Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Social- og sundhedsassistent til vikariat året ud på Kardiologisk Sengeafsnit B75, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Vi søger en social- og sundhedsassistent i et vikariat året ud, med arbejdstid på 37/ 32 timer pr. uge med vagt hver 2. weekend til en start. Vi arbejder intenst på, at arbejdet i weekenderne kan være hver 3. weekend for dem som måtte ønske dette.

Du får indflydelse på din vagtplan, og der er stor fleksibilitet i forhold til at få arbejdsliv og privatliv til at gå op.

Vi har en spændende hverdag sammen med patienter med kardiologiske sygdomme. Vi er højt specialiseret inden for vores felt og har regionsfunktion.

På afsnit B75 modtages og behandles patienter med alle former for arytmier, patienter med hjertesvigt og patienter i terminale forløb på grund af deres hjertesygdom.

Vi har regionsfunktion i implantation af ICD- og pacemakerenheder, og vi modtager patienter på alle tider af døgnet. Vi modtager og behandler patienter til ablation af alle supraventrikulære arytmier og varetager forundersøgelser og ambulant opfølgning til denne gruppe. Vi har således både akutte, elektive og terminale patientforløb. Vi har 24 sengepladser med telemetriovervågning.

Du vil som social- og sundhedsassistent på B75 samarbejde tæt med sygeplejerskerne og få medansvar for, at yde den bedst mulige grundlæggende og specifikke sygepleje til hjertepatienter og deres pårørende. Du bliver en del af en lærerig hverdag, hvor en fokuseret professionel tilgang bindes sammen af et rigtig godt kollegialt og tværfagligt arbejdsfællesskab, som vi værner om.

På B75 arbejder vi aktivt med kvalitets- og forbedringsarbejdet, hvor mange små og store idéer blomstrer. Vi ved, at nye medarbejdere er en kvalitet i denne sammenhæng, fordi nysgerrighed, undren og spørgsmål til vanlig praksis kan danne basis for relevante faglige debatter og skabe nye rutiner. Hos os er det helt naturligt, at alle medarbejdere deltager aktivt inden for det område man netop brænder for. Det betyder i praksis, at vi løfter i flok og at der rent faktisk er fokus på de områder, som vi anser som betydningsfulde.

Som nyansat på B75 gennemgår man et oplæringsprogram. Vi tilbyder løbende undervisning i afsnittet mono- og tværfagligt.

Vi drager alle omsorg for udviklingen ved at være medansvarlige for arbejdsmiljøet. Det kan og skal ikke kun være få personers opgave. Har du kardiologisk erfaring er det en fordel, ellers lærer vi dig op.

Er du blevet nysgerrig, så kontakt gerne Jacob Clausen, afdelingssygeplejerske på telefon: 47 32 21 34.
Du kan også komme forbi til en kop kaffe.

Vi glæder os til at høre fra dig og ser meget frem til samarbejdet.

Frist for ansøgning d. 7. august 2019

Samtaler afholdes d. 13. august 2019

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Jacob Clausen
    47322134
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    006854
  • Quick-nr.
    369727
  • Ansøgningsfrist
    07-08-2019


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Jacob Clausen
    47322134
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    006854
  • Quick-nr.
    369727
  • Ansøgningsfrist
    07-08-2019

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Social- og sundhedsassistent til vikariat året ud på Kardiologisk Sengeafsnit B75, Sjællands Universitetshospital, Roskilde"

×

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.