Region Sjælland

Region Sjælland

Vestermarksvej 9, 4000 Roskilde

Psykolog til Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

 

Er du interesseret i at arbejde inden for det sundhedspsykologiske felt, er der en ledig stilling som psykolog i Hæmatologisk Afdeling i Roskilde, gennemsnitligt 15 timer om ugen.

Vi forventer, at du kan lide at arbejde selvstændigt og alligevel være forankret i et dynamisk miljø med afdelingens andre personalegrupper. Afdelingen varetager diagnosticering, pleje, behandling, og rehabilitering af patienter og pårørende, der bliver ramt af kræftsygdommene lymfekræft, knoglemarvskræft og leukæmi.

Dine arbejdsopgaver: 

  • Arbejdet er primært samtaler med patienter, der bliver ramt af ovennævnte kræftsygdomme og som i forløbet vurderes at have eller få behov for samtaler med psykolog.

  • Supervision til de ansatte i afdelingen.

  • Indgå i den tværfaglige behandling i forbindelse med særlige psykosociale problemstillinger.

  • Indgå i afdelingens undervisning af patienter med hæmatologiske kræftsygdomme og deres pårørende

     

Vi forventer, at du:

  • Har klinisk erfaring/ interesse for det sundhedspsykologiske område

  • Har lyst til at være det psykologiske behandlingstilbud til mennesker og deres pårørende med kræft inde på livet.

  • Har erfaring med/interesse for undervisning og supervision

  • Er samarbejdsorienteret, men også i stand til at arbejde selvstændigt

  • Er indstillet på en fleksibel arbejdstilrettelæggelse

 

Vi tilbyder:

  • En fagligt og personligt udviklende arbejdsplads.

  • Deltagelse i en ambitiøs hospitalafdelings tværfaglige medarbejdergruppe, bestående af ca. 25 læger, 90 sygeplejersker og 14 lægesekretærer

  • Løn på niveau med overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening.

 

Ansættelsesdato:        1. januar 2020 eller efter aftale

Ansøgningsfrist:           2. september 2019

Ansættelsessamtaler:  12. september 2019.

 

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål:

Ledende overlæge Mikkel Helleberg Dorff, tlf.: 4732 4808, eller

Ledende oversygeplejerske Tina Lanther, tlf.: 4732 4802

 

Hæmatologisk afdeling i Roskilde har regionsfunktionen for hæmatologiske sygdomme og er et af de seks Hæmatologiske Centre i Danmark.

Afdelingen har to integrerede afsnit, som hver består af et ambulatorium, et dagafsnit, og et sengeafsnit. Vi har fokus på læring, faglig identitet og udvikling.

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Tina Lanther
  • Adresse
    Vestermarksvej 9, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    007054
  • Quick-nr.
    370590
  • Indrykningsdato
    12-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    02-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Vestermarksvej 9, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Tina Lanther
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    007054
  • Quick-nr.
    370590
  • Indrykningsdato
    12-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    02-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.