-2019 -
Ansøgningsfrist
24-06-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Kære social- og sundhedsassistent, er du klar? Hos os sætter vi hele din faglighed og kompetencer i spil på psykiatrisk intensivt afsnit C270Ø
Psykiatrisk Center København | Nordre fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Social- og sundhedsassistentOpslået
04-04-2024Ansøgningsfrist
02-05-2024 -
Social- og sundhedsassistent: Vil du være med til at tilrettelægge og kvalitetssikre akutpsykiatrisk sygepleje?
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens Vej 36A, 2400 København NV
Social- og sundhedsassistentOpslået
16-04-2024Ansøgningsfrist
05-05-2024 -
Nattevagt til Åbjerggård i Frederikssund
Den Sociale Virksomhed | Smakkevej 1, 3070 Snekkersten
Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælperOpslået
12-07-2023Ansøgningsfrist
03-05-2024 -
Social- og sundhedsassistent – Vil du arbejde med miljøterapeutisk sygepleje, hvor patienten er i fokus?
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 6, 2750 Ballerup
Social- og sundhedsassistentOpslået
02-04-2024Ansøgningsfrist
21-04-2024 -
Arbejder du bedst om natten? – så er denne stilling helt sikkert noget for dig
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Social- og sundhedsassistentOpslået
16-04-2024Ansøgningsfrist
03-05-2024