Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Ph.d.-studerende (klinisk assistent) til projekt om leukæmi hos børn og unge

Juliane Marie Centret

 

Ved BørneUngeKlinikken og børnekræftlaboratoriet (Bonkolab), Rigshospitalet, opslås et 3-årigt ph.d.-studie til besættelse senest 1-9-2019.

 

Vi søger en motiveret læge, der har lyst til at forske i området akut lymfoblastær leukæmi hos børn og unge.

 

Akut leukæmi hos børn og unge voksne

I dag overlever 90% af børn og unge behandlet for den hyppigste børnekræftform i barnealderen; akut lymfoblastær leukæmi (ALL). Det er dobbelt så mange som for blot 40 år siden. Den markante bedring i overlevelse skyldes bedre viden om tumorgenetik, mere intensiv, risikostratificeret behandling samt bedre understøttende behandling. Prisen for den høje overlevelse er alvorlig akut toksicitet hos stort set alle patienterne samt persisterende senfølger hos op mod 80% af de overlevende. Eksempler på sådanne senfølger er diabetes, hjertekarsygdom, osteonekrose og neurokognitive udfald med en samlet negativ indflydelse på livskvalitet og livslængde. Halvdelen af de børn og unge, der dør af ALL, dør således af bivirkninger til behandlingen.

 

Vi ved meget lidt om senfølgernes biologi, risikofaktorer og progression, hvilket forhindrer en egentlig evidensbaseret opfølgning samt forebyggende interventioner for relevante risikogrupper. Forskning på dette område kan være med til at bane vej for et bedre liv efter helbredelse for kræft.

 

Ph.d. projektets primære fokus

At undersøge spektret af senfølger efter behandling for ALL i barndom og tidlig voksenalder i en veldefineret dansk kohorte (NOPHO ALL2008), samt at identificere mulige risikofaktorer så som værtsgenomvarianter og forekomst at akutte toksiciteter under behandlingen. Projektet inddrager desuden psykosociale aspekter.

 

En forskningsuddannelse

Projektet omfatter både klinisk forskning med rekruttering og undersøgelse af de overlevende, spørgeskemaundersøgelse, datahåndtering, statistisk analyse og publikation. Projektet er primært nationalt, men for en række af delprojekterne gennemføres parallelle studier i andre nordiske lande. Du vil arbejde sammen med alle landets fire børnekræftafdelinger, flere hæmatologiske afdelinger samt læger og forskere indenfor specialerne pædiatri, kardiologi, pulmonologi, endokrinologi, nefrologi, immunologi, neurologi, neurofysiologi samt billeddiagnostik. Du forventes at interagere med vores internationale samarbejdspartnere og deltage aktivt i udenlandske kongresser. Din hverdag vil foregå i et team bestående af forskningsaktive læger, genetikere, cellebiologer, sociologer, antropologer, biostatistikere og bioanalytikere med mangeårig erfaring indenfor klinisk forskning med fokus på kræft hos børn. Bonkolab har en stab på mere end 70 heltids- eller deltidsansatte. Vi brænder for vores projekter og finder glæde i et uhøjtideligt, inspirerende fælles miljø, hvor vi søger at supplere hinanden på bedste vis.

                                                                                                           

Forventninger til dig

Du er nysgerrig, engageret, ambitiøs og struktureret med interesse for dataanalyse.

Har du dokumenteret erfaring fra tidligere forskning og/eller fra klinisk arbejde indenfor pædiatri, hæmatologi eller intern medicin er det fordel, men ikke et krav.

 

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst og aftaler for RegionH.

 

Ansøgningsprocedure

Skriftlig ansøgning med C.V. fremsendes via linket senest 2. juli kl. 24.00.

Ansættelsessamtaler påtænkes afsluttet senest 12-7-2019.

Ved behov for yderligere information rettes henvendelse til overlæge, Ph.d. Thomas Frandsen 26202526 eller Ph.d.-studerende Liv Andres 31109911/liv.andres-jensen.02@regionh.dk.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

 

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

 

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

 


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Thomas Frandsen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    218958
  • Quick-nr.
    368676
  • Indrykningsdato
    18-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    02-07-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Thomas Frandsen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    218958
  • Quick-nr.
    368676
  • Indrykningsdato
    18-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    02-07-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.