Region Midtjylland

Hospice Søholm

Bispevej 68, Stavtrup, 8260 Viby J.

Nytænkende og samarbejdsorienteret hospicechef søges til Hospice Søholm

Da vores hospicechef efter mange års ansættelse har valgt at stoppe, søger vi en ny hospicechef på Hospice Søholm.
Hospice Søholm yder en specialiseret tværfaglig lindrende indsats til livstruende syge og døende mennesker med komplekse palliative problemstillinger, og er et af flere tilbud som Region Midtjylland har til alvorligt syge og døende borgere og deres pårørende.


På hospice skabes der rammer for at leve livet med den bedst mulige livskvalitet for det enkelte menneske og dennes pårørende. Patienter og pårørende oplever professionel tværfaglig indsats kombineret med medmenneskelighed, værdighed og kvalitet i den sidste del af livet.
Med din solide ledererfaring skal du i samarbejde med bestyrelse og medarbejdere fortsætte det velfungerende arbejde med at drive og udvikle Hospice Søholm.


Ansvarsområder:
Med reference til bestyrelsen har du, i tæt samarbejde med souschefen, det overordnede ansvar for udvikling og drift af Hospice Søholm. Samtidig har du ansvar for at sikre en sund økonomi og det overordnede ansvar for, at medarbejderne og lægerne fra Enhed for Lindrende behandling trives i et tæt tværfagligt samarbejde.


Synliggørelse og identitet
Du har ansvaret for, at der leves op til de fælles værdier og virksomhedsgrundlaget og at hospicetanken holdes i hævd. Som leder af hospice skal du være synlig og udfylde en lederrolle, der tager udgangspunkt i at videreføre og udvikle kulturen. En kultur som er præget af tillid og åbenhed, faglig nysgerrighed og innovation, og en kultur hvor imødekommenhed, kreativitet og nærvær er vigtige pejlemærker.

Hospicechefen er ansigtet udadtil og skal sikre et godt forhold til vore samarbejdsparter. Samtidigt har du ansvaret for at profilere Hospice Søholm både som en attraktiv arbejdsplads og som et velfungerende hospice for patienter og pårørende.


Din faglige profil
Du har:
  • Bred klinisk erfaring
  • En sundhedsfaglig baggrund med relevant ledelsesmæssig videreuddannelse
  • En solid ledererfaring, herunder erfaring med personaleledelse af flere faggrupper, økonomi og ressourcestyring.

Vi søger en leder der:
  • Brænder for at lede hospice som en del af det specialiserede palliative tilbud
  • Evner at samarbejde med bestyrelse, medarbejdere og samarbejdsparter
  • Er synlig, nærværende og evner at være tydelig i sin kommunikation.


Yderligere information
Hospice Søholm er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Region Midtjylland. Der er plads til 13 patienter og Hospice er beliggende i Stavtrup tæt på Brabrand sø.
Vi er 40 medarbejdere og personalet består af: sygeplejersker, souschef, udviklingssygeplejerske, fysioterapeut, præst, psykolog, sekretær, teknisk serviceansvarlig, servicemedarbejdere, køkkenassistent, køkkenleder og kok.
Der er læger tilknyttet fra Enhed for Lindrende behandling AUH.
Omkring 160 patienter årligt afslutter deres liv på hospice.
Der er cirka 25 frivillige tilknyttet, som aktuelt koordineres af hospicechefen.

Læs mere på www. hospice-soeholm.dk

Har du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte souschef Jytte Husted på tlf: 78413333 / 36, Overlæge Bodil A. Jespersen tlf: 78454980 og bestyrelsesmedlem Kirstine Markvorsen tlf: 51576222

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Opslagsniveau svarende til niveau som oversygeplejerske/løntrin 13 med mulighed for forhandling.
Ansættelse sker under forbehold for Region Midtjyllands forudgående godkendelse.

Tidsplan:
Der er ansøgningsfrist den 6.september 2019 kl 12.00.
1. samtale afholdes den 16. september og 2. samtale den 26. september.
For de kandidater der går videre til 2. samtale, skal der laves personprofil/test og der vil være tilbagemelding ved personligt fremmøde.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hospice Søholm
  • Kontaktperson
    Jytte Husted
  • Adresse
    Bispevej 68, Stavtrup, 8260 Viby J.
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    18420
  • Quick-nr.
    370595
  • Indrykningsdato
    12-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    06-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hospice Søholm
  • Adresse
    Bispevej 68, Stavtrup, 8260 Viby J.
  • Kontaktperson
    Jytte Husted
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    18420
  • Quick-nr.
    370595
  • Indrykningsdato
    12-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    06-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.