Social- og sundhedsassistent til Neurologi, Neurologisk Afsnit, Regionshospitalet Viborg
Et vikariat som social- og sundhedsassistent ved Hospitalsenhed Midt, Neurologi, Neurologisk Afsnit, Regionshospitalet Viborg, er ledige til besættelse pr. 1. september 2019 til og med 31. januar 2020. Vikariatet er på fuldtid = 37 timer pr. uge med dagvagter og aftenvagter samt weekendvagt hver 2. weekend.Om stillingerne
Har du lyst til en hverdag med både akut sygepleje og tværfaglige/tværsektorielle patientforløb?
Neurologisk Afsnit er en akutafdeling med et stort flow og kort indlæggelsestid på gennemsnitlig 4,7 dage.
Neurologisk Afsnit har 12 senge indenfor klassisk neurologi og 4 senge til neurorehabilitering af apopleksipatienter, der har medicinske problemstillinger.
Der er tilknyttet et udgående apopleksiteam til afsnittet. Teamet er et tværfagligt team bestående af læge, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter.
Afsnittet har et tæt samarbejde med de øvrige neurologiske afdelinger på tværs i regionen.
Neurologi er et område i rivende udvikling og der pågår flere spændende projekter i afsnittet, som sætter fokus på kvalitetsudvikling af patientforløbene og det tværfaglige samarbejde. Som eksempel kan nævnes projektet ”Demensvenlige sygehuse”. Det foregår i tæt samarbejde med akutafdelingen og National Videnscenter for Demens. Projektet løber i 2018-2019 og der vil i perioden arbejdes på innovative tiltage indenfor området. Det vil derfor være en fordel om du har stort kendskab og kompetencer indenfor demensområdet.
Du kommer til et afsnit, hvor der, er et tæt tværfagligt samarbejde med terapeuter, logopæd, læger og plejepersonale. For at højne det Gode patientforløb og den tværfaglige kvalitet har vi fokus på ”Relationel Koordinering”.
Vi arbejder med patientinddragelse og tilstræber at det er en naturlig del af en travl struktureret hverdag. Fokus er på patientens behov og på tilrettelæggelse af hensigtsmæssige patientforløb. Vi har altid kvalitet og kontinuitet i fokus.
Erfaring fra Neurologi er en forudsætning for ansættelse.
Vi kan tilbyde dig:
- En grundig oplæring i specialet
- Et spændende fagligt miljø med engagerede kolleger
- Muligheden for indflydelse på afdelingens udvikling
- Et godt arbejdsmiljø med en positiv omgangstone
- En struktureret og målrettet tilgang til sygeplejen
- Stort engagement og ansvarlighed
- Evner og lyst til faglig og personlig udvikling
- Stor fleksibilitet og samtidig er stabil
- Smittende humør
Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.
Om afdelingen
Neurologi består af to centre. Center for Klassisk Neurologi og Vestdansk Center for Rygmarvsskade.
Neurologi i Viborg har regionsfunktion indenfor de fleste neurologiske sygdomme. Afdelingen varetager undersøgelser, diagnostik, behandling, pleje, neurorehabilitering og opfølgende kontrol af patienter med neurologiske lidelse fra Hospitalsenhed Midt’s optageområde på ca. 250.000 indbyggere. Afdelingen er udpeget til at være center for klassisk neurologi med hovedvægt på de klassiske neurologiske sygdomme.
Vestdansk Center for Rygmarvsskade har højt specialiseret funktion i Vestdanmark med rehabilitering af patienter med rygmarvsskade.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Regionshospitalet Lemvig og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt.
De fem regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Neurologi.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Louise Lindenmayer, tlf. 2180 2361.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest søndag den 21. juli 2019.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 22. juli 2019.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg - Adresse
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Louise Lindenmayer - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2019 - Regionens jobnr.
18189 - Quick-nr.
369625 - Indrykningsdato
10-07-2019 -
Ansøgningsfrist
21-07-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×