Ledende overlæge til Medicinsk Afdeling, Regionshospital Nordjylland
Har du både gennemslagskraft og gode samarbejdsevner? Så kan det være dig, vi har brug for som ledende overlæge for Medicinsk Afdeling på Regionshospital Nordjylland.Du kan se dig selv gå forrest i arbejdet med at skabe retning og resultater for Regionshospital Nordjyllands Medicinske Afdeling. Du kan skabe grundlag for høj kvalitet og dynamisk udvikling. Du har lyst til ledelse og kan motivere, engagere og inddrage afdelingens mange fagligt velfunderede medarbejdere og sikre, at vi kollektivt arbejder mod samme mål. Og du kan styre driften med sikker hånd.
Har du dertil en synlig og udadvendt ledelsesstil, gennemslagskraft og formår via dialog at skabe lydhørhed og opbakning til dine beslutninger, kan vi på Regionshospital Nordjylland give dig de bedste rammer for at udfolde dine ambitioner og udvikle dig som leder på højt niveau.
Vi er et veldrevet hospital med en flad ledelsesstruktur, så vejen fra ide til handling er kort. Hospitalet har fire matrikler og optageområdet dækker ca. 200.000 indbyggere.
Medicinsk Afdeling
På Medicinsk Afdeling skal du sammen med den øvrige afdelingsledelse stå i spidsen for tre sengeafsnit med i alt 60 senge og 5.300 indlæggelser årligt. Udover dig som ledende overlæge består afdelingsledelsen på Medicinsk Afdeling af tre afsnitsledende sygeplejersker samt den ledende lægesekretær. Se i øvrigt funktionsbeskrivelsen.
Lægestaben består ud over den ledende overlæge af 20 overlæger, 10 afdelingslæger og i gennemsnit 20 lægelig uddannelsessøgende.
Hospitalet vægter et godt uddannelses- og arbejdsmiljø højt. Som ledende overlæge for Medicinsk Afdeling forener du rammerne og retningen for de medicinske specialer med faglig og personlig udvikling i medarbejdergrupperne. Du ved, at personalets trivsel er afgørende for, at vi kan yde det bedste til patienterne.
Rekruttering, fastholdelse og uddannelse af læger har særlig høj prioritet. Medicinsk Afdeling har med succes udviklet og udbygget den indsats de senere år, og du skal sikre fortsat fokus på disse opgaver.
Den ledende overlæge er sammen med de specialeansvarlige overlæger samt den øvrige afdelingsledelse ansvarlig for kvaliteten af behandlingen indenfor de lægefaglige specialer i Medicinsk Afdeling. Afdelingen består af følgende specialer med hver sin specialeansvarlig overlæge:
- Lungemedicinsk afsnit
- Afsnit for Medicinsk Mave- og Tarmsygdomme
- Afsnit for Hormon- og Stofskiftesygdom
- Gigt- og Rygmedicinsk Afsnit
- Ældremedicinsk afsnit, herunder Palliativt Afsnit
- Diagnostisk Center/Daghospital
- Fælles Drifts- og uddannelsesenhed for Yngre Læger
Sammenhæng, kvalitet og effektivitet
Vi ser gerne, at du har mod og kompetencer til at gå nye veje, hvad angår samspil på tværs af funktioner, forløb og faggrupper. Afdelingens mål er effektive og sammenhængende patientforløb på tværs af enheder og faggrupper. Med høj fagligt kvalitet og patienternes tilfredshed for øje.
På hospitalet arbejder vi kontinuerligt med optimering af hospitalsdriften. Som ledende medicinsk overlæge skal du sammen med afdelingens ledelsesteam have fokus på sikker drift, styring og prioritering af ressourcer og indsatser, kvalitetsmål og budgetrammer. Du skal sammen med dine kolleger i afdelingsledelsen være garant for effektiv drift. Udvikling og innovation må ikke blive barrierer for overholdelse af udredningsret og behandlingsgaranti, kvalitetsmål, en høj produktivitet og sund økonomi. Eller omvendt.
Nysgerrig?
Genkender du dig selv i ovenstående, så lad os høre fra dig.
Du er meget velkommen til at kontakte lægefaglig direktør Thomas Larsen, tlf. 61 15 66 40 eller på mail t.larsen@rn.dk
Der kan rekvireres en funktionsbeskrivelse på mail: ejhe@rn.dk
Samtaler forventes afholdt i uge 36
Løn- og ansættelsesvilkår: Overenskomstansat i henhold til aftale vedr. lægelige chefer.
Om Regionshospital Nordjylland
Regionshospital Nordjylland er et velfungerende regionshospital med akutfunktion. Hospitalet er fordelt på fire matrikler i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev og Skagen, budgettet lyder på 1,130 mia. kr., og der er 1800 årsværk. Vil du vide mere om hospitalet, så findes mange oplysninger på www.rhnordjylland.rn.dk
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospital Nordjylland - Adresse
Bispensgade 37, 9800 Hjørring -
Kontaktperson
Thomas Larsen - Stillingstype
Leder - Speciale
Intern Medicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2019 - Regionens jobnr.
6044 - Quick-nr.
369070 - Indrykningsdato
27-06-2019 -
Ansøgningsfrist
22-08-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×