Gynækologisk-/Obstetrisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital søger ledende lægesekretær
Gynækologisk-/Obstetrisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital søger en visionær og faglig stærk ledende lægesekretær, som brænder for personaleledelse og kan udvikle og støtte vores dygtige sekretærer i forhold til nutidens og fremtidens udfordringer.
Den ledende lægesekretær refererer til afdelingsledelsen.
Amager og Hvidovre Hospitals Gynækologisk-/Obstetrisk Afdeling
har en stor og alsidig aktivitet inden for specialet med almen gynækologi,
fertilitetsbehandling, føtalmedicin samt landets største fødeafsnit. Afdelingen
dækker et optageområde på knap en halv mio. borgere. Afdelingen består af ca. 550
ansatte og har årligt omkring 18.000 indlæggelser, 118.000 ambulante besøg, 6.200
operationer og 7.000 fødsler.
På sekretærområdet befinder vi os i en spændende
forandringsproces. Sundhedsplatformen og LPR3 har i høj grad ændret
sekretæropgaverne. Opgaverne er i langt højere grad end tidligere at styrke opfølgningen
på de administrative mål, koordinere den administrative patienthåndtering med
det kliniske personale, sikre optimale arbejdsgange såvel som at tilpasse og
udvikle den strategiske planlægning for sekretærområdet.
Vores nye ledende lægesekretær skal sammen med afdelingens
øvrige ledere og vores dygtige sekretærer være med til at sikre, at vi får
skabt en kultur blandt sekretærerne, som afspejler afdelingens ambition om at være
det foretrukne valg blandt patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere. Her
vil løbende konstante forbedringer være vejen til succes. Det kræver både mod til
forandring og evnen til at tænke sekretærerne ind i en ny tværfaglig kontekst
rundt om det sammenhængende patientforløb.
Om jobbet
Som ledende lægesekretær har du ansvaret for personaleledelsen og den faglige ledelse af de cirka 35 lægesekretærer, assistenter og sundhedsservicesekretærer, som varetager funktionerne på afdelingens kliniske afsnit. Vi søger derfor en daglig leder for sekretærgruppen, som:
- Vil være med til at udvikle og fastholde et højt fagligt niveau med fokus på professionel opgaveløsning og god service overfor vores patienter og personale
- Vil gå forrest i omlægningen af vores arbejdsgange så tidstro registrering bliver en del af hverdagen
- Yder faglig støtte til den koordinerende lægesekretær, som tilrettelægger det daglige arbejde
- Kan skabe sammenhæng mellem vagtplanlægning, kerneopgaver og ressourcer i tæt samarbejde med den koordinerende lægesekretær, som udarbejder vagtplanerne
- Har flair for – og lyst til – at arbejde med trivsel og arbejdsmiljø
- Kommunikerer og handler rettidigt
- Vil gå i dialog med afdelingens øvrige ledere om den daglige drift
Om dig
- Du har relevant uddannelse til at varetage den faglige ledelse af sekretærområdet
- Du har dokumenteret ledererfaring
- Du brænder for personaleledelse og kan omsætte personalepolitik til praksis
- Du har kendskab til gældende overenskomster
- Du har indgående kendskab til patientadministrative systemer og arbejdsgange
- Du lægger vægt på tværfagligt samarbejde og kan se afdelingen som en helhed
- Du er selvstændig og tager ansvar for dine medarbejderes opgaveløsning og trivsel
- Du er god til at motivere og har en positiv indstilling til hverdagens mange udfordringer
- Du er robust, har gennemslagskraft og er god til at skabe overblik
- Du er visionær og kan se sekretærernes rolle både nu og i fremtiden
Vi tilbyder et attraktivt job med gode udviklingsmuligheder i
et arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og tilliden til den enkelte medarbejder
er stor.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst
for HK-ansatte indgået mellem HK/Kommunal og Regionernes Lønnings- og
Takstnævn. Stillingen er på fuld tid og ønsket besat snarest muligt.
Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Morten Lehmann på telefon 22 44 11 18 eller ledende oversygeplejerske Tina Holm Nielsen på telefon 20 98 67 11.
Ansøgning sendes via REGI med ansøgningsfrist 1. august kl. 12:00.
Vi forventer at holde samtaler den 5. august.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Monica Bitsch - Stillingstyper
Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
218869 - Quick-nr.
368447 - Indrykningsdato
11-06-2019 -
Ansøgningsfrist
01-08-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×