Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

Ergoterapeut til Psykiatrisk Center Nordsjælland, Hillerød

Ældrepsykiatrisk afsnit 2222 søger ergoterapeut
 

Vi er et team af dygtige, engagerede og søde medarbejdere, der søger en ny kollega, der har lyst og mod på et spændende job på et åbent ældrepsykiatrisk døgnafsnit, hvor vi arbejder med de meget komplekse problemstillinger, der følger med at have en psykisk sygdom - fortrinsvis depression - kombineret med aldersbetingede somatiske lidelser.

Vi har plads til 16 patienter over 70 år og indlæggelsestiden er gennemsnitligt 25 dage.

Vi er et dynamisk, velfungerende og innovativt afsnit, hvor du som ergoterapeut indgår i et tværfagligt samarbejde omkring den ældre psykiatriske patient og dennes pårørende. Ud over  plejepersonale, er der til afsnittet knyttet en ergoterapeut, en fysioterapeut, en socialrådgiver, en psykolog, en sekretær og læger.

Vi arbejder ud fra en recovery orienteret tilgang, og det ergoterapeutiske arbejde omfatter udredning, vurdering af funktionsniveau, individuelle- og gruppebehandlinger, hjemmebesøg/ dokumentation mv.

I samarbejde med patienten arbejdes der ud fra de kognitive principper, samt med aktiviteter der tilpasses den enkelte patient.

Forbedringsarbejdet er en forankret tilgang i vores arbejde. Vi arbejder således med Lean på ugentlige forbedringsmøder, aktuelt er vi i gang med at arbejde med en ny kvalitets- og forbedringsmodel, samt Safewards.

Du er fagligt velfunderet, engageret, selvstændig, ansvarsbevidst og har gode formidlingsevner. Du har en kreativ og løsningsorienteret tilgang, hvor aktivitetsperspektivet er i fokus. Du har lyst til at arbejde med ældre patienter, som udover det psykiatriske kan have somatiske problemstillinger. AMPS og MoCA/MMSE er en fordel, men ikke et nødvendigt krav.

Som nyansat tilbyder vi et individuelt introduktionsprogram og ergoterapeuter uden psykiatrisk erfaring tilmeldes kurset "Godt på vej i psykiatrien", samt tildeles en mentor.

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du ligesom vi, ønsker at gøre en forskel for den ældre psykiatriske patient.

Ansættelsesvilkår 

Stillingen er på 37 timer pr. uge, hvor det efter aftale kan blive aktuelt med aften- og weekendtimer. Stillingen er ledig fra den 1. september 2019 eller efter aftale.
 
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Ergoterapeutforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 
 
Ansøgningsprocedure 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Joan Søjberg Madsen på telefon 51 56 13 29 eller udviklingsergoterapeut Jytte Rotbøl på telefon 38 64 30 33 eller 29 99 78 64.

Du er også meget velkommen til et uforpligtende besøg i afsnittet efter aftale med Joan Søjberg Madsen.

Ansøgningsfristen er torsdag den 15. august 2019 kl. 12.00.  Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 20. august 2019 og tirsdag den 27. august 2019. 
 
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og relevante dokumenter sendes online via linket på siden.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Joan Søjberg Madsen
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    219216
  • Quick-nr.
    369317
  • Indrykningsdato
    02-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Joan Søjberg Madsen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    219216
  • Quick-nr.
    369317
  • Indrykningsdato
    02-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.