Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital søger en projektkoordinator, dataansvarlig samt køl- og frysansvarlig medarbejder

Har du lyst til en travl og spændende hverdag på et hospital i løbende vækst og udvikling? Så er du måske vores nye kollega, da vi i Klinisk Biokemisk Afdeling søger en projektkoordinator, dataansvarlig samt køl- og frysansvarlig medarbejder. Du vil indgå i en stabsfunktion og referere til afdelingsledelsen.   

Du kan være ingeniør, bioanalytiker eller have en anden relevant baggrund. Kendskab til klinisk biokemi, IT og projektstyring vil være en fordel.

Vi søger en medarbejder som kan varetage afdelingens forpligtigelser i forbindelse med eksterne kliniske projekter på hospitalets kliniske afdelinger. Vi ønsker at opbygge et miljø, der styrker funktioner omkring projekt/prøvehåndtering, som er udviklende og som ligeledes kan passe ind i en travl hverdag på en klinisk biokemisk afdeling. Vi forventer, at der tilknyttes en bioanalytiker, som skal stå for den praktiske udførelse af projektarbejdet.

Stillingen indeholder:

  • Opgaver i forbindelse med styring af projektprøver i relation til Regionens Bio og Genom bank (RBGB) i samarbejde med Centerfunktionen på Glostrup Hospital
  • Samarbejde med øvrige eksterne samarbejdspartnere
  • Projektstyring, planlægning og udvikling af projekter
  • Instruktion af tilknyttet bioanalytiker

Vi søger en medarbejder, som:

  • Har kendskab til IT, SQL-udtræk fra en Oracle database, databehandling i Excel Power Pivot, som kan trække data fra laboratorie-IT-systemet LABKA II, eller har kompetencer til at kunne sætte sig ind i denne opgave samt andre relevante opgaver relateret til IT og LABKA II.
  • Er i stand til at håndtere og styre projekter, f.eks. afdelingens store køl- og fryseopgave, som inkluderer overvågning af køleskabe og frysere ved hjælp af CTS- alarmsystem samt Vision Logningssystem, hvilket er et krav i forhold til overholdelse af afdelingens akkediteringskrav DANAK, ISO 15189. Ligeledes er overvågning af stinkskabe en tilknyttet opgave.
  • I samarbejde med afdelingens kvalitetskoordinator kan udarbejde relevante dokumenter i afdelingens dokumentstyringssystem D4.

Personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du er:

  • Kvalitetsbevidst, da Klinisk Biokemisk Afdeling er akkrediteret efter ISO 15189
  • Engageret og ansvarsbevidst
  • Udviklingsorienteret i forhold til ovennævnte opgaver og nye lignende projekter
  • Samarbejdsvillig, både internt i afdelingen og i forhold til eksterne samarbejdspartnere

Om Klinisk Biokemisk Afdeling
Klinisk Biokemisk Afdeling er en spændende og travl afdeling, som yder døgnservice til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og udfører analysearbejde for praktiserende læger/ speciallæger, psykiatrien og flere private hospitaler. Vi afgiver cirka 10 millioner analysesvar årligt, og flytter primo januar 2020 ind i nye laboratorielokaler beliggende på Bispebjerg Hospital. Vi er således i gang med en meget spændende opgave med opbygning af et nyt, moderne laboratorium.

Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden www.bispebjerghospital.dk/kba

Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Jens Hannibal på tlf. 51 54 01 69 eller ledende bioanalytiker Helle Brunsgaard Larsen på tlf. 21 29 23 31.

Ansøgningsfristen er den 12. august 2019 kl. 12.00 med ansættelse pr. 1. oktober 2019 eller snarest derefter.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Maja Carlander
    maja.louise.svorin.carlander.01@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    219354
  • Quick-nr.
    369619
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2019


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Maja Carlander
    maja.louise.svorin.carlander.01@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    219354
  • Quick-nr.
    369619
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2019

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital søger en projektkoordinator, dataansvarlig samt køl- og frysansvarlig medarbejder "

×

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.