Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Uddannelsesansvarlig overlæge i reumatologi, Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus

Uddannelsesansvarlig overlæge til reumatologisk afsnit

Du vil i denne stilling få mulighed for at sætte dine faglige kvalifikationer og kompetencer i videreudvikling inden for fagområdet i spil i en afdeling med velkvalificerede og engagerede medarbejdere.

Vi tilbyder:

  • Godt arbejdsmiljø med en god stemning

  • Motiverede og velkvalificerede medarbejdere, der indgår i et tæt samarbejde med den lægelige stab.

  • Dagligt ansvar for lægers videreuddannelse i Medicinsk Afdeling med særligt fokus på reumatologi.

  • Afdelingen deltager i undervisning af medicinstuderende og yngre læger, herunder hoveduddannelse i reumatologi.

  • Tilbud om tilknytning til sygehusets forskningsmiljø

 

Vi forventer at du:

  • Har vilje og evne til at samarbejde på tværs og til at finde løsninger i et tværfagligt regi.

  • Er kreativ og udviklingsorienteret

  • Har gode generelle evner til samarbejde og formidling

  • Har interesse for og erfaring med lægers videreuddannelse

  • Mestrer Sundhedsplatformen (Sundhedsplatformen) på et højt niveau og har erfaring med udvikling og undervisning i Sundhedsplatformen

  • Er dynamisk, engageret og visionær

  • Gennem dine faglige og personlige kvalifikationer skal du motivere medarbejdere, kolleger og samarbejdspartnere

  • Ved hjælp af klar kommunikation kan du fastholde et godt samarbejde på tværs af faggrupper og på tværs af sektorgrænser.
     

Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus

Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus varetager intern medicinske grenspecialer i geriatri, lungemedicin/allergologi, medicinsk gastroenterologi, endokrinologi, nefrologi, kardiologi og reumatologi. Afdelingen råder over 165 sengepladser samt en række specialespecifikke ambulatorier og dialyseafsnit.

 

Vi prioriterer en fælles arbejdsmæssig ”platform” i Medicinsk Fællesambulatorium, som sikrer at patienten på en og samme dag får mulighed for at møde læger fra forskellige subspecialer. Vi lægger vægt på sammenhængende patientforløb og anerkender et nødvendigt tværfagligt fokus med høj grad af samarbejde og tid til kollegial rådslagning som naturlige forudsætninger herfor.

 

Reumatologisk Afsnit

Det reumatologiske afsnit varetager på specialeniveau behandling af patienter med inflammatoriske led- og bindevævssygdomme samt patienter med osteoporose.

Du kommer til at varetage, på lige fod med afsnittets øvrige speciallæger, behandling af patienter med reumatiske sygdomme.

Der findes 6 ultralydsapparater i ambulatoriet.

Der er tilknyttet ambulatoriet 6 reumatologi sygeplejersker og 3 osteoporose sygeplejerske.

 

Speciallægestaben i reumatologi består af 1 specialeansvarlig overlæge, 3 overlæger, 3 afdelingslæger og 1-2 læger i hoveduddannelse i reumatologi. En professor i endokrinologi er også tilknyttet osteoporoseklinikken. Herudover er tilknyttet et antal reservelæger i andre hoveduddannelsesforløb samt introduktionsstillinger til det intern medicinske hovedområde.

 

Osteoporoseklinikken, som er tilknyttet reumatologisk ambulatorium, har modtaget sølvstatus fra International Osteoporosis Foundation (IOF) som det første i Danmark og det fjerde i norden.

 

Ud over ambulatorievirksomheden vil du på lige fod med de øvrige speciallæger i Medicinsk Afdeling deltage i de fælles vagt som pt. er med 22 læger på skift. Der vil endvidere kunne påregnes deltagelse i stuegangsfunktion på et af vore sengeafsnit med en hyppighed der udgør en uges tjeneste ca. hver 6. uge samt øvrige opgaver der omfatter tilsyn på diverse andre afdelinger på sygehuset, samt telefonisk rådgivning, både internt og eksternt.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftale for overenskomstansatte overlæger.

Ansættelsen indebærer deltagelse i den fælles medicinske vagt.

 

Der er til stillingen knyttet en stillings- og funktionsbeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Holbæk Sygehus.

 

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til specialeansvarlig overlæge Per Johansen på telefon   5948 4610 eller ledende overlæge Henrik Ancher Sørensen på telefon 5948 4501.

 

Holbæk Sygehus anvender en vurdering af de 7 kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.

Ansøgere bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til de 7 kompetencer.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Henrik Sørensen
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    006875
  • Quick-nr.
    369841
  • Indrykningsdato
    16-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    29-07-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Henrik Sørensen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    006875
  • Quick-nr.
    369841
  • Indrykningsdato
    16-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    29-07-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.