Fagansvarlig overlæge til røntgenafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – forskning og behandling i international klasse – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv.
Vil du være med til at gøre en forskel?
Røntgenafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital søger en fagansvarlig overlæge til ultralydsteamet med tiltrædelse 1. oktober 2019 eller efter aftale.
Røntgenafdelingen udfører årligt ca. 145.000 undersøgelser, heraf ca. 34.000 CT-scanninger, ca. 16.000 MR-scanninger og ca. 10.000 ultralydsscanninger. Afdelingen har i alt: fem CT-scannere, fire MR-scannere, heraf to 3T MR-scannere samt fire nyere ultralydsscannere bl.a. en GE Logiq e10. Vi har desuden et samarbejde med Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling, som bl.a. råder over to PET/CT-scannere.
Det daglige arbejde:
Du vil blive tilknyttet vores ultralydsteam, hvor der udføres scanninger på indlagte og ambulante patienter med abdominale og muskuloskeletale problemstillinger. Det kliniske arbejde vil primært bestå af ultralyd inkl. intervention, men også CT og konventionel radiologi. Stillingen er som udgangspunkt vagtfri, dog forventes du at indgå i afdelingens ”senvagter” til kl. 17.30 og 20.00 samt weekend dagarbejde.
Vi forventer at du:
- er overlæge med speciale i radiologi og har en høj faglighed.
- aktivt bidrager til afdelingens og fagets udvikling.
- har fokus på at skabe patientforløb, der har værdi for patienterne på det samarbejdende hospital.
- er energisk, engageret, innovativ, handlekraftig og har humor.
- har fokus på udvikling,
kvalitet og kontinuitet.
Vi tilbyder:
- engageret lægestab på 35 læger, heraf 11 reservelæger (3 introlæger og 8 hoveduddannelseslæger).
- godt lægefagligt miljø.
- velfungerende tværfagligt samarbejde med udgangspunkt i patientforløb.
- medindflydelse på udviklingen af afdelingen.
- tæt samarbejde med andre specialer.
- mulighed for forskningsaktivitet.
Du er også velkommen til at kontakte os for at høre mere om stillingen:
Afsnitsansvarlig overlæge Ole Holm, ole.holm@regionh.dk
Ledende overlæge Charlotte Trampedach, charlotte.riis.trampedach@regionh.dk
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden. Den faglige bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgernes oplysninger om egne kompetencer indenfor de 7 lægeroller: medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, organisator / leder / administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel. Ansøger skal forholde sig til de syv lægeroller og i særlig grad beskrive kompetencer og planer i forhold til det anførte ansvarsområde. Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst med Overlægeforeningen.
Ansøgningsfrist: tirsdag d. 25. juni 2019 kl.12.00. Samtaler forventes afholdt i uge 26.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV -
Kontaktperson
Mai-britt Krogh - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2019 - Regionens jobnr.
218886 - Quick-nr.
368487 - Indrykningsdato
12-06-2019 -
Ansøgningsfrist
25-06-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Fagansvarlig thoraxradiolog
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Overlæge | RadiologiOpslået
25-04-2024Ansøgningsfrist
12-05-2024 -
Overlæge/afdelingslæge til thorax radiologi, Radiologisk Sektion, Afdeling for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin, Amager og Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Overlæge | RadiologiOpslået
09-04-2024Ansøgningsfrist
17-05-2024