Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Bioanalytikere til ambulatorie-teamet, Klinisk Biokemisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

Er du (ny)uddannet bioanalytiker, er du venlig og imødekommende, og trives du i den patientnære relation? Så er du måske lige den rette til vores ambulatorieteam, hvor vi har flere ledige fuldtidsstillinger og et vikariat i Hillerød – alle til besættelse 1. august eller hurtigst muligt.

Om de ledige stillinger

Som bioanalytiker i Team Amb kommer du tæt på patienterne og får en vigtig rolle i forhold til at give patienterne en god oplevelse, når de skal have taget blodprøver og optaget EKG. Det er en dynamisk funktion, hvor du møder alle typer patienter på hospitalet i Hillerød – i KBA’s ambulatorium og på runder på de kliniske afdelinger. Desuden har du måske vagter i Sundhedshuset i Helsingør, og du deltager i dækningen af mobillab, hvor du kører ud til patienterne i deres eget hjem/plejehjem. Teamet står også for forsendelse af prøver og modtagelse af patienter i ambulatoriet.

Vagter kører efter et fast rul, men der er mulighed for at bytte, så arbejdslivet kan tilpasses dit fritids- og familieliv. I Team Amb har du weekendvagt ca. hver 4. weekend.

Om dig

Du er (ny)uddannet bioanalytiker med autorisation. Du er ambitiøs og ansvarsfuld og vil gerne være med til at præge din egen og afdelingens fremtid. Du er god til at samarbejde med dine kolleger fra Klinisk Biokemisk Afdeling – men du forstår også at samarbejde med andre faggrupper fx fra de kliniske afdelinger, hvor jeres fælles mål er et godt og sammenhængende patientforløb.

  • Du er kvalitetsbevidst og sætter en ære i at være med til at sikre, at blodprøverne bliver taget på rette tid og hurtigt bliver analyseret, så patienterne hurtigt kan få deres svar og få den rette behandling.
  • Du har flair for at netværke og bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø.
  • Du er åben og imødekommende, fuld af gå-på-mod og godt humør.

Om Klinisk Biokemisk Afdeling

Klinisk Biokemisk Afdeling er en af Region Hovedstadens største klinisk biokemiske afdelinger. Vi varetager biokemiske analyser for Region Hovedstaden i Planlægningsområde Nord, og vi har adresser både i Hillerød, Frederikssund og Helsingør. Vores kerneopgave er at levere hurtige analysesvar i rette kvalitet, på rette tid og rette patient. Vores fokus er derfor centreret om optimering af den daglige driftsopgave, så vi hele tiden medvirker til smidigere og hurtigere patientforløb.

Du kan læse mere om afdelingen på www.nordsjaellandshospital.dk/klinisk-biokemi.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er til besættelse pr. 1. august 2019 eller snarest derefter. Tjenesten er placeret i Hillerød med mulighed for vagter i Sundhedshuset. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte ledende bioanalytiker Bettina Friis Olsen, bettina.friis.olsen.01@regionh.dk (ferie i uge 30) / 23 74 69 39 eller afdelingsbioanalytiker Anette Holmelin Ambrosiusen, anette.ambrosiusen@regionh.dk (ferie i uge 29 og 30) / 48 29 71 90.

Ansøgningsfristen er søndag den 28. juli 2019, og vi forventer at afholde samtaler i uge 31+32.

Send din ansøgning, CV samt relevante dokumenter online via linket her på siden.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Anette Ambrosiusen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    219293
  • Quick-nr.
    369530
  • Indrykningsdato
    07-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    28-07-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Anette Ambrosiusen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    219293
  • Quick-nr.
    369530
  • Indrykningsdato
    07-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    28-07-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.