Region Midtjylland

SAU Søren Møllers Gade

Søren Møllers Gade 10, 8900 Randers C

Specialområdet Autisme i Randers søger en faglig stærk og erfaren pædagog til opgangsfællesskabet på Søren Møllers gade

Er du interesseret i at arbejde med trivsel, udvikling og forandring for unge voksne mennesker med autisme? Har du en høj faglighed og flair for dokumentation? Så er du måske vores nye kollega?
Da en af vore kolleger skal læse videre søger vi en ny kollega til en fuldtidsstilling pr.1.9.2019.
 
Om opgangsfællesskabet Søren Møllers gade:
Botilbuddet er oprettet efter Servicelovens § 107, som et midlertidig boligtilbud.
Der er i alt 12 lejligheder fordelt på tre etager med tilknyttede fællesrum, hvor sociale aktiviteter og fælles arrangementer finder sted.
 
Der er tale om et døgntilbud, hvor alle arbejder med skiftende arbejdstider i dag-, aften- og nattetimerne, samt hver anden weekend.
Der er i alt 12 ansatte, organiseret i 2 teams, en husassistent, samt en daglig leder, der til daglig driver botilbuddet. Vi samarbejder dagligt med borgeren, pårørende, myndigheder og andre relevante samarbejdspartnere.
 
Vores kerneopgave er at tilbyde og videreudvikle optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme.
Vi tilbyder derfor specialiseret bostøtte med fokus på selvbestemmelse og udviklingsmuligheder for den enkelte, for at skabe et trygt og meningsfuldt voksenliv.
 
Målgruppen er normalbegavede borgere med komplekse udfordringer indenfor
autismespektret. Diagnosen kan være kombineret med yderligere komorbiditet som psykiatriske diagnoser og misbrugsproblematikker. Der arbejdes projektorienteret i enkelte indsatser.
 
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
  • Individuel bostøtte i borgerens lejlighed, herunder f.eks. ledsagelse, støtte til
    rengøring og strukturering etc.
  • Samtale og oversættelse af den neurotypiske verdens forståelsesramme.
  • Tilrettelæggelse af den faglige indsats sammen med dit team, tovholderfunktion
    og særlige koordineringsopgaver i borgersager med særlige komplekse
    udfordringer.
  • Dokumentation og resultatdokumentation.

Vi forventer, at du:
  • Har en uddannelse som pædagog eller ergoterapeut.
  • Har indgående erfaring med at arbejde med mennesker med autisme.
  • Er selvstændig og robust, idet bostøtte ydes som alene-arbejde.
  • Kan bevare overblikket og træffe beslutninger samt arbejde struktureret i
    projekter, som kræver særlig flair herfor.
  • Vil bidrage til at skabe og fastholde stabilitet både som kollega og i forhold til indsatsen generelt.
  • Er en teamspiller, som ser en styrke i forskellige fagligheder, og som evner at arbejde struktureret og loyalt sammen med teamet i forhold til de aftaler og
    strategier, som indgås.
     
Vi tilbyder:
  •  Et stærkt fagligt miljø, med individuelt fokus på borgeren og på faglig udvikling af autismeområdet generelt.
  • Mulighed for udvikling og udbygning af autismeviden og erfaring.
  • Samarbejde med specialister fra Autismefokus og andre fagpersoner udefra.
  • Løbende sags supervision.
  • Et godt kollegaskab, hvor trivsel på arbejdspladsen er i fokus.
  • En arbejdsplads, hvor det psykiske arbejdsmiljø er i fokus med henblik på, at sikre de bedste arbejdsbetingelser.
  •  Mulighed for indflydelse og egne ansvarsområder.
 
Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med varierende arbejdstider. Arbejdstidstilrettelæggelse og løn aftales i henhold til gældende overenskomst.
Løn forhandles med den fagligt relevante organisation.
 
Ansøgningsfristen er den 1. juli 2019 kl. 12, og samtaler gennemføres i løbet af uge 27.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte daglig leder Sarah Normann Petersen på telefon nr. 30601268.



















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Tine Elmstrøm
  • Adresse
    Søren Møllers Gade 10, 8900 Randers C
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    17904
  • Quick-nr.
    368620
  • Indrykningsdato
    17-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    01-07-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Søren Møllers Gade 10, 8900 Randers C
  • Kontaktperson
    Tine Elmstrøm
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    17904
  • Quick-nr.
    368620
  • Indrykningsdato
    17-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    01-07-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.