Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Onkologisk ambulatorium for patienter med brystkræft søger en sygeplejerske til en 32-37 stilling

Ansøgere med onkologisk erfaring og kursus i håndtering af kemoterapi vil blive foretrukket.

Vi er et stort velfungerende ambulatorium, der brænder for arbejdet omkring patienter med brystkræft. Omsorg og udvikling er nøgleordene i forhold til sygeplejen og behandlingen til patienterne.

Sygeplejerskerne i ambulatoriet indgår i et tæt tværfagligt samarbejde med de læger og sekretærer, der er tilknyttet vores store team.

Vi er opdelt i mindre grupper. Alle patienter har en kontaktsygeplejerske og -læge således, at patienterne ser færrest mulig personaler, når de er i forløb hos os. Patienterne indgår i forskellige protokoller, som led i at forbedre behandlingen til patienterne.

Opgaverne i ambulatoriet er mangeartede og kan bl.a. fordele sig på følgende:

Sygepleje til kvinder, der er opereret for brystkræft og som skal have efterbehandling i form af kemoterapi, antistofbehandling, eller anti-østrogenbehandling som tabletter. Denne behandling er med til at helbrede hovedparten af patienterne. Sygeplejersken varetager sammen med lægen informationen ved den første samtale, giver kemobehandlinger og varetager den sygepleje, der relaterer sig til behandlingerne. Fokus vil her være afhjælpning af bivirkninger, den psykosociale omsorg og senere fokus på tilbagevenden til hverdagslivet efter endt behandling.

  • Samarbejde med klinisk forsknings enhed ved protokollerede behandlinger.
  • Sygepleje til kvinder med tilbagefald af deres brystkræft, som enten får kemoterapi eller anti-hormonbehandling. Disse kvinder kan have et forløb, der strækker sig over flere år. Sygeplejen til disse patienter er kompleks og kræver, at du som sygeplejerske kan mestre det kommunikative omkring den svært syge patient og kan inddrage de tværfaglige samarbejdspartnere, således at patient og pårørende oplever at få den nødvendig støtte.
  • Nogle behandlinger gives i grupper og her er undervisning og vejledning en del af sygeplejeopgaven.
  • Konsultationer med akutte patienter før evt. indlæggelse i sengeafdeling.
  • Telefonkonsultation med henvendelser fra vores patienter.
  • Sygeplejerskekonsultationer til patienter der følger opfølgningsprogrammet til kvinder med adjuverende brystkræft.
  • Administrativt arbejde i form af dokumentation, opfølgning på indgåede telefonopkald og koordinering af forløb herunder primærsektor og Palliative enheder samt opgaver relateret til ansvarsposter.

Derudover arbejdes der i høj grad med, at udvikle sygeplejen ud fra evidens, kliniske retningslinjer og de undersøgelser der foretages i lokalt og nationalt. Vi arbejder i høj grad udviklingsorienteret, og alle sygeplejersker har udviklingsfunktioner til gavn for egne kompetencer og klinikken. Vi har også fokus på struktur og fælles retningslinjer.

Vi ønsker os en kollega, der blandt andet:

  • er fagligt engageret og har erfaring med pleje og behandling af onkologiske patienter
  • trives godt med at være i en travl afdeling, hvor patienten og det tværfaglige bidrag er omdrejningspunktet
  • arbejder udviklingsorienteret og som ser forandring som bevægelse med tiden
  • arbejder struktureret og kan prioritere i en travl hverdag
  • har lyst og ideer til at udvikle faget
  • evner at arbejde i og tillære sig nye it systemer
  • ønsker med sit engagement, at medvirke til et godt arbejdsmiljø
  • har minimum 2 års klinisk erfaring

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Vi kan garantere dygtige og engagerede kolleger, der er villige til at lære fra sig. Vi har sjældent ledige stillinger, og vil meget gerne drage nytte af den viden og erfaringer, du kommer med.

Alle nye sygeplejersker følger et struktureret og længerevarende introduktions- og oplæringsprogram, afstemt efter dine kompetencer.

Arbejdstiden er primært dagtid (kl. 8-15.30), og der er gennemsnitlig en vagt hver 2. uge til kl. 16.30-17- eller kl. 18.

Du er velkommen til at ringe og høre meget mere om stillingen hos: Afdelingssygeplejerske Ulla Breitenstein Mathiesen tlf. 35459809. Eller ass. afdelingssygeplejerske Anne Arent tlf. 35458063.

Vi ser frem til at få en ny kollega.

Samtaler forventes afholdt den 26. juni 2019.

Link til stillingsbeskrivelse:

https://cdn-recruiter.hr-manager.net/Export/Attachments/ViewFileManagerDocument.aspx?id=3fc75e41-fa59-4049-ade2-3b38c8b6257f&cid=342

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Ulla Breitenstein Mathiesen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    218912
  • Quick-nr.
    368556
  • Indrykningsdato
    13-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Ulla Breitenstein Mathiesen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    218912
  • Quick-nr.
    368556
  • Indrykningsdato
    13-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.