Geriatrien er i rivende udvikling på vores hospital
Derfor søger vi en social- og sundhedsassistent per 1. september 2019 eller efter aftale.
Geriatrien er i fokus på Bispebjerg Hospital, og vi udvider sengeantallet til oktober og flytter ind i nyrenoverede lokaler. Du får derfor mulighed for at sætte dit præg på at bygge et nyt afsnit op, hvor vi satser på sygeplejefaglig udvikling med fokus på grundlæggende sygepleje ud fra Fundamental of Care (referencerammen i Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals Strategi for Sygepleje 2019-2023).
Det kommende afsnit G26 får plads til 20 patienter, der alle er indlagt med komplekse, akutte medicinske problemstillinger. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er ca. 9 dage.
Vi har fokus på udvikling og forskning, og der vil løbende blive iværksat spændende sygeplejeprojekter, som du vil blive involveret i. Til efteråret er der tilrettelagt et forskningsprojekt om forebyggelse af delir, hvor interventionen bl.a. er patientvenlige sengestuer, som indtænkes i nuværende renovering af afsnittet.
Hvem er vi?
Personalegruppen består af en god blanding af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter med forskellig anciennitet, og vi samarbejder tværfagligt med læger og terapeuter i patientforløbet.
Hvem er du?
Du er selvfølgelig social- og sundhedsassistent, og du går aktivt ind for værdierne: Patienten i centrum, fællesskabsfølelse, anerkendelse og ordentlighed. Det er selvfølgelig en fordel, hvis du har været uddannet nogle år, men det er absolut ikke et krav. Du skal være interesseret i at udvikle dine faglige kompetencer, idet det er et af vores indsatsområder.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Du kan vælge en fast stilling på enten 32 eller 37 timer ugentligt i blandende vagter og enten hver anden eller tredje weekend, alt efter hvad du ønsker. Du får et introduktions- og oplæringsprogram, hvor vi tager afsæt i dit udgangspunkt, og du følges tæt af vores sygeplejerske med klinisk specialfunktion, indtil du føler dig ”flyvefærdig”. Der vil være mulighed for forskellige specialerelaterede kursustilbud.
Hvem er jeg?
Jeg har været leder i mange år og prioriterer at være nærværende i forhold til personalet.
Jeg ønsker, at G26 kendes på, at vi yder en professionel sygepleje med høj faglig kvalitet i en atmosfære præget af udvikling, respekt, samarbejde og arbejdsglæde, hvilket skal afspejles i patientens pleje og behandling.
Hvis du vil have yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte mig på telefon 2383 1558 eller per mail pia.berg@regionh.dk
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Venlig hilsen
Pia Berg
Ansøgning fremsendes senest den 1. juli 2019 via link på denne side.
Vi planlægger at afholde samtaler i uge 28/29, men tager naturligvis hensyn til dine ferieplaner.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV -
Kontaktperson
Pia Berg - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2019 - Regionens jobnr.
218924 - Quick-nr.
368579 - Indrykningsdato
14-06-2019 -
Ansøgningsfrist
01-07-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Social- og sundhedsassistent til Ældresygdomme, sengeafsnit 1
Herlev Hospital | Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
Social- og sundhedsassistentOpslået
11-12-2023Ansøgningsfrist
31-07-2024 -
Er du vores nye kollega? Vi søger en sosu-assistent til vores team
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, opgang 22-23, 5. etage, 2730 Herlev
Social- og sundhedsassistentOpslået
18-03-2024Ansøgningsfrist
18-04-2024 -
Social- og sundhedsassistent til Åbent psykiatrisk afsnit for yngre voksne patienter - primært i dag/aftenvagter
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Social- og sundhedsassistentOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024 -
Social- og Sundhedsassistent til Neurologisk Sengeafsnit N31 på Bispebjerg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Social- og sundhedsassistentOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
11-04-2024 -
Social-og sundhedsassistent – Er du klar til at give dig selv og dit arbejdsliv en ny og spændende dimension?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistentOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024