Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Introduktionsreservelæge ved Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Vil du være med til at skabe det diagnostiske grundlag for mange kliniske beslutninger hos den inficerede patient? Vil du gerne være en del af løsningen for problemerne med øget antibiotikaresistens og sygehuserhvervede infektioner? Så er specialet Klinisk Mikrobiologi måske lige noget for dig.

Vi tilbyder en et-årig stilling som reservelæge i klassificeret introduktionsstilling (5501-077-63-i-01) til specialet Klinisk Mikrobiologi. Stillingen er vagtfri og er ledig til besættelse pr. 15. september 2019 eller efter aftale.

Du vil, i et intensivt forløb under supervision med afdelingens speciallæger, blive indført i alle arbejdsområder inden for specialet Klinisk Mikrobiologi. Den uddannelsessøgende vil under sin ansættelse opnå en grundlæggende praktisk og teoretisk kunnen om laboratoriedrift, rådgivning i forbindelse med udredning og behandling af infektioner samt infektionshygiejnisk rådgivning. Der foreligger et uddannelsesprogram til introduktionsstillingen.

Specialet er organisatorisk placeret i Klinisk Diagnostisk Afdeling (KDA) og beliggende i Esbjerg. Klinisk Diagnostisk Afdeling består af laboratoriespecialerne Klinisk Biokemi og Immunologi, Klinisk Patologisk Anatomi, Klinisk Mikrobiologi og Infektionshygiejne. Afdelingen betjener Region Syddanmarks sygehuse og primær sektor.

Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Zhijun Song på telefon 7918 2444, mail Zhijun.Song@rsyd.dk, eller specialeansvarlig overlæge John Eugenio Coia på telefon 7918 2537, mail John.Eugenio.Coia@rsyd.dk.

Ansøgningsfrist er den 12. august 2019. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i samme uge.

Er Sydvestjysk Sygehus noget for dig? 
Sydvestjysk Sygehus er et veldrevet akutsygehus med høj faglighed, som behandler patienter indenfor næsten alle specialer. Sydvestjysk Sygehus flytter ind i den nye sengebygning i perioden november 2019 til marts 2020. Den nye sengebygning indeholder 158 enestuer og er med til at understøtte et dynamisk og fleksibelt sygehus, der matcher patienterne og personalets fremtidige krav og forventninger. En anden meget skelsættende begivenhed for Sydvestjysk Sygehus, er etablering af lægeskolen. Det bringer sygehuset i selskab med kun 4 andre sygehuse i landet, og giver os en helt særlig rolle. Sygehusets ambition er at skabe Danmarks bedste lægeskole i et samarbejde med Syddansk Universitet og lokale sundhedsaktører.

På Sydvestjysk Sygehus tænker vi i det hele menneske. Så som vores nye reservelæge vil du opleve, at vi både har fokus på dig og din faglige karriere, men også på, hvad der gør det interessant for dig, at bo i Danmarks 5. største by, Esbjerg. Se mere om karrieremuligheder og tilflytterservice på www.energimetropol.dk 

 

Det er muligt at læse mere om Sydvestjysk Sygehus på www.sundhed.dk

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus
  • Kontaktperson
    Zhijun Song
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    5501-077-63-i-01
  • Speciale
    Klinisk mikrobiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-09-2019
  • Regionens jobnr.
    208164
  • Quick-nr.
    369772
  • Indrykningsdato
    15-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Zhijun Song
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    5501-077-63-i-01
  • Speciale
    Klinisk mikrobiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-09-2019
  • Regionens jobnr.
    208164
  • Quick-nr.
    369772
  • Indrykningsdato
    15-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.