Sammenhængende uddannelsesforløb i Almen medicin for kommende KBU læger
Er du kommende KBU læge, har du en plan om at blive almen mediciner og vil du have styr på fremtiden – i helt op til 6 år, så skal du læse med herI Region Nordjylland har vi fået bevilliget en tilladelse til at udbyde sammenhængende uddannelsesforløb for kommende læger i den kliniske basisuddannelse, og det er vi glade for. Det ligger os nemlig meget på sinde at give vores uddannelsessøgende læger den bedst mulige uddannelse med et højt fagligt niveau i international topklasse og et godt uddannelsesmiljø. Et godt uddannelsesforløb giver nemlig lyst til mere, og noget af det, vi ved, der virker, er kontinuitet i gennem uddannelsen. Og med de sammenhængende uddannelsesforløb kan vi tilbyde netop det. Derfor kan du som kommende KBU-læge nu søge sammenhængende uddannelsesforløb i Region Nordjylland.
Almen medicin er det største lægelige speciale i Danmark og tager sig af både akutte og kroniske sundhedsproblemer hos sine patienterne. En praktiserende læge er oftest selvstændig erhvervsdrivende med de gevinster, ansvar og pligter det indebærer, såvel menneskeligt, juridisk og økonomisk. Som almen mediciner skal du have interesse for klinisk arbejde og have lyst til samtaler med mange forskellige patientgrupper om stort og småt. Du skal blandt andet have en god indsigt i egne ressourcer, kunne skabe overblik over komplekse sygdomsbilleder på kort tid og søge hjælp, når situationen kalder på det. Kan du sige ja til noget af dette, skal du måske overveje at søge et sammenhængende forløb.
I Region Nordjylland kan du få et sammenhængende KBU, Intro- og Hoveduddannelsesforløb (6 år). Det sammenhængende uddannelsesforløb kan se ud som det følgende eksempel:
KBU:
01.03.2020 - 31.08.2020 Akutmodtagelsen, Regionshospitalet Nordjylland(RHN)
01.09.2020 - 28.02.2021 Praksisansættelse, område Nord (eks. Frederikshavns kommune)*
Introduktionsstilling:
01.03.2021 – 31.08.2021 Praksisansættelse, område Nord (eks. Frederikshavns kommune)*
Hoveduddannelsesstilling:
01.09.2021 - 28.02.2022 Praksisansættelse, område Nord (eks. Frederikshavns kommune) Fase 1
01.03.2022 - 31.08.2022 Regionshospital Nordjylland, Medicinsk område
01.09.2022 - 28.02.2023 Regionshospital Nordjylland, Akutmodtagelsen
01.03.2023 - 30.06.2023 Regionshospital Nordjylland, GynObs område
01.07.2023 - 31.12.2023 Regionshospital Nordjylland, Pædiatrisk område
01.01.2024 - 30.04.2024 Psykiatrien, Klinik psykiatri Nord
01.05.2024 - 31.08.2024 Regionshospital Nordjylland, Reumatologisk Afd.
01.09.2024 - 29.02.2025 Praksisansættelse, område Nord (eks. Frederikshavns kommune) - Fase 2
01.03.2025 - 28.02.2026 Praksisansættelse, område Nord (eks. Frederikshavns kommune) - Fase 3
* Praksisansættelsen i henholdsvis KBU og Introduktions stillingen vil som udgangspunkt foregå i samme praksis. Praksis tildeles administrativt indenfor det aftalte praksisområde. Lægen kan selv lave aftale med en praksis i hoveduddannelsen indenfor det aftale praksisområde.
Der er flere kombinationsmuligheder og vi gerne vil kunne tilbyde dig præcis den forløbssammensætning, du ønsker. Derfor vil vi bede dig om at udfylde et prioriteringsskema, som du kan finde på dette link, og vedlægge det ansøgningen under kategorien ”øvrige dokumenter”.
For at være kvalificeret til at søge en stillinger skal du være tilmeldt KBU runden 2020-1 ved Sundhedsstyrelsen. Hvis du bliver tildelt et sammenhængende uddannelsesforløb udgår du af KBU ordningen, og vil herved ikke modtage et lodtrækningsnummer.
Såfremt du er kvalificeret vil du blive kaldt til en ansættelsessamtale der vil finde sted 05.09.2019 i Aalborg. Der vil være 2 stillinger. Den ene tilknyttet en Thisted blok og den anden tilknyttet en Hjørring blok.
Interesserede, som ikke inden ansøgningsfristen har indsendt en ansøgning, kan ikke komme i betragtning.
Med et sammenhængende uddannelsesforløb vil du få rig mulighed for at gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel som læge i Region Nordjylland, uden at gå på kompromis med kontinuiteten i dit øvrige liv.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du kan læse mere om specialet på Videreuddannelsesregion Nords hjemmeside eller specialeselskabets hjemmeside.
http://www.videreuddannelsen-nord.dk/hoveduddannelse/specialer/almen-medicin/
http://www.dsam.dk/flx/uddannelse/faglig_profil_for_almen_medicin/
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Almen praksis - Region Nordjylland & Psykiatrien - Region Nordjylland & Regionshospital Nordjylland & Aalborg Universitetshospital - Adresse
Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst -
Kontaktperson
Christoffer Mühlendorph Knudsen - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Almen medicin - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2020 - Regionens jobnr.
5992 - Quick-nr.
368580 - Indrykningsdato
14-06-2019 -
Ansøgningsfrist
25-08-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×