Region Sjælland

Region Sjælland

Ny Østergade 16, 4000 Roskilde

Operationssygeplejerske til spændende stilling i Anæstesiologisk Afdeling Operationsafsnittet Roskilde

Brænder du for operationssygeplejen, eller kunne du godt tænke dig, at prøve kræfter med den? Så kan det være dig, der skal være vores nye kollega? Vi søger 1-2 nye operationssygeplejersker til vores velfungerende afdeling, med nogle yderst engagerede kollegaer.

Vi prioriterer, at du bliver introduceret og individuelt oplært ud fra din faglighed inden for operationssygeplejen, hvor hverdagen kan være travl og hektisk. Vores ledere står altid klar til sparring, hvis der er behov for dette. Derudover er humor og fællesskab vigtige parametre for arbejdsglæden i afsnittet.

For de mere erfarne er faglig udvikling ikke glemt. Vi benytter vores ugentlige onsdagsmøder til faglig udvikling udover, at der også er mulighed for individuelle ønsker til kurser eller uddannelse.

Vi er så privilegerede, at vi har en velfungerende simulationsenhed i afdelingen, som planlægger simulationstræning både mono- og tværfagligt og hvor fokus kan være på sjældne tilstande i de tværfaglige speciale, hvilket er til stor glæde for medarbejderne i afdelingen.

Operations- og anæstesiafsnittet blev d. 1.1.19 lagt sammen til et afsnit og under en ledelse. Ledelsesteamet består af en afdelingssygeplejerske og en klinisk afdelingssygeplejerske for hvert speciale, samt to specialeansvarlige anæstesioverlæger. Der er ansat 31 operationssygeplejersker, 28 anæstesisygeplejersker, 4 anæstesikursister, 3 sosu-assistenter og 1 sekretær.

Anæstesi- og operationsafsnittet på SUH, Roskilde er renoveret med oprettelse af højteknologiske operationsstuer, indførelse af robotassisteret kirurgi og 3D laparoskopi. Operationsafsnittet har ca. 9000 indgreb foretaget af Urologisk, Gynækologisk-Obstetrisk og Plastikkirurgisk specialer. Der er en høj andel af kirurgi for maligne lidelser inden for alle specialerne. Robotassisterede indgreb foretages af det urologiske speciale.

Så hvad kan vi tilbyde dig:

Der er mange områder du kan være med til at få indflydelse på. Der er mulighed for at byde ind på specielle arbejdsopgaver/ansvarsområder inden for afsnittets mange nye og allerede tilstedeværende arbejdsområder f.eks.

  • Sundhedsplatformen superbrugergruppe

  • Kvalitets- og patientsikkerhedsarbejde

  • Vejleder for sygeplejestuderende

Da faglighed og udvikling vægtes højt, planlægges der kontortimer til specielle funktioner i vagtplanen.

Derudover kan vi tilbyde:     

  • Basisuddannelse i operationssygepleje, såfremt du ikke har erfaring fra operationssygeplejen. Foregår sammen med andre operationssygeplejersker fra hele Regionen

  • Dagvagter fra kl. 07.30 -15.30, samt vagtarbejde i tidsrummet fra kl. 15.30 - 23.00. Herefter rådighedsvagt fra vagtværelse fra kl. 23.00 - 07.30 med mulighed for at få sovet. I weekenden udgør vagterne 24 timer, hvoraf de første 8 timer er i dagvagt, herefter rådighedsvagt fra vagtværelse.

  • Mulighed for indflydelse på egen arbejdstid igennem rulleplaner

  • Mulighed for udviklings- og/eller kvalitets projekter i samarbejde med vores forskningsafsnit

  • Fokus på teamsamarbejde

  • En fast stilling med mulighed for at vælge 32 eller 37 timer

Operations- og anæstesiafsnittet på længere sigt:

På operationssiden er planen, at Roskilde tidligst i 2024 skal være et specialhospital med dagkirurgi og ambulant medicinsk behandling samt specialiserede funktioner inden for andre områder, som for eksempel simulation. Som medarbejder på Roskilde, vil der være mulighed for at flytte med funktionen til Køge og dermed være en del af en spændende fusion eller alternativt ønske at arbejde på specialhospitalet i Roskilde.

Hvad forventer vi af dig at:

  • Du dagligt vil gøre en forskel for vores mange patienter

  • Du er uddannet sygeplejerske, erfaring inden for operationssygeplejen er en fordel, dog ikke et krav.

  • Du vægter en høj faglighed og er ansvarsbevidst

  • Du bidrager til det gode arbejdsmiljø

  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner, og vægter teamsamarbejde højt

  • Du er fleksibel og møder glad på arbejde

Du er meget velkommen til at besøge os til en kop kaffe, snak og rundvisning, hvis du har lyst til det. Har du yderligere spørgsmål kan du ringe eller skrive til:

Klinisk afdelingssygeplejerske Connie Hentze, cahe@regionsjaelland.dk, 23 35 05 82 eller

Afdelingssygeplejerske Lotte Raun Frahm, lorf@regionsjaelland.dk, 47 32 50 42

Samtaler forventes afholde den 20-08- 2019.

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Lotte Frahm
  • Adresse
    Ny Østergade 16, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    006871
  • Quick-nr.
    369810
  • Indrykningsdato
    15-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Ny Østergade 16, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Lotte Frahm
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    006871
  • Quick-nr.
    369810
  • Indrykningsdato
    15-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.