Aarhus Universitet, Faculty of Health

Katrinebjergvej 89F, 8200 Aarhus N

Postgraduate kliniske lektorer til Videreuddannelsesregion Nord

Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU) på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger i samarbejde med Videreuddannelsesregion Nord en postgraduat klinisk lektor i plastikkirurgi pr. 1. oktober 2019 eller snarest muligt derefter. Stillingen er tidsbegrænset til 5 år.  

Som postgraduat klinisk lektor ved Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU) bliver du en del af et universitetspædagogisk center, der arbejder med forskning, udvikling og rådgivning inden for sundhedsvidenskabelig uddannelse. Centret består af en prægraduat og en postgraduat enhed, der understøtter henholdsvis sundhedsvidenskabelige uddannelser på Health, Aarhus Universitet og lægelig videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord. CESU beskæftiger ca. 15 medarbejdere i Aarhus og ca. 45 postgraduate kliniske lektorer fordelt i hele Videreuddannelsesregion Nord. Du kan læse mere om CESU her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver
Som postgraduat klinisk lektor i plastikkirurgi har du overordnet en rådgivende, koordinerende og udviklende funktion i forhold til at sikre og udvikle den kliniske videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord inden for plastikkirurgi. Dine opgaver fordeler sig mellem undervisning og formidling, ledelsesmæssige, rådgivende og administrative opgaver samt forskning og udvikling.
Dine opgaver består blandt andet af:

  • Aktivt indgå i drøftelser om lægelig videreuddannelse i relevante fora, bidrage til udvalgsarbejde under Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.
  • Koordinering af uddannelsesforløb.
  • Udvikle og understøtte uddannelsesgivere og uddannelseslæger.
  • Akademiske opgaver, herunder formidling, implementering og forskning.

Du kan læse mere om opgaverne her: http://cesu.au.dk/postgraduatekliniskelektorer/funktionsbeskrivelser/.

Du refererer til den ledende lektor for postgraduat lægelig kompetenceudvikling på CESU og til sekretariatschefen i Videreuddannelsesregion Nord.

Dine kompetencer
Du har en lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse samt yderligere undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer, eksempelvis en ph.d.-grad eller doktorgrad. Du har en ansættelse som speciallæge i Videreuddannelsesregion Nord og er lektorkvalificeret efter Aarhus Universitets retningslinjer. Du har erfaring med ledelse og administration af lægelig videreuddannelse, eventuelt som uddannelseskoordinerende overlæge, uddannelsesansvarlig overlæge, uddannelseskoordinerende yngre læge, inspektor eller lignende. Samtidig har du erfaring med udvikling af kurser, for eksempel som kursusleder, udvikling af workshop eller underviser.

Enten har du allerede eller også får du mulighed for at i løbet af de første år at erhverve dig formel uddannelse inden for medicinsk pædagogik og ledelse af medicinsk uddannelse svarende til 10 ECTS point.

Som person skaber du fremdrift og besidder gode kommunikationsevner. Du evner at agere i det politiske/administrative system og kan afbalancere mange forskellige hensyn. Du vil tage medansvar for udvikling af uddannelser på højeste internationale niveau og at vi fastholder et godt arbejdsmiljø.
For at kunne blive bedømt kvalificeret som klinisk lektor, skal du opfylde disse faglige kriterier.
 
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lektor Bente Malling, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, Aarhus Universitet, tlf.: +45 30922311 eller sekretariatschef  Mads Skipper, Videreuddannelsessekretariatet, Videreuddannelsesregion Nord, tlf.: +45 61463137.

Ansættelse
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Cirkulære om aftale om kliniske lektorer ved universiteter.

Den postgraduate kliniske lektor aflønnes med et honorar på kr. 47.600 årligt i 31.03.2012-niveau svarende til kr. 51.614,76 årligt i aktuelt niveau.
Der skal gøres opmærksom på, at man maksimalt kan beklæde to lektorater af ovenstående omfang ved Aarhus Universitet.

Den afdeling/praksis, hvor lektoren er ansat, vil blive kompenseret for lektorens reducerede deltagelse i afdelingens arbejde i et omfang svarende til antallet af hoveduddannelsesstillinger, der årligt opslås i specialet i Videreuddannelsesregion Nord. For lektorer, der ikke er ansat på en hospitalsafdeling, kan der ske udbetaling af kompensation til egen klinik/praksis.

Ansættelse vil evt. kunne finde sted som ekstern lektor, hvor kun undervisningsmæssige kvalifikationer vægtes.

Ansættelsesproceduren er yderligere beskrevet i ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:


Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Bedømmelsesudvalget kan beslutte at efterspørge ikke indsendt materiale i bedømmelsen. I så fald kontakter vi dig, og du vil være forpligtet til at indsende materiale, medmindre din ansøgning trækkes tilbage.

Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Videreuddannelsesregion Nord
  • Kontaktperson
    Pia Stokholm
  • Adresse
    Katrinebjergvej 89F, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Klinisk lektor
  • Speciale
    Plastikkirurgi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Quick-nr.
    368968
  • Indrykningsdato
    26-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    04-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Videreuddannelsesregion Nord
  • Adresse
    Katrinebjergvej 89F, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Pia Stokholm
  • Stillingstype
    Klinisk lektor
  • Speciale
    Plastikkirurgi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Quick-nr.
    368968
  • Indrykningsdato
    26-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    04-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.