Vikariat som fysioterapeut på Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade
Vi søger en fysioterapeut på 37 timer fra 1/8 - 30/11-2019
Klinikken modtager patienter fra hele Østdanmark, Grønland og Færøerne med svær traumatisk hjerneskade. Der er 22 højt specialiserede sengepladser heraf 4 børnesenge.
Klinikken hører til Rigshospitalet som udefunktion, men er indtil 2022 fysisk placeret på Hvidovre Hospital.
Klinikledelsen består af ledende terapeut og klinikchef.
Fysioterapeutgruppen består af en afdelingsfysioterapeut, en udviklingsfysioterapeut og 15 fysioterapeuter.
Som specialafdeling er vi kendetegnet ved at være en afdeling i stærk udvikling og vi har ambitiøse mål om et højt fagligt niveau.
Vi arbejder helhedsorienteret med intensiv rehabilitering og vi arbejder i teams efter principperne om interprofessionelt samarbejde og læring. Der vil derfor også være sen - og weekendvagter.
Rehabiliteringen foregår med udgangspunkt i ABC - koncepterne og Neurodynamik, og der arbejdes løbende med implementering af den nyeste udvikling indenfor koncepterne og nyeste evidens.
Den fysioterapeutiske genoptræning består bl.a. af respirationsbehandling og behandling af tonusforstyrrelser. Ligeledes indgår træning af bevægelsesaktiviteter, dagligdags færdigheder, styrke og kondition osv. som væsentlige elementer i det daglige arbejde. Afdelingen har både gang - og armrobot, hvor der arbejdes med udvikling og forskning. Til klinikken hører et tværfagligt Neurorehabiliteringsambulatorium, hvor man kan forventes at skulle arbejde.
Vi tilbyder:
• Grundig introduktion, løbende undervisning og faglig supervision.
• Et udviklende fagligt miljø
• Åben dialog mellem kolleger og ledelse.
• Tæt tværfagligt samarbejde med udgangspunkt i fælles værdigrundlag
Vi ønsker:
• At du har lyst til at få praksiserfaring med den mere komplekse fysioterapeutiske del af neurologien
• At du kan skabe god kontakt til patienter og deres pårørende og er motiveret til at indgå i tværfagligt samarbejde.
• At du er fleksibel, ansvarsbevidst og parat til at lære nyt.
Løn - og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: d. 22/7 – 2019 kl 8
Ansættelsessamtaler afholdes d. 24/7 - 2019
Yderligere oplysninger hos: Fysioterapeut Susanne Baagøe, tlf. 38 62 20 20
Ansøgning vedlagt CV og eksamensbevis sendes til link i stillingsopslag.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Marianne Telling Nielsen - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2019 - Regionens jobnr.
218982 - Quick-nr.
368768 - Indrykningsdato
20-06-2019 -
Ansøgningsfrist
22-07-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×