Region Nordjylland

Lungemedicinsk Afdeling

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Lægesekretær søges til Lungemedicinsk Dagafsnit

Har du lyst til at spille en central rolle i vores Dagafsnit og være med til at udvikle gode patientforløb af høj kvalitet – så er du måske vores nye kollega??

Vi kan tilbyde dig en attraktiv fuldtidsstilling pr. 1. oktober 2019 eller efter aftale som lægesekretær i Lungemedicinsk Dagafsnit, hvor vi primært arbejder med kræftforløb men også forløb med bl.a. kikkertundersøgelser uden kræftmistanke inkl. opfølgning.

Stillingen ønskes besat med en uddannet lægesekretær med fagligt engagement og stolthed, som har lyst til at deltage positivt i løsningen af mange spændende opgaver. Du vil blive en del af et sekretariat, som har fokus på kvalitet i opgaveløsningen samt et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt samt er imødekommende, fleksibel og initiativrig i din samarbejdsrelation med andre.

De primære arbejdsopgaver vil bestå af:
  • Visitering af henvisninger og indkaldelse af patienter.
  • Koordinering og planlægning af diverse udredningsforløb til forskellige undersøgelser.
  • Skrivning og registrering af journalnotater, procedurenotater, brevsvar mv. - primært for Dagafsnittet.
  • Telefonkontakt med patienter, pårørende og samarbejdspartnere.
Vi søger en lægesekretær, som:
  • Har en godkendt uddannelse som lægesekretær (ufravigeligt krav).
  • Kan arbejde selvstændigt og er i stand til at træffe beslutninger.
  • Er faglig dygtig og har en positiv indstilling til forandringer.
  • Er fleksibel og har gode samarbejdsevner.
  • Motiveres af udfordringer.
  • Har kendskab til AS400/PAS, Clinical Suite, Bookplan samt Mirsk.
Vi kan tilbyde:
  • Et selvstændigt og spændende job i en afdeling med en travl hverdag.
  • Et varieret og alsidigt arbejde, hvor det er sjældent, at dagene opleves ens. De forskellige funktioner i Dagafsnittet går på skift mellem sekretærerne, hvilket er med til at give en afvekslende arbejdsdag.
  • Gode kolleger og et godt tværfagligt samarbejde med lægerne i Dagafsnittet.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor humoren er i højsæde!
 
Om Lungemedicinsk Afdeling:
  • Lungemedicinsk Afdeling undersøger og behandler lungesygdomme på basisniveau såvel som højt specialiseret niveau. Der foretages undersøgelse og behandling af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), lungekræft, astma og andre allergiske lidelser, tuberkulose og lungebetændelse mv.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved forløbskoordinator/lægesekretær Lisbeth Gadegaard, tlf.: 97 66 48 03 eller ledende lægesekretær Rikke Krogager Leving, tlf.: 97 66 47 99, mobil 23 26 18 14.

Ansøgningsfrist er mandag den 19. august 2019.
Samtaler forventes afholdt torsdag den 22. august 2019.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Rikke Krogager Leving
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    6142
  • Quick-nr.
    369921
  • Indrykningsdato
    18-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Rikke Krogager Leving
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    6142
  • Quick-nr.
    369921
  • Indrykningsdato
    18-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.