Lægesekretær med Professorsekretærfunktion søges til Plastikkirurgisk Klinik:
Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling søger en ny sekretærkollega pr. 1. oktober 2019 eller snarest derefter.
Er du uddannet lægesekretær, smilende, engageret og har lyst til nye udfordringer, så er du måske vores kommende kollega.
Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet er en stor spændende klinik. Vi arbejder dagligt med et stort speciale, hvor man får mange faglige udfordringer og stor variation i hverdagen.
Klinikken består af et ambulatorie, to sengeafsnit, der er et stort patientvolumen. Vi er ca 100 ansatte. Sekretærgruppen består af 12 dygtige og engagerede sekretærer.
Stillingen indeholder en professorsekretærfunktion svarende til ca 18 timer pr uge, i de resterende timer indgår du i klinikkens sekretærgruppe, med primære arbejdsopgaver tilknyttet klinikkens ambulatorie.
Da vores nye professor nyligt er tiltrådt stillingen i klinikken, vil der være tale om en ny sekretærfunktion. Der er her spændende mulighed for at være med til at opbygge funktionen og have medindflydelse på opgaver mm. Dette naturligvis i samarbejde med den ledende lægesekretær og professor.
Vi værdsætter et arbejdsmiljø og arbejdsfællesskab, hvor der er plads til den enkelte. Vores værdier bygger på respekt, ansvarlighed og dynamik. Vi tilstræber, at alt samarbejde foregår i anerkendende dialog og med vidensdeling for øje.
Vi tilbyder:
- Et godt tværfagligt samarbejde, hvor du er en væsentlig medspiller, med patientforløbene som omdrejningspunkt.
- Nyoprettet funktion med mulighed for medindflydelse på organiseringen af din hverdag.
- Forskellige spændende typer af sekretæropgaver, inden for et bredt og komplekst speciale.
- En dynamisk og levende arbejdsplads.
- En samlet sekretærgruppe der sparrer, støtter og hjælper hinanden.
- En sekretærgruppe med et højt fagligt niveau.
Du har:
- Uddannelse som lægesekretær.
- Gerne erfaring fra lignende stilling, og erfaring med tæt patientkontakt.
- Gerne erfaring med Sundhedsplatformen.
- Et dybdegående kendskab til kræftpakker og kræftpakkeforløb.
- Lyst til at indgå i en teamstruktur og et samarbejde med flere forskellige faggrupper.
- Lyst til at arbejde i et hektisk miljø og er vant til at arbejde struktureret for derved at bevare overblikket.
- Glimt i øjet, og har fokus på det gode samarbejde.
- Gerne erfaring med at kommunikere på engelsk på et højt niveau.
Det siger sig selv, at du skal se tingene i det store billede, og det skal være naturligt for dig at tage medansvar for andre opgaver end dine egne. Vi løfter i flok, og gør det med et smil.
Se mere om klinikken på vores hjemmeside: www.plastikkirurgi-brandsaar.rh.dk
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at besøge klinikken, er du velkommen til at kontakte ledende Lægesekretær Sara Elisabeth Eilsø på telefon 35 45 86 26.
Stillinger i Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.
Løn og arbejdstid:
37 timer ugentligt. Løn efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist er fredag den 23. august 2019 kl. 12:00.
Vi forventer at afholde samtaler medio uge 35.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Sara Elisabeth Eilsoe - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2019 - Regionens jobnr.
219430 - Quick-nr.
369797 - Indrykningsdato
15-07-2019 -
Ansøgningsfrist
23-08-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Spændende stilling i Fodsektionen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital.
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
LægesekretærOpslået
18-03-2024Ansøgningsfrist
14-04-2024 -
Lægesekretær/sundhedsservicesekretær/SAK
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
LægesekretærOpslået
06-03-2024Ansøgningsfrist
01-04-2024 -
Vil du være den røde tråd i vores hvide verden?
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
LægesekretærOpslået
14-03-2024Ansøgningsfrist
03-04-2024 -
Vil du også gerne gå glad på arbejde? – Så skal du virkelig læse nedenstående, for
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
LægesekretærOpslået
14-03-2024Ansøgningsfrist
12-04-2024 -
Endnu en sekretær til toppen af Hillerød Hospital
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
LægesekretærOpslået
08-03-2024Ansøgningsfrist
02-04-2024