Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse

Specialeansvarlig Overlæge, Akutafdelingen i Slagelse

Vi er blevet opnormeret og har igangsat arbejdet og udviklingen mod en entydig akutprofil. Vi søger derfor en specialeansvarlig overlæge, som ønsker at gå forrest i udviklingen af dette fagområde.

Bliver du grebet af at arbejde med hurtig diagnostisk udredning og stabilisering af den akut syge patient? Vil du arbejde i et team-orienteret tværfagligt, dynamisk og fagprofessionelt miljø, hvor kollegaer hjælper hinanden til at sikre patienten det bedste forløb? Så er du den specialansvarlige overlæge, som vi lige står og mangler.

En afdeling i udvikling

Akutafdelingen i Slagelse er en topmoderne og innovativ afdeling med engagerede medarbejdere, der er med helt fremme i udviklingen af akutafdelinger i Danmark.

Vi er den største akutafdeling i Region Sjælland, og har mere end 75.000 kontakter årligt. Vi er ca. 250 ansatte, og har lige nu 45 akutte sengepladser. Vi udvider vores bagvagtslag og søger en specialeansvarlig overlæger, der har et indgående kendskab til specialet akutmedicin, og som vil indgå i samarbejdet med resten af akutafdelingen og Slagelse sygehus om at udvikle de bedst mulige patientforløb for den akutte patient.

Vi er i 2019 startet på tilblivelse af en akutprofil for speciallæger i akutafdelingen. Vores kerneopgave vil fremover være orienteret mod triagering, initiering og visitering af de akutte -og de kritisk syge patienter.

Du har derfor en unik chance for ikke alene at være med i tilblivelse af den nye akutte profil men også være en nøglefigur i dette.

Akutafdelingen har egne læger i tilstedeværelses-bagvagt 24/7/365, og ud over vurdering og stabilisering af de indlagte patienter, har vi også ansvaret for vores egen skadestue. Eventuelle manglende skadestuekompetencer vil vi oplære dig i, før du går i vagt, ligesom manglende viden inden for dele af det akutmedicinske fagområde kan styrkes individuelt efter nærmere aftale. Det faglige niveau lægges af den specialeansvarlige overlæge for skadestueområdet.

 

Vores forventninger til dig, som specialeansvarlig overlæge

Vi passer godt på hinanden i Akutafdelingen og arbejder hver dag på at sikre den bedst mulige behandling af den akutte patient. Vi ved, at vi er bedst, når tværfagligheden er central. Derfor forventer vi, at du ønsker at være en del af fagligheden og en del af et større fællesskab.

Vi forventer, at du skal kunne tage beslutninger om det faglige niveau, og at du vil indgå i tæt samarbejde med den specialansvarlige sygeplejerske.

Vi forventer, at du hele tiden søger at udvikle akutmedicin specialet, og er er med til at få det til at ske i praksis.

Vi forventer, at du kan lide at arbejde i den lærende organisation, så vi kan lære af vores fejl og blive bedre på det akutte område.

Vi forventer, at du kan stå fast på beslutninger, men alligevel indgå i samarbejdet med andre.

Vi forventer, at du har faglig ildhu, er faglig stærk og har erfaringen til selvstændigt at kunne varetage den akutte patientbehandling og erfaring med at supervisere yngre læger og medicinstuderende.

Vi forventer at du har et akut-orienteret mindset, og kontinuert søger at styrke din faglighed på området – akut medicin.

De generelle funktioner for bagvagtfunktion i akutafdelingen

Overblik i forhold til patienter, der er på vej ind til afdelingen og   foretage en relevant initial vurdering/triagering, samt visitering

Modtage og foretage den primære akut-vurdering af patienten

Iværksatte relevante undersøgelser, samt initiale (stabiliserende) behandling

Sikre at alle nødvendige tiltag iværksættes for at stabilisere den akut dårlige patient

Sikre at alle nødvendige faggrupper/specialer er tilstede eller tilkaldes afhængigt af behov (henvisnings / arbejdsdiagnose)

Være Beredskabsleder, såfremt en beredskabssituation opstår eller bliver meldt (regionalt Beredskabslederkursus)

Håndtere Crowding i akutafdelingen efter gældende retningslinje

Tage den svære samtale og facilitere en debriefing (eller defusing)

Gode pendlermuligheder

Med gode togforbindelser til Slagelse station og derefter blot syv minutters gang, befinder du dig i de nye og moderne rammer i Akutafdelingen på Slagelse Sygehus. Der er også gode pendlermuligheder med bil, hvor der kun skal bruges 1 times kørsel fra København til Slagelse Sygehus, eller en ½ times kørsel fra Odense og parkering er ikke en udfordring.

Ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgningsfrist søndag den 7. juli 2019 kl. 16.00

Forventet ansættelsessamtaler den 9. juli efter kl. 14.00

Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, efter aftale med forhandlingsberettiget organisation.

Du bedes motivere din ansøgning og deri forholde dig til de syv lægeroller/kompetenceområder.

Hør mere om os

Hvis du ønsker at høre mere om os eller ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Konst. Ledende overlæge Dan Volder dbv@regionsjaelland.dk eller på mobil 93 55 78 37

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

 

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Dan Volder
  • Adresse
    Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Overlæge, Specialeansvarlig overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    006696
  • Quick-nr.
    368970
  • Indrykningsdato
    26-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    07-07-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Dan Volder
  • Stillingstype
    Overlæge & Specialeansvarlig overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    006696
  • Quick-nr.
    368970
  • Indrykningsdato
    26-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    07-07-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.