Lindrende behandling/Palliationsenheden, Herlev og Gentofte Hospital søger speciallæge til afdelingslæge- eller overlægestilling pr. 01.01. 2020 eller snarest.
Lindrende Behandling
Vi er en lille enhed med store ambitioner – et specialiseret palliativt tilbud til patienter med livstruende sygdom og daglig lidelse uafhængig af diagnose.
Palliationen som medicinsk fagområde er under forandring. Udviklingen går i stigende grad i retning af tidlig palliation, ofte sideløbende med anden behandling, og lige adgang til specialiseret palliation uafhængigt af diagnose. Dette medfører, at vi på Lindrende behandling, Herlev og Gentofte Hospital er midt i et større udviklingsarbejde, hvor vi forsøger at styrke vores tværfaglighed og kvaliteten i mødet med patient og pårørende.
I Lindrende behandling arbejder vi tværfagligt, teambaseret og med udgangspunkt i patient- og pårørende involvering. Palliation er et fagområde, som har fokus på livskvalitetsforbedrende tiltag gennem at anskue symptomer ud fra 4 dimensioner: fysisk, psykologisk, social og eksistentiel/åndelig.
Vi har et lille sengeafsnit med 6 senge og en udefunktion med mulighed for hjemmebesøg fra hele eller dele af det tværfaglige team.
Lindrende behandling er i gang med at etablere tværfaglig- og patientnær forskning for at undersøge effekter af symptomlindrende behandling på forskellige palliative patientgrupper.
Til Lindrende behandling er tilknyttet en afsnitsledelse med en overlæge og en afdelingssygeplejerske og 6 faggrupper: læger, sygeplejersker, sekretærer, psykologer, socialrådgiver samt fysioterapeuter.
Ledelse
Enhedens daglige og faglige ledelse varetages af områdeledelsen: overlæge Kristoffer Marså og afdelingssygeplejersken. Enheden er en del af Afdeling for Urinvejssygdomme. Afdelingsledelsen varetages af ledende overlæge Hans Stimpel og ledende oversygeplejerske Kirsten Rud.
Kvalifikationer
Ansøger skal være speciallæge i et klinisk speciale anerkendt af Sundhedsstyrelsen. Vedkommende skal have interesse for området, gerne dokumenteret. Det vil være en fordel, hvis ansøger har gennemgået videreuddannelse i palliativ medicin, men ikke et krav.
Vi har forventning om, at anerkendt uddannelse og certificering i palliation opnås indenfor de første år af ansættelsen, hvis ansøger ikke har en sådan allerede.
Stillingen
Stillingen som overlæge på Lindrende behandling er en fuldtids, vagtfri stilling. Stillingen indebærer både stuegangs-, tilsyns- og hjemmebesøgsfunktion.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger/Foreningen af Speciallæger.
Flere oplysninger om stillingen og -beskrivelse kan fås ved henvendelse til overlæge Kristoffer Marså tlf. 38686526 eller 38689750.
Ansøgningsfrist: 26. august 2019, kl. 12.00.
Ansøgning, udformet i henhold til de syv kompetenceområder, samt CV fremsendes via link her på siden.
Samtaler forventes afholdt fredag d. 6. september 2019.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Kristoffer Marså - Stillingstype
Afdelingslæge & Overlæge - Speciale
Almen medicin & Intern medicin: Hæmatologi & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Klinisk onkologi & Urologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2020 - Regionens jobnr.
219520 - Quick-nr.
370041 - Indrykningsdato
24-07-2019 -
Ansøgningsfrist
26-08-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×