Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Overlæge

Center for Kræft og Organsygdomme
Hæmatologisk Enhed 2

En stilling som overlæge ved Rigshospitalet med tjeneste indtil videre ved Center for Kræft og Organsygdomme, Klinik for Blodsygdomme, Team 2, Enhed for Leukæmi og Allogen Knoglemarvstransplantation er ledig til besættelse 1. september 2019.

Klinikkens ansvars- og arbejdsopgaver

Hæmatologisk klinik varetager den højt specialiserede hæmatologi for Region Hovedstadens Planlægningsområder Byen og Syd, samt hæmatologi på basisniveau for Planlægningsområde Byen og hovedparten af Syd. Afdelingen varetager højt specialiseret funktion for trombose og hæmostasepatienter. Endvidere varetager Hæmatologisk klinik den overvejende del af allogen transplantationsaktivitet i Danmark.

Der modtages patienter fra hele Danmark, Færøerne samt Grønland.

Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i hæmatologi gerne med erfaring inden for allogen transplantation og med dokumenteret forskningsaktivitet indenfor området.

Den ansatte vil indgå i vagt i weekender og på helligdage med henblik på at varetage stuegangsfunktionen på transplantationsafsnittet og indgår i JACIE akkrediteret allo SCT beredskabsvagt.

Den faglige bedømmelse vil ske i henhold til vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden. Ansøger bedes gøre sig bekendt med denne vejledning, som findes på Region Hovedstadens hjemmeside.

Bedømmelsen vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om egne kompetencer indenfor hver af de 7 kompetenceområder. Ansøger skal forholde sig til de 7 kompetenceområder og dokumentere kvalifikationer indenfor disse kompetencer.

Undervisning og forskning

Der lægges vægt på, at ansøgeren skal kunne dokumentere undervisnings- og forskningserfaring med henblik på at kunne varetage præ- og postgraduat uddannelse samt forskning og udvikling for specialet.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for overlæger mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af speciallæger.

Vagt

Stillingen er indtil videre forbundet med vagtforpligtelse.

Udetjeneste

Stillingen er indtil videre ikke forbundet med udetjeneste.

Yderligere oplysninger

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til klinikchef Lars Kjeldsen, CKO, Klinik for Blodsygdomme, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100  København Ø, tlf. 3545 8372.

Stillingsbeskrivelse for stillingen kan ses her.

Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation, dokumentation for kvalifikationer indenfor de 7 kompetenceområder, curriculum vitae indeholdende publikationsliste. Publikationer rekvireres såfremt dette måtte ønskes.

Ansøgningsfrist 24. juni 2019 kl. 8.00

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Lars Kjeldsen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Hæmatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    218917
  • Quick-nr.
    368566
  • Indrykningsdato
    13-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Lars Kjeldsen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Hæmatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    218917
  • Quick-nr.
    368566
  • Indrykningsdato
    13-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.