Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Er du social- og sundhedsassistent og vil du arbejde sammen med gode og energiske kollegaer i et godt team, så er det lige præcis dig vi søger til Hjertemedicinsk afsnit 43-4 i et 10 mdr.’s vikariat. #Pladstildig

Vi modtager komplekse patienter hele døgnet. Dette kræver akut sygepleje og at personalet kan handle ansvarsbevidst, hurtigt og omsorgsfuldt i pressede situationer.

Vi har ustabile patienter, som kræver tæt observation. Mange patienter har hjerteovervågning på, hvorfor du vil få et stort kendskab til Ekg aflæsning.

Jobindhold:

Du tilbydes et vikariat på 10 mdr. Timetallet kan aftales individuelt. Der vil være blandede vagter, På nuværende tidspunkt har soscial og sundhedsassistenterne ikke nattevagt her, så vagterne vil være dagvagter og aftenvagter. Der vil være vagt hver anden weekend.

Som sosu-assistent på afsnittet vil du sammen med en sygeplejerske varetage pleje og behandling af en gruppe på 6-10 patienter. Sygeplejen udføres i tæt samarbejde med patienten og det samlede pleje- og behandlerteam. Vi lægger meget vægt på den gode kommunikation, både til patienter og pårørende samt internt i forhold til vores tværfaglige kollegaer.

Mødet med den akutte og komplekse patient giver mulighed for, at du kan anvende og udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer indenfor stort set alle aspekter af sygeplejen.

Vores afsnit:

Afsnittet har 20 sengepladser og er en del af medicinsk afdeling. Vi modtager patienter døgnet rundt. Dels hjertepatienter med hjertesvigt, patienter til observation for arytmi og interne medicinske patienter, bl.a. med pneumoni og andre infektioner.

Afsnittet arbejder tæt sammen med akutafdelingen samt sygehusets øvrige afdelinger.

Vi modtager sygeplejestuderende på alle niveauer, social- og sundhedsassistentelever, lægesekretærelever samt redder/behandlerelever.

Din profil:

Du har interesse for kardiologi og har lyst til, i samarbejde med dine kollegaer, at bidrage til faglig udvikling indenfor specialet.

Du ser patienter og pårørende som samarbejdspartnere og kan prioritere og strukturere sygeplejeopgaverne, så patienterne oplever en omsorgsfuld og helhedsorienteret sygepleje.

Du får:

  • Tilknyttet en eller to mentorer og daglig kontaktperson i introduktionsperioden, som varer ca. 4 uger.

  • Planlagt undervisning indenfor de første 4 uger.

  • Mulighed for indflydelse på egen vagtplan. Weekendvagt hver 2. weekend i ulige weekender.

 

Yderligere information:

Er du blevet nysgerrig på jobbet eller mangler du andre informationer, så er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Camilla Bendixen, tlf. 59 48 45 42

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Camilla Bendixen
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    006680
  • Quick-nr.
    368926
  • Indrykningsdato
    25-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-08-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Camilla Bendixen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    006680
  • Quick-nr.
    368926
  • Indrykningsdato
    25-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-08-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.