Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Bioanalytikere til kemi/immunkemi, Klinisk Biokemisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

Er du (ny)uddannet bioanalytiker, og har du lyst til at være med til at præge udviklingen af vores afdeling og profession i årene fremover? Vi søger dygtige bioanalytikere, der foruden rutinearbejdet har drive og kompetencer til at se muligheder og skabe nyt. Vi har ledige fuldtidsstillinger og vikariater i vores kemi/immunkemi-team. 

Om de ledige stillinger 

Klinisk Biokemisk Afdeling er organiseret i fem team: Team Kemi, Team Hæmatologi, Team Amb (ambulatorier), Team Akut (tæt samarbejde med Akutafdelingen) og Team Frederikssund. Hvert team har tilknyttet en afdelingsbioanalytiker. Der er ledige stillinger i Team Kemi.

Som bioanalytiker i Team Kemi er du knyttet til laboratoriet for koagulation, almen kemi, immunkemi, M-komponent, oligoklonale bånd og Kryptor. Vi har et stort automatiseret laboratoriesystem – herunder en udpakningsrobot (Gibosort), der udpakker og sorterer alle prøverne fra de praktiserende læger i Nord. 

Din dag starter typisk med prøvetagning på morgenrunden, hvor du tager blodprøver på patienter i de kliniske afdelinger. Når morgenens blodprøver er taget, går turen retur til laboratoriet, hvor du betjener afdelingens udstyr og laver dine analyser og øvrige kvalitetsopgaver. Du kommer også til at deltage i bemanding af ambulatorierne og blodprøvetagningsrunderne i huset 24-7.

Vagter kører efter et fast rul, men der er mulighed for at bytte, så arbejdslivet kan tilpasses dit fritids- og familieliv. 

Om dig

Du er (ny)uddannet bioanalytiker med autorisation.

Du er ansvarsfuld og ambitiøs, og du vil gerne være med til at præge din egen og afdelingens fremtid. Du er god til at samarbejde med dine kolleger fra Klinisk Biokemisk Afdeling – men du forstår også at samarbejde med andre faggrupper fx fra de kliniske afdelinger, hvor jeres fælles mål er et godt og sammenhængende patientforløb.

  • Du er kvalitetsbevidst og sætter en ære i at være med til at sikre, at blodprøverne bliver taget på rette tid og hurtigt bliver analyseret, så patienterne hurtigt kan få deres svar og få den rette behandling.
  • Du har flair for at netværke og bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø.
  • Du er åben og imødekommende, fuld af gå-på-mod og godt humør.

Om Klinisk Biokemisk Afdeling

Klinisk Biokemisk Afdeling er en af Region Hovedstadens største klinisk biokemiske afdelinger og varetager biokemiske analyser for Region Hovedstaden i Planlægningsområde Nord. Afdelingen udfører hurtiganalyser, blodprøvetagning og EKG-optagelser i Akutafdelingen, har ansvaret for blodprøve- og EKG-optagelse på ambulatorierne på Nordsjællands Hospital (i Hillerød og Frederikssund), på sengeafdelinger og i Sundhedshuset i Helsingør. Derudover kører vores bioanalytikere ud til patienter i eget hjem og på plejehjem. Desuden betjener Klinisk Biokemisk Afdeling praksissektoren med laboratorieanalyser i hele Nordsjælland. Samlet har vi ca. 988.000 patientkontakter, udfører ca. 11,5 mio. analyser om året og beskæftiger samlet ca. 135 medarbejdere.

Vores kerneopgave er at levere hurtige analysesvar på rette tid og rette patient. Vores fokus er konstant centreret om optimering af den daglige driftsopgave, så vi hele tiden medvirker til smidigere og hurtigere patientforløb.

Du kan læse mere om afdelingen på www.nordsjaellandshospital.dk/klinisk-biokemi.  

Ansættelsesvilkår  

Stillingerne er til besættelse pr. 1. september 2019 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure  

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte

afdelingsbioanalytiker i Team Kemi, Maria Sarfraz, vajiah.marjam.sarfraz.01@regionh.dk / 48 29 62 17 eller ledende bioanalytiker Bettina Friis Olsen, bettina.friis.olsen.01@regionh.dk / 23 74 69 39.

Ansøgningsfristen er fredag den 9. august 2019, og vi forventer at afholde samtaler i uge 33. Send din ansøgning, CV samt relevante dokumenter online via linket her på siden. Skriv gerne i din ansøgning, om du ønsker fastansættelse eller vikariat.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Vajiah Marjam Sarfraz
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    219464
  • Quick-nr.
    369902
  • Indrykningsdato
    07-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    09-08-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Vajiah Marjam Sarfraz
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    219464
  • Quick-nr.
    369902
  • Indrykningsdato
    07-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    09-08-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.