Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

GENOPSLAG: Sygeplejerske til Fertilitetsklinikken på Amager Hvidovre Hospital, gerne med erfaring som projektsygeplejerske

Vi søger en sygeplejerske 37 timer pr. uge med start den 1. august 2019 eller snarest derefter.

Fertilitetsklinikken på Hvidovre Hospital er særdeles forskningsaktiv med mange projekter inkl. lægemiddelforsøg. Derfor vil det være ideelt, hvis du både har erfaring med projektarbejde og med fertilitetsspecialet. Dette er dog ingen betingelse, da oplæring i specialet vil kunne finde sted.

Vi forestiller os en kombineret stilling, hvor arbejdet fordeles ligeligt mellem projektarbejde og arbejde i klinikken, men den endelige stillingsbeskrivelse vil afhænge af dine kvalifikationer.

Vi har i forvejen en fuldtids projektsygeplejerske ansat. I samarbejde med hende varetager alle i klinikken opgaver i forbindelse med afdelingens forskningsprojekter. Du vil derfor både få et tæt samarbejde med vores nuværende projektsygeplejerske samt med vores øvrige stab af dygtige sygeplejersker, bioanalytikere, læger og sekretærer omkring afdelingens projekter.

Som fertilitetssygeplejerske kommer du til at indgå i det kliniske arbejde, hvor du bl.a. medvirker til de kliniske undersøgelser og behandlinger (fx ægudtagning, ægoplægning, IVF og ICSI) samt varetager opgaver som blodprøvetagning og inseminering. Desuden er der en stor sygeplejemæssig opgave i information, undervisning og vejledning af patienterne.

Som fertilitetssygeplejerske er det vigtigt, at du har gode kommunikative evner og hurtigt kan skabe en god kontakt med den enkelte patient/det enkelte par.

Som projektsygeplejerske er det vigtigt, at du er struktureret og omhyggelig samt god til at organisere. Du skal kunne have mange bolde i luften og trives med dette, samtidig med at du er detaljeorienteret.

Det vil være en fordel, hvis du allerede har erfaring med forskningsprojekter inkl. læsning af protokoller, planlægning og afvikling af projektforløb, udarbejdelse af vejledninger og instrukser, indtastning i databaser m.m., men det er ingen betingelse.

Vi er en afdeling, der vægter det gode tværfaglige samarbejde. Vi brænder for fertilitetsspecialet, er engagerede og sætter en ære i høj faglighed. Vi har fokus på det gode patientforløb og har en meget høj patienttilfredshed.

Vi prioriterer deltages i Dansk Fertilitetsselskabs årsmøde samt deltagelse i kongresser. Endvidere arbejder vi hen imod at alle på sigt bliver ESHRE-certificeret. Derfor forventer vi også, at du er fagligt engageret og ønsker at bidrage til både din egen og afdelingens videre udvikling. Desuden er det vigtigt, at du er åben og fleksibel og har gode samarbejdsevner.

Klinikken er åben alle ugens dage bortset fra tre uger i skolesommerferien og i en periode omkring jul og nytår, hvor vi holder helt lukket. Den daglige arbejdstid varierer i tidsrummet mellem kl. 7-15.30, 7½ time dagligt. Weekendvagt forekommer p.t. ca. hver 6. weekend, men pga. af et øget patientindtag kan det på sigt komme på tale, at der skal være en ekstra sygeplejerske på vagt hver 3. lørdag eller søndag.

Yderligere oplysninger:

Du er meget velkommen til at ringe eller maile for yderligere oplysninger til: Afdelingssygeplejerske Jette Frederiksen, tlf.: 3862 2712 eller mail: jfre0017@regionh.dk

Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside: https://www.hvidovrehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Fertilitetsklinikken

Ansøgningsfrist: Torsdag d. 27.juni 2019 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler: Vil blive afholdt den mandag d. 29.juli 2019

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Bomund Jespersen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    218913
  • Quick-nr.
    368555
  • Indrykningsdato
    13-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Dorthe Bomund Jespersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    218913
  • Quick-nr.
    368555
  • Indrykningsdato
    13-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.