Bioanalytiker til Bornholms Hospital
Bioanalytiker (eller andet sundhedsfagligt personale) til en fuldtids stilling i Laboratoriet, Diagnostisk Enhed på Bornholms Hospital.
Laboratoriet (Prøvetagning) søger bioanalytiker til en stilling på 37 timer pr. 1. oktober 2019 eller snarest muligt. Der er tale om en vagtbærende stilling.
Om os
Bornholms Hospital er en del af Region Hovedstadens hospitalsvæsen. Laboratoriet (Prøvetagning) er en del af Diagnostisk Enhed sammen med Afdeling for Røntgen og Skanning. Der er etableret samarbejde med flere af regionens hospitaler fx blodbankssamarbejde med Rigshospitalet og mikrobiologisk samarbejde med Hvidovre Hospital.
Laboratoriet (Prøvetagning) betjener dels sygehusets afdelinger og dels de praktiserende læger på Bornholm. Der udføres ca. 1.2 mio. analyser årligt, som stort set er ligeligt fordelt mellem hospitalet og almen praksis.
Om dig
Vi søger en bioanalytiker som er initiativrig og fagligt engageret. Du skal have gode samarbejdsevner og være fleksibel med humoristisk sans.
Dine arbejdsopgaver
Jobbet indebærer følgende overordnede opgaver:
- blodprøvetagning på indlagte og ambulante patienter også børn, samt blodprøvetagning på plejehjem i Rønne
- EKG-optagelse
- analysering af prøver på automatisk analyseudstyr
- modtagelse og analysering af prøver fra praktiserende læger og speciallæger
- deltagelse i vagtordning
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med et godt tværfagligt samarbejde. Du vil få en grundig introduktion til afsnittet med oplæring og supervision af erfaren en kollega. Du vil blive en del af et dygtigt og engageret team med stort sammenhold og god humor med en synlig og støttende ledelse, der skaber åbenhed og dialog samt et godt fagligt og tværfagligt miljø. Jobbet indebærer gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Diagnostisk Enhed Curt Sten på telefon 38 67 16 10 eller mail: cste0022@regionh.dk.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner og Danske Bioanalytikere.
Stillingen forventes besat pr. 1. oktober 2019 eller snarest derefter.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge. Der er tale om en vagtbærende stilling.
Ansættelsessted er Bornholms Hospital, Ullasvej 8, 3700 Rønne.
Hospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser samt dokumentation for relevant erfaring senest den 15. august 2019.
Der vil blive afholdt samtaler sidst i uge 34 og 35.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.
Læs om Bornholms Hospital på www.bornholmshospital.dk
Bornholm bliver ofte set som en ren ferieø. Men Bornholm er meget mere end det. Vi har et attraktivt samfund med overraskende natur, tiltrækkende nærvær, høj livskvalitet, berømte fødevarer og en behagelig lavere puls. Bornholm summer af liv, udfordringer og oplevelser. Foretrækker man afveksling, er storbyen lige rundt hjørnet – 30 minutter med fly.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at følge linket og læse ”Flyt til Bornholm” http://flyttilbornholm.dk/hvorfor/tilflytterkonsulenten.aspx
Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholminfo.dk
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bornholms Hospital - Adresse
Ullasvej 8, 3700 Rønne -
Kontaktperson
Curt Sten - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2019 - Regionens jobnr.
219188 - Quick-nr.
369241 - Indrykningsdato
02-07-2019 -
Ansøgningsfrist
15-08-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Bioanalytiker til Sektion for Molekylærgenetisk Diagnostik, Afdeling for Klinisk Biokemi, Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
BioanalytikerOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
24-04-2024 -
Bioanalytiker/Sygeplejerske til Billeddiagnostisk Afdeling, Klinisk Fysiologisk afsnit på Nordsjællands Hospital i Hillerød.
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
BioanalytikerOpslået
06-03-2024Ansøgningsfrist
10-04-2024 -
Vær med til at gøre en forskel - Bioanalytikere/andet sundhedsfagligt personale søges til Ambulatorium for blodprøvetagning, Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
BioanalytikerOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
24-04-2024 -
Bioanalytikerunderviser til Klinisk Biokemisk Afdeling
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
BioanalytikerOpslået
29-02-2024Ansøgningsfrist
21-04-2024 -
Klinisk underviser til Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Rigshospitalet, klinik Glostrup
Rigshospitalet, Glostrup | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
BioanalytikerOpslået
12-03-2024Ansøgningsfrist
19-04-2024