Region Midtjylland

RET Retspsykiatrisk Sengeafsnit 2

Tyge Søndergaards Vej 26 Indgang L, 8200 Aarhus N

Retspsykiatrisk Sengeafsnit R2 søger sygeplejerske/SOSU-assistent/socialpædagog

Retspsykiatrisk Sengeafsnit R2 ønsker en medarbejder, der kan medvirke til at varetage samt udvikle behandlingen af en patientgruppe med komplekse problemstillinger.

Stillingen er på 37 timer ugentligt i blandede vagter. Der skal påregnes tjeneste hver anden weekend.

Stillingen ønskes besat fra d. 01.10.2019, men gerne før.

Retspsykiatrisk Sengeafsnit R2
Sengeafsnit R2 varetager en specialiseret, intensiv behandling til patienter med dom til behandling og/eller dom til anbringelse. Afsnittet varetager længerevarende behandling, rehabilitering og udslusning af retspsykiatriske patienter. Afsnittet har plads til 16 patienter. Patienternes psykiatriske diagnose er ofte kombineret med et komplekst misbrug.

I november 2018 flyttede vi i nybyggede faciliteter på Aarhus Universitetshospital med bl.a. fælles træningssal, boldbane, værksteder, musikrum mm.

Sygeplejen er baseret på styrkelsen af Jeg-funktionen, og der lægges vægt på en støttende tilgang til patienten. Medicinsk behandling, udvikling af relation samt særlig fokus på de miljøterapeutiske principper som de bærende elementer i behandlingsarbejdet.

Et aktuelt indsatsområde i psykiatrien er ”Nedbringelse af tvang”. I R2 er vi optaget af, hvilke holdningsmæssige og konkrete tiltag vi kan gøre herom. Endvidere er vi fokuseret på inddragelse af patienten i egen behandling.

Vi ønsker, at patienter i R2 så vidt muligt har en aktiv hverdag og med mulighed for indflydelse på de forskellige behandlingstiltag og aktiviteter.
Vi ønsker, at hverdagen opleves som tryg og sikker for både patienter og medarbejdere. Vi arbejder med risikovurderingsredskaber, som kan medvirke til, at dagligdagen i afsnittet forløber så forudsigeligt og roligt som muligt.


Opgaver og ansvar
  • at være synlig og deltage i den daglige behandling af patienterne, herunder aktivt at deltage i de miljøterapeutiske tiltag og de praktiske opgaver forbundet hermed.
  • tage initiativ til aktiviteter såsom sport, spil, gåture, madlavning og musik (disse er en naturlig del af hverdagen og patienternes behandling)
  • være opsøgende i kontakten til patienterne samt meget bevidst anvende aktiviteter og samvær i behandlingen
  • at holde sig fagligt opdateret i forhold til behandling, diagnostik og sygepleje.
  • at have medansvar for udfærdigelse af handlingsplaner/principper med respekt for tværfagligheden
  • at dokumentere, justere og evaluere indsatsen
  • at deltage i konfliktsituationer og herunder gensidig hjælp til naboafsnittene vedr. f.eks. alarmløb.

Kvalifikationer, kompetencer og erfaring:
Vi forventer, at du:
  • har relevant uddannelse
  • har gode samarbejdsevner og kan kommunikere tydeligt
  • at du evner at indgå i tværfagligt samarbejde med udgangspunkt i egen faglighed
  • har erfaring med patientgruppen og miljøterapi
  • gerne har retspsykiatrisk erfaring
  • er loyal overfor beslutninger taget i teamet og bidrager til en dynamisk, konstruktiv og positiv kultur i afsnittet
  • kan sætte grænser og håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde
  • er fysisk samt psykisk robust
  • kan forholde dig professionelt til såvel de retslige som de sikkerhedsmæssige aspekter som retspsykiatrien fordrer, herunder evner at reflektere over egne handlinger
  • er fleksibel og åben for forandringer og evt. nye arbejdsopgaver
  • naturligt bruger regionens værdigrundlag i den daglige pleje og behandling

Vi tilbyder:
  • individuel introduktion og mentorordning.
  • et personligt og fagligt udfordrende arbejde
  • gode kolleger med lyst til samarbejde og udvikling
  • overenskomstmæssig løn efter principperne om Ny Løn
  • kompetenceudvikling bl.a. via undervisning i afsnittet, kurser og MUS
  • fast supervision

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Dorte Salomonsson på telefon 9116 8848 (direkte).


Ansøgningsfrist er mandag d. 19.08.2019.

Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 34.




Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Dorte Møller Salomonsson
  • Adresse
    Tyge Søndergaards Vej 26 Indgang L, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    18221
  • Quick-nr.
    369739
  • Indrykningsdato
    12-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Tyge Søndergaards Vej 26 Indgang L, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Dorte Møller Salomonsson
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    18221
  • Quick-nr.
    369739
  • Indrykningsdato
    12-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.