Region Nordjylland

Anæstesi og Intensiv: Læger

Reberbansgade 15, 9000 Aalborg

Afdelingslæge, Klinik ABK, Anæstesi og Intensiv

Afdelingslæge til Anæstesi Nord søges pr. 01.11.2019 eller efter aftale.
Nye og gode kræfter søges til afdelingslægestilling ved Anæstesi Nord, Klinik Anæstesi, Børn, Kredsløb og Kvinder, Aalborg Universitetshospital.
Anæstesi Nord i Klinik ABK er en afdeling, der blandt andet varetager højt specialiserede funktioner obstetrisk anæstesi samt børne-anæstesi og intensiv behandling af børn, og omfatter foruden et intensivt terapiafsnit også et opvågningsafsnit samt et anæstesiafsnit. Specialet er, ligesom resten af Universitetshospitalet, involveret i planlægningen af udflytning til det Nye Aalborg Universitetshospital, og står derfor midt i en spændende udvikling, der er rig mulighed for at være med til at tegne og påvirke.
Afdelingen tilbyder faglig udvikling blandt andet i form af aktive forløb indenfor subspecialisering i såvel obstetrisk som pædiatrisk anæstesi og intensiv terapi i SSAI regi.
Specialet har uddannelsesforpligtelse for medicinstuderende under disses kliniske ophold i afdelingen og for læger i hoveduddannelse indenfor specialet med særlig fokus på opnåelse af kompetencer indenfor anæstesi og intensiv terapi til børn samt til gravide og fødende.
 
Anæstesiafsnit
Anæstesiafsnittet varetager anæstesi til de gynækologiske, obstetriske og urologiske patienter på operationsgangen, der rummer 7 stuer, blandt andet to robot-stuer, der har karakter af spydspidsfunktion. På operationsgangen bedøves desuden børn til urologiske indgreb samt onkologisk relaterede procedurer. Hertil kommer en betydelig aktivitet på fødegangen, med ca. 3800 fødsler pr. år, og børne-anæstesiologisk assistance til MR-, CT- og ultralyds-scanninger på radiologisk afdeling. Afsnittet yder dagligt børne-anæstesiologisk udetjeneste på Aalborg Universitetshospital, Syd til børn under 3 år, kritisk syge børn samt til børn med ASA > 2 eller til større kirurgi.
 
Intensiv afsnit
Intensivt afsnit har 4 senge og servicerer primært de til klinikken hørende specialer; pædiatriske, obstetriske, gynækologiske og urologiske patienter samt neurologiske patienter, der har til huse på samme matrikel. Der behandles ca. 400 patienter pr. år - heraf 120 børn. Afsnittet yder højt specialiseret intensivt terapi indenfor alle discipliner, og er i nært samarbejde med de øvrige intensive afsnit på AaUH.
 
Børnetransportordning
Svarende til afdelingens specialiseringsgrad drives ligeledes en børnetransportordning omfattende kritisk syge børn <15 år, herunder også kuvøsetransporter af kritisk syge nyfødte. I alt transporteres ca. 120 børn årligt.
 
Opvågningen
Opvågningsafsnittet har 7 sengepladser fra kl. 08:00 til kl. 18:00 på hverdage. De øvrige perioder er der plejepersonalemæssig normering til 2 opvågningspladser.
 
Vagter
Anæstesi Nord drives for nuværende i to vagtlag, således en 8-skiftet tilstedeværelsesvagt med delt vagt og tidvis hoveduddannelseslæge i forvagt samt et 4-skiftet tilkaldevagtlag til varetagelse af de højt specialiserede funktioner indenfor pædiatrisk anæstesi og intensiv terapi. Afdelingslægen forventes at indgå i den 8-skiftede tilstedeværelsesvagt med daglig virke på såvel anæstesi- som intensiv terapi-afsnittet.
 
Ansøgeren
Vi søger en speciallæge i anæstesiologi med evne til og interesse for samarbejde såvel mono- som tværfagligt.
Afdelingen prioriterer undervisning og uddannelse højt. Det er derfor en fordel, hvis ansøger har erfaring med vejledning af yngre kolleger i videreuddannelse.
Herudover ønsker vi en kollega med:
  • gode personlige egenskaber, herunder et godt humør
  • et betydeligt fagligt engagement
  • fleksibilitet og gode evner til at ”tænke ud af boksen”
Bedømmelsen af ansøgerens faglige kvalifikationer vil ske på grundlag af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv kompetenceområder, jf. ”faglig bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge”. Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation, curriculum vitae indeholdende publikationsliste. Publikationerne rekvireres såfremt dette måtte ønskes.

Der er ansøgningsfrist søndag d. 25.08.2019 kl. 23.59.
Der forventes ansættelsessamtaler i uge 35.

For yderligere information, dialog eller nærmere funktionsbeskrivelse kontaktes specialeansvarlig sekretær Camilla Hjørringgaard på tlf. 97 66 29 30 eller på mail: cnh@rn.dk
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Camilla Hjørringgaard
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    6187
  • Quick-nr.
    370363
  • Indrykningsdato
    05-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    25-08-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Camilla Hjørringgaard
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    6187
  • Quick-nr.
    370363
  • Indrykningsdato
    05-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    25-08-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.